Netflix

Nyt Dansk Indhold på vej på Netflix: Krimi, Drama og Popstjerne-Dokumentar

Netflix har netop annonceret 3 nye danske titler der er på vej i 2025.  Vi kan se frem til en karakterdreven krimi, et romantisk kærlighedsdrama og en dokumentar om hele Danmarks popstjerne, Christopher Haugaard Nissen.

De nye titler er serien Legenden, filmen Mango og dokumentaren Christopher – a Beautiful REAL life (arbejdstitel), som alle får premiere på Netflix næste år.

Men det stopper ikke der! Netflix har også afsløret de medvirkende i den kommende krimiserie Reservatet og delt de første billeder fra Bytte bytte barn – opfølgeren til filmen Bytte bytte baby – der har premiere senere på året.

Endelig så har Netflix også annonceret, at Sofie Gråbøl (Forbrydelsen, The Undoing, Huset) og Katinka Lærke Pedersen (Kærlighed for voksne, Bytte bytte baby) slutter sig til Mikkel Boe Følsgaard, Danica Curcic og resten af holdet i den selvstændige efterfølger til Kastanjemanden, der netop er gået i produktion.

Jenny Stjernströmer Björk, Netflix Vice President Content Nordics:

”Jeg er virkelig glad for at kunne annoncere disse fantastiske nye danske titler i dag. Det er en vidunderlig blanding af film, serier og non-fiktion, som jeg håber, vil glæde vores medlemmer. De kreative i Danmark er nogle af de dygtigste i verden, og vi er stolte af at kunne samarbejde med de allerbedste produktionsselskaber og helt utrolige talenter – både foran og bag kameraet. Jeg er virkelig spændt på alle de danske projekter, vi har på vej i de kommende år.”

Mere her om de danske titler der er på vej

LEGENDEN | NY SERIE

Kommer på Netflix i 2025

Legenden Netflix
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

Legenden handler om den nyrekrutterede PET-agent, Tea, der går undercover for at infiltrere et kriminelt miljø, som PET over længere tid har haft svært ved at få ram på. Med en helt ny skræddersyet identitet skal Tea blive venner med den kriminelle bagmands kæreste, Ashley, og på den måde hjælpe PET med at afsløre deres hemmeligheder. Men efterhånden som Tea lærer Ashley bedre at kende og ser hendes virkelighed i kæresten Mirans kontrollerende og kriminelle spindelvæv, bliver hun i tvivl om, hvis side hun er på.

BASERET PÅ IDÉ AF: Adam August
KONCEPTUALISERENDE INSTRUKTØR: Samanou Acheche Sahlstrøm
HOVEDFORFATTERE: Frederik Ringtved, Samanou Acheche Sahlstrøm og Adam August
EPISODEFORFATTERE: Johanne Algren, Astrid Øye og Oscar Giese
PRODUCERE:Jacob Jarek og Marta Mleczek
PRODUKTIONSSELSKAB: Profile Pictures
MEDVIRKENDE: Clara Dessau, Maria Cordsen, Afshin Firouzi, Nicolas Bro, Soheil Bavi og Arian Kashef
EPISODER: 6

MANGO | NY FILM

Kommer på Netflix i 2025

Netflix Mango
Foto: Tine-Harden

Den ambitiøse hotelmanager Lærke får sit livs chance, da hendes chef sender hende til Malaga i Spanien for at bygge et stort nyt hotel midt på en mangoplantage. Plantagen er ejet af Alex – en tidligere advokat – som nægter at sælge sin jord på grund af en tragisk fortid, han ikke kan slippe. Med sig på turen har Lærke datteren Agnes, som for en gangs skyld skal på ferie med sin travle mor – tror hun. Da spirende følelser opstår mellem Alex og Lærke, tvinges de begge ud i et valg, der påvirker både karriereambitioner, familie og i sidste ende deres hjerter.

INSTRUKTØR: Mehdi Avaz
PRODUCER:Anna Malmkjær Willumsen
EXECUTIVE PRODUCER: Maj-Britt Landin
PRODUKTIONSSELSKAB: Drive Studios i samarbejde med Rocket Road Pictures og Nordisk Film Distribution
MEDVIRKENDE: Josephine Park, Dar Salim og Josephine Højbjerg

Christopher – A Beautiful REAL Life (arbejdstitel) | NY DOKUMENTAR

Kommer på Netflix i 2025

Christopher – A Beautiful REAL Life
Foto: Victor Vejstrup Sloth og René Sascha Johannsen

Popikon og skuespiller Christopher er endelig på nippet til at opnå sin livsdrøm: at blive en verdenskendt kunstner. Men netop som denne mulighed opstår, bringer hans livs kærlighed, model og influencer Cecilie Haugaard, deres andet barn til verden. Deres glamourøse liv kræver valg, og Christopher står over for det sværeste hidtil. For at gribe denne mulighed må han nemlig ofre noget uerstatteligt: tid med sin familie – og da hans virkelighed begynder at minde om hans filmvirkelighed i A Beautiful Life, kommer tvivlen snigende. Er drømmen prisen værd? Træffer han det rigtige valg? Og kan han sige nej til den chance, han har kæmpet hele sit liv for at få?

INSTRUKTØR:Nynne Duvå Hall
PRODUCER:Emma Kronqvist
EXECUTIVE PRODUCER: Lars Beckung
PRODUKTIONSSELSKAB: Nexiko A/S

RESERVATET | NY SERIE

Kommer på Netflix i 2025

Reservatet Netflix Tine
Reservatet. (V til H) Danica Curcic som Katarina Hoffmann, Lars Ranthe som Rasmus Hoffmann, Sara Fanta Traore, Excel Busano som Angel Reyes, Marie Bach som Cecilie Winding-Jensen og Simon Sears som Mike Winding-Jensen i Reservatet. Foto: Tine-Harden

Da den unge, filippinske au pair Ruby forsvinder i et af Danmarks mest velhavende kvarterer nord for København, er naboen, Cecilie, overbevist om, at der er sket hende noget. Cecilies egen au pair, Angel, prøver at komme til bunds i de rygter, der florerer blandt områdets mange au pairs, mens mistanken om en forbrydelse vokser. Sagen om den forsvundne udlænding er imidlertid underprioriteret hos politiet, og den nyudklækkede efterforsker Alicia har brug for al den hjælp, hun kan få. Cecilie og Angel står klar til at hjælpe, og langsomt bliver magtstrukturer og privilegier blotlagt i de pæne hjem. Men Cecilies dedikation til at finde sandheden bliver sat på prøve, da Rubys forsvinden viser sig at trække tråde helt ind i Cecilies egen familie. Hun er tvunget til at konfrontere sine egne blinde vinkler og se sin familie og det miljø, som hun opdrager sine børn i, i et helt nyt lys.

INSTRUKTØR: Per Fly
HOVEDFORFATTER: Ingeborg Topsøe
EPISODEFORFATTERE: Ina Bruhn og Mads Tafdrup
PRODUCER: Claudia Saginario
PRODUKTIONSSELSKAB: Uma Film
MEDVIRKENDE:Marie Bach, Danica Curcic, Simon Sears, Lars Ranthe, Sara Fanta og Excel Busano
EPISODER: 6

BYTTE BYTTE BARN | FILM

Kommer på Netflix i 2024

Bytte Bytte Barn
Bytte Bytte Barn. (V til H) Freja/Elva som
Sille, Katinka Lærke Petersen som Liv, Mille Dinesen som Cecilie, Kasper Dalsgaard som Malthe, Sarah Boberg as Ulla, Lars Ranthe som Andreas og Solbjørg Højfeldt som Irene i Bytte Bytte Barn. Foto: Nikolaj Thaning Rentzman

I Bytte bytte barn møder vi de to par igen: Cecilie og Andreas og deres søn Leo samt Liv og Malte
og deres datter Sille. Begge børn er nu 2 år gamle, og familierne holder stadig kontakten, men lever meget forskellige liv. Under en lægeundersøgelse bliver det afsløret, at de to babyer aldrig blev byttet. Da chokket har lagt sig, beslutter de to familier sig for at flytte sammen i et kollektiv hos Andreas og Cecilie, så begge sæt forældre kan være sammen med begge børn hver dag. Men snart bliver parrenes meget forskellige syn på livsstil, indretning, spisevaner og opdragelsesmetoder tydelig, og de to familier kæmper for at leve under samme tag. Cecilie føler sig meget mere knyttet til sin biologiske datter Sille end til Leo, og hun beslutter sig for at gå efter forældremyndigheden over Sille bag ryggen på de tre andre forældre. Cecilie indser, at hun har handlet forkert, men det er for sent, og hendes egoistiske projekt bliver afsløret. Kollektivet falder fra hinanden, Liv og Malte flytter væk med Sille, og Cecilie må nu kæmpe for at blive tilgivet og finde en løsning, som alle kan leve med.

INSTRUKTØR: Barbara Topsøe-Rothenborg
MANUSKRIPTFORFATTERE: Line Mørkeby, Barbara Topsøe-Rothenborg, Pia Berg og Trine Wisbech
PRODUCER: Marcella Dichmann
EXECUTIVE PRODUCER: Lars Bjørn Hansen
PRODUKTIONSSELSKAB: SF Studios
MEDVIRKENDE:Mille Dinesen, Katinka Lærke Petersen, Lars Ranthe, Kasper Dalsgaard, Thomas Bo Larsen, Sarah Boberg, Magnus Haugaard og Troels Lyby

 

OPFØLGER TIL KASTANJEMANDEN

Kommer på Netflix i 2026

En 41-årig kvinde findes dræbt. Da politiet i sin jagt efter gerningsmanden undersøger kvindens digitale aftryk, står det klart, at hun i månedsvis har været udsat for en voldsom form for stalking; den endnu ukendte gerningsmand har leget en ufrivillig gemmeleg med hende ved at overvåge hende i private situationer og i en lind strøm sende hende billeder og videoer sammen med en tilsyneladende uskyldig tælleremse. Hurtigt står det klart, at drabet kan linkes til en anden endnu uopklaret drabssag, hvor en 17-årig gymnasieelev et par år tilbage ligeledes var udsat for en voldsom form for stalking, inden også hun blev fundet dræbt. Fordelingsofficer fra Europol, Mark Hess, er tilbage i København og påtager sig at lede efterforskningen, sammen med sin tidligere makker Naia Thulin. Men forholdet mellem de to efterforskere er kompliceret. Efter sagen om Kastanjemanden forsøgte Hess og Thulin sig som kærester, men forholdet endte abrupt og fyldt af uforløste følelser.

BASERET PÅ:  En roman af Søren Sveistrup
HOVEDFORFATTERE OG CREATORS: Dorte Warnøe Høgh og Emilie Lebech Kaae
KONCEPTUALISERENDE INSTRUKTØR: Milad Alami
MANUSKRIPTFORFATTERE: Dorte Warnøe Høgh og Emilie Lebech Kaae
PRODUCERE: Morten Kjems Hytten Juhl og Stine Meldgaard Madsen
EXECUTIVE PRODUCER: Meta Louise Foldager Sørensen
PRODUKTIONSSELSKAB: SAM Productions
MEDVIRKENDE: Danica Curcic, Mikkel Boe Følsgaard, Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen
EPISODER: 6

 

Kilde: Netflix presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard