Start det nye år med et brag af nye og spændende titler på BritBox. Du kan blandt andet se frem til alle fem sæsoner af Love/Hate, hvor vi dykker ned i Dublins kriminelle underverden med blandt andre Tom Vaughan-Lawlor (Avengers) og Charlie Murphy (Peaky Blinders). Derudover får Rellik (”Killder” stavet baglæns på engelsk) også premiere på BritBox i januar. Her bliver den klassiske seriemorderhistorie vendt på hovedet, da historien starter med, at gerningsmanden fanges, og derefter bevæger sig baglæns i tiden til begyndelsen af forbrydelsen.
Sidst, men ikke mindst, kan du glæde dig til den fjerde sæson af den populære London Kills. London fungerer som den “femte karakter” i hver af de mordsager, der efterforskes af en eliteenhed for drab. Enheden ledes af den erfarne og til tider uortodokse kriminalinspektør David Bradford
00:04
Læs omtale
Vend tilbage til den smukke by Bath, hvor det umage detektivpar McDonald og Dodds står over for flere originale og opfindsomme forbrydelser, der skal opklares.
00:04
Læs omtale
Fiktiv skildring af Dublins kriminelle underverden.
Nidge har trådt over ligene af både fjender og brødre for at nå til tops, men han hjemsøges af skyldfølelse over Darrens død. Mens banden kæmper for at overleve i en kriseramt økonomi, er spørgsmålet, om Nidge kan forhindre forræderi, hævn og mord i at rive hans verden fra hinanden. Da Tommy vender tilbage efter en alvorlig hjerneskade, bemærker ingen, at han er blevet en forandret mand. Et mislykket røveri og risikable handler bringer organisationen i søgelyset hos den beslutsomme detektiv Mick Moynihan, der har Nidge i sigtekornet. Trusler udefra presser banden, men kan interne kræfter til sidst føre til Nidges fald?
00:04
Læs omtale
Penance følger livet for Rosalie og Luke Douglas samt deres teenagedatter, Maddie. Efter tabet af deres søn er Rosalie og Lukes ægteskab under stort pres. Maddie og Rosalie finder trøst hos Jed, en charmerende og karismatisk ung mand, som de møder i en sorggruppe, og som også bærer på en tung sorg. Jed vækker nyt håb for fremtiden i Douglas-familien, men under overfladen er et dødbringende og moralsk fordærvet spil ved at udfolde sig
00:04
Læs omtale
Rellik (“killer” på engelsk stavet baglæns) er en fortælling, der vender den klassiske seriemorderhistorie på hovedet. Historien starter med, at gerningsmanden fanges og bevæger sig derefter baglæns i tiden – fra opklaringen til selve forbrydelsen og til sidst morderen. Jagten på morderen er historiens omdrejningspunkt, men i centrum står Gabriel Markham, en skadet kriminalbetjent fra Met. Enigmatisk, utrættelig og karismatisk kastes Gabriel ud i en besættende jagt på en seriemorder, der har efterladt dybe spor både fysisk og psykisk. Hans partner, Elaine, er en dygtig og intens efterforsker, som er ivrig efter at bevise sit værd.
00:04
Læs omtale
David bryder alle regler for at redde sin ven Rob, der pludselig befinder sig i centrum af en mordsag om en aspirerende model. Imens undersøger teamet andre mord: En pensioneret soldat, der er blevet kvalt og skubbet ned ad en trappe, en medicinstuderende, der er stukket ihjel og smidt i en container, og en buschauffør, der er fundet død under sin varevogn. Samtidig begynder forholdet mellem David og Vivienne at gå i opløsning. Da Vivienne konfronterer David, afslører han noget, der ryster hende dybt. Sæsonen starter med, at Rob vågner op i sin bil ved siden af et lig og bliver anholdt som mistænkt for mord. Mens teamet kæmper for at bevise hans uskyld, truer David og Viviennes fælles fortid med at ødelægge dem begge.
00:04
Læs omtale
Privatdetektiven Jackson Brodie, tidligere soldat og politibetjent, gemmer et dybt empatisk hjerte bag sin hårde facade. Han kan ikke lade være med at træde til og hjælpe, og han tiltrækker de sørgende, de fortabte og de dysfunktionelle som en magnet.