Nyt på BritBox Januar 2026
Britbox indleder 2026 med sæsonstart på sæson 2 af deres serie Obituary. Der er også sæson start på Shakespeare og Hathaway
Det umage makkerpar vender tilbage til de brostensbelagte gader i Shakespeares fødeby for at opklare flere spændende mysterier og yderst brutale mord. Den gnavne tidligere politimand Frank og den varme, tidligere frisør Lu er gået hver til sit – men snart bringer nye hændelser dem sammen igen, sammen med deres teatralske assistent Sebastian. Et horrorfilminstruktør hyrer trioen, da han bliver terroriseret af en af sine egne skabninger. En klient bliver dræbt ved en fatal elektrisk ulykke under et teambuilding-ophold. Og en morder er løs i et afsidesliggende palæ under et “murder mystery”-gensynstræf. Samtidig lurer en sabotør i skyggerne – fast besluttet på at ødelægge bureauet. Kan tech-geniet Spider hjælpe dem med at finde gerningsmanden, før det er for sent?
Elviras liv havde været på rette spor. Hendes drømmejob, hendes drømmemand – og hendes lidenskab for at myrde var tilfredsstillet. Men hun kunne aldrig have forudset sin far Wards pludselige og tragiske død. Uforberedt og ude af stand til at håndtere tabet søger Elvira trøst hos Emerson… og hos mord, mens hun forsøger at bearbejde sorgen.
Men på kærlighedsfronten begynder tingene at vakle. Elvira kæmper med at være ærlig over for Emerson om sin sande natur, og situationen kompliceres yderligere af hendes nye chef – en person, der elsker kaos og konkurrence og ikke tøver med at sætte Elvira og Emerson op imod hinanden i kampen om den samme forfremmelse, et hemmeligt tilbud ingen af dem nævner for den anden. På mordfronten går det endnu dårligere. Hendes hævngerrige tidligere chef, Hughie, sidder fængslet og venter blot på en chance for at afsløre Elvira som den morder, hun er. Og tilbage i Kilraven går hendes nøje udvalgte offer hen og bliver dræbt… lige foran hende af en anden maskeret morder! Hvad i alverden?! Og som om det ikke var nok, placerer hendes tilstedeværelse og manglende alibi hende direkte i sigtekornet hos den mistænksomme efterforsker Rose.
Mens Elvira er fanget i et nervepirrende kattens leg med musen for at bevise sin uskyld (i det eneste mord, hun ikke begik!), må hun samtidig forhindre Hughie i at afsløre sandheden – og vigtigst af alt træffe en beslutning om sin fremtid med Emerson. Det er nu eller aldrig for Elvira, udfaldet kan enten knuse hende eller sætte hende fri.
Ludwig – Krydsordsdetektiven er en britisk krimikomedieserie fra 2024, der følger den indadvendte og geniale krydsordskonstruktør John “Ludwig” Taylor. John lever et stille og ubekymret liv, indtil hans tvillingbror, politimanden James, forsvinder sporløst. For at finde sin bror og samtidig skjule sin egen identitet, påtager John sig James’ rolle og træder ind i en verden af mystiske forbrydelser og gådefulde efterforskninger.
Serien udfolder sig gennem en række uventede begivenheder, hvor John, med sin dygtighed til at løse gåder, bliver ufrivilligt draget ind i politiets efterforskninger. Fra en drabssag, der starter som et mysterium, til afsløringer om hans brors kollegaer og hemmeligheder, står John pludselig midt i et net af intriger, som han ikke er forberedt på. Samtidig balancerer han på en knivsæg, da han forsøger at bevare sin hemmelige identitet.
Med et skarpt intellekt og en evne til at knække koder, forsøger John at finde svar på de gåder, han bliver stillet overfor. Men jo tættere han kommer på sandheden, desto større bliver risikoen for, at hans dækning vil blive afsløret, og han tvinges til at overveje, om han selv bør afsløre sin sande identitet.
Den rige familien Birling holder forlovelsesmiddag for husets datter, da en uventet gæst ringer på. Inspektør Goole efterforsker en ung kvindes selvmord. Én efter én afhører han familiens medlemmer. Inspektørens efterforskning afslører, at de hver især havde forbindelse til den unge kvinde – og at de måske endda alle er medskyldige i hendes død.



