Nyt på BBC Nordic og BBC Nordic+ Oktober 2025
BBC Nordic er en tv-kanal og BBC Nordic+ er en on-demand-tjeneste, der giver seerne mulighed for at dykke endnu dybere ned i BBC-programmer. BBC Nordic+ er udelukkende tilgængelige via visse tv-udbydere herunder YouSee, Allente og Altibox og kan altså ikke købes direkte.
Her kan du se hvad du se på tv-kanalen og streame på BBC Nordic+ i oktober måned.
På BBC Nordic TV-kanalen
The Graham Norton Show – Sæson 33

Afsnit 1: Fredag 3. oktober 21:30
The Graham Norton Show, det BAFTA-prisvindende talkshow, vender tilbage med nogle af de største stjerner og de skarpeste samtaler på tv. I sæson 33 kan seerne glæde sig til Dwayne Johnson og Emily Blunt, der fortæller om deres kommende sportsbiopic The Smashing Machine, Matthew McConaughey, der præsenterer sin nye thriller The Lost Bus, samt Aimee Lou Wood, der taler om sin nye BBC-serie Film Club. Derudover optræder sanger og sangskriver RAYE med sin nyeste single Where Is My Husband!
Afsnit 2: Fredag 10. oktober 21:30
Graham Norton får besøg af den globale musikmegastjerne Taylor Swift, der fortæller om sit længe ventede nye album The Life of a Showgirl; Oscar-vinderen Cillian Murphy (Oppenheimer), der spiller rektor i reformskole-dramaet Steve; skuespillerne Greta Lee og Jodie Turner-Smith, der sammen medvirker i sci-fi-rebootet Tron: Ares; samt den irske stjerne Domhnall Gleeson, som taler om sin nye komedierolle i The Office-spin-offen The Paper. Derudover musik fra den skotske stjerne Lewis Capaldi, som optræder med Something in the Heavens.
Afsnit 3: Fredag 17. oktober 21:30
Hollywood-legenden Julia Roberts, som fortæller om sin nyeste rolle i det psykologiske campusdrama After the Hunt; den irske stjerne Colin Farrell, der spiller en svindler og ludoman i den stemningsfulde thriller Ballad of a Small Player; musikikonet Gloria Estefan, som præsenterer sit nye spansksprogede album Raíces; og dobbelt Oscar-nominerede Benedict Cumberbatch, der leverer en tour de force-præstation som nyligt enkemand i The Thing with Feathers. Derudover musik fra Robbie Williams, som optræder med Pretty Face fra det kommende album BRITPOP.
Bemærk The Graham Norton Show er ikke på BBC Nordic+ men måske kan du finde den i on demand arkivet hos din tv-udbyder.
Death In Paradise S9-11

Hverdage fra den 2. oktober kl. 18:50 på BBC Nordic
En let og underholdende serie om en kriminalbetjent, der bliver udstationeret på en tropisk ø – på trods af sin modvilje mod sol, hav og sand. Serien er en klassisk ”fish out of water”-krimi om en regelret og pertentlig betjent, der sendes til en smuk tropisk ø for at opklare tilsyneladende umulige mord. Her venter hans temperamentsfulde nye makker og resten af teamet, som har deres helt egen måde at gøre tingene på. Serien byder på klassiske mysterier og uventede plot-twists i en helt unik og betagende kulisse
Antiques Roadshow – Sæson 39
Hverdage fra 7. oktober i dagtimerne på forskellige tidspunkter på BBC Nordic kanalen

Antiques Roadshow er tilbage på jagt efter nationens skjulte skatte og besøger endnu flere af Storbritanniens mest overdådige og usædvanlige steder. Eksperterne inviterer offentligheden til at tage deres antikviteter med til vurdering. Blandt højdepunkterne i sæson 39 er et afsnit optaget ombord på Storbritanniens historiske og elskede damplokomotiv The Flying Scotsman. Andre besøg byder på fund som et diamantarmbånd, der engang blev båret af Hollywood-stjernen Rita Hayworth, fire skinnende knapper, der giver programmet det hurtigste overskud i mange år, samt et bord, der efter sigende blev brugt til at underskrive Napoleons abdikation. Holdet bliver også målløse, da de støder på en samling figurer og dukkehusmøbler fra 1700-tallet, som vurderes til at have national betydning.
På BBC Nordic+ Streaming
Det store eksperiment med Antidepressiv Medicin
Fra 1. oktober 2025

Panorama undersøger den milliardstore industri bag antidepressiver – og påstande om, at medicinalfirmaer i årtier har vildledt offentligheden. Antidepressiver er Storbritanniens mest udbredte psykiatriske medicin, men selv myndighederne indrømmer nu, at beviserne viser, at de for langt de fleste brugere kun virker en smule bedre end placebo. Præparaterne blev lanceret for 30 år siden med stor fanfare, og millioner af mennesker blev rekrutteret til, hvad der reelt viste sig at være et enormt eksperiment – hvis resultater først nu er ved at blive tydelige. For mange, der tager antidepressiver, kan bivirkningerne være invaliderende, og nogle finder det ekstremt svært at stoppe igen. Hvorfor udskrives disse lægemidler stadig så let, og får patienterne nok information om den medicin, de bliver ordineret? Gennem eksklusive interviews med tidligere myndighedspersoner, branchefolk og forskere kortlægger dokumentaren den problematiske historie bag de såkaldte vidundermidler, der skulle løse verdens depressionsepidemi.
Forebyggelse af selvmord blandt mænd
Fra 1. oktober 2025

I Storbritannien er selvmord den største dødsårsag blandt mænd under 50 år. Denne følsomme dokumentar undersøger selvmords paradoksale sammenhæng med køn og stiller spørgsmål, der alt for længe har været tabubelagte. På en rejse fra pubber og natklubber til hovedkvarteret for et internationalt mandemagasin forsøger Horizon at finde ud af, hvordan vi kan forhindre, at tusindvis flere mister livet. Med ærlige og personlige beretninger fra mennesker, der har været helt ude på kanten og overlevet, fortæller programmet historien om dem, der fandt håbet igen.
Would I Lie To You S17
Fra mandag den 20. oktober kl. 22:00 på BBC Nordic/BBC Nordic+

Rob Brydon er vært på den syttende sæson af det prisvindende panelshow Would I Lie To You?, hvor Lee Mack og David Mitchell igen er lynhurtige holdkaptajner. Det er et varmt, spontant og improviseret show, der handler om utrolige sandheder og absurde løgne. I hvert afsnit konkurrerer to hold af komikere og kendisser om at gætte, om de vanvittige påstande, modstanderne læser op, er sande historier fra deres eget liv – eller løgne, de lige har set for første gang. Point gives for at gennemskue sandheder eller for at narre modstanderne med en god løgn
Eastenders 2022/23
4 episoder hver uge
Den populære serie bliver stadig stærkere og lover flere overraskelser, kriser og spænding. Handlingen udspiller sig i det fiktive Londondistrikt Walford og følger de følelsesmæssige højder og dramatiske lavpunkter i livet blandt fællesskabet på Albert Square. Serien er kendt for sit modige manuskript, udfordrende fortællestil og stærke skuespilpræstationer. Denne rå, vedvarende dramaserie afspejler kompleksiteten og mangfoldigheden i det britiske samfund – og har skabt nogle af de mest ikoniske øjeblikke i britisk tv-historie



