Branche-Nyt

Medieforlig indgået – Radio24syv lukkes og skat på streamingtjenester

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt præsenterede i Kulturministeriet onsdag den 14. juni kl. 13 et nyt medieforlig. Medieaftalen indgået mellem SVM-regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Forliget indeholder blandt andet at den nuværende sendetilladelse til radiokanalen 24syv ikke forlænget, når den udløber ved udgangen af marts næste år. Dermed lukker radiokanalen, der tidligere er kendt under navnet Radio Loud.

Aftalen indeholder blandt andet også en skat på streamingtjenester, der skal fremme dansk indhold.

Alle streamingtjenester skal fremover betale to procent af deres omsætning i streaming-skat. Investerer streamingtjenesterne under fem procent af deres omsætning i Danmark i dansk indhold skal de derudover betale tre procentpoint mere i streaming-skat, så de samlet når op på at betale fem procent af deres omsætning i streaming-skat.

Investerer streamingtjenesterne fem procent eller mere i dansk indhold skal de ikke betale mere end to procent.

Et andet element i aftalen er DR’s arkiv der står til blive gjort offentligt, så alle danske kan dykke ned i det. Det skal ske via Det Kongelige Bibliotek og det skal være muligt at komme til hjemmefra og uden login.

Hovedpunkter fra aftalen

• Omfordeling af mediestøtte til lokale og regionale medier.

• Støtte til magasiner med publicistisk indhold.

• Støtte til ugeaviser.

• Mere støtte til nyetablering og udvikling af medier og mulighed for støtte til innovativ forretningsudvikling.

• Der nedsættes et udvalg, der skal se på indretningen af fremtidens mediestøtte.

• En balanceret kulturbidragsordning, der tilgodeser investeringer i dansk indhold.

• Public Service-puljen moderniseres til også at støtte dansk indhold til radio og podcast.

• Etablering af et center for graverjournalistik.

• Styrkelse af dansk animation hos DR med krav om ekstern udlægning af produktionen.

• Et lydunivers målrettet børn, som tilrettelægges som udbud til det private marked.

• Adgang til DR’s arkiver via Det Kongelige Bibliotek og forpligtelse til DR om at formidle mere arkivindhold på DRTV.

• DR forpligtes til at formidle den kristne kulturarv.

• Der etableres et nyt Center for sociale medier, tech og demokrati. Centret skal blandt andet afsøge muligheder for ny regulering på tech-området, sikre viden om tech-giganternes indflydelse på demokrati og trivsel og styrke Danmarks interessevaretagelse i EU.

• Midler til fakta-tjek-mediet TjekDet for at imødegå mis- og desinformation på digitale platforme samt styrket indsats for digital dannelse og trivsel i regi af Medierådet for Børn og Unge.

Læs hele aftalen her

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard