Nye serier der starter i december 2025
Tid til at starte på en helt ny serie i december?
Der er ny Gillian Anderson serie på Netflix i The Abandons og i den mere komiske genré, Man vs. Baby med Rowan Atkinson.
Disney+ har premiere på serien The Lowdown der har Ethan Hawke i hovedrollen, mens du op DRTV kan se den britiske serie Miss Austen.
⬇ Tjek hele månedsguiden med nye serier herunder.
Nye serier i december 2025 – Oversigt
TV 2s julekalenderunivers vender tilbage i december, når “Valdes Jul – Vintermiraklet” får premiere 1. december. Serien følger igen Valde og hans ven Tala i et nyt eventyr fyldt med magi, farer og venskab.
I den nye sæson vender seerne tilbage til den juleglade familie på Egebjerggård, som er klar til at åbne det traditionsrige julemarked. Valde, der nu er Skovens Vogter, forsøger at mestre sine nye evner og får støtte fra sin ven, ulveskifteren Tala. Men farerne lurer i skoven, og da en mystisk skikkelse begynder at jagte væsner, bliver Vogteren Valde i tvivl om sine egne evner.
Gensyn og nye ansigter
Som i den første sæson spilles Valde og Tala af Sander Løkke Borg og Flora Augusta. Der er også gensyn med Julius Stage Melchiorsen som Valdes ven Anker og Ida Skelbæk-Knudsen som klassekammeraten Celine.
Henrik Vestergaard vender tilbage som Valdes far, Ulver Skuli Abildgaard som morfaren, Lærke Winther som Karoline, Morten Brovn som Hermansen og Anders Mossling som nissen Rang. Amalie Dollerup spiller Valdes mor, Malou, mens rollen som lillesøsteren Rita varetages af Lia Balestero.
Blandt de nye ansigter i universet er Sebastian Jessen som eventyreren Holger Rasmussen, May Lifschitz som det magiske væsen Huldren, Jesper Groth som trolden Rulle og Afshin Firouzi som Mato, lederen af ulveskifterne. Desuden medvirker Ina-Miriam Rosenbaum, Helle Bo og flere.
“Valdes Jul – Vintermiraklet” er skrevet af Jesper Fink, Thomas Porsager og Christian Bengtson og instrueret af Morten BH. Serien er produceret af Cosmo Film med Andreas Bo Bræmer og Michel Ryddeskov som producere, mens Ann-Alicia Thunbo Ilskov er TV 2’s senior executive producer.
Den første julekalender om Valde blev vist på TV 2 i 2023.

Årets lågekalender fra TV 2 er illustreret af Marie Priem, og overskuddet går som altid til børnene på Julemærkehjemmene.
Samlekort og samlealbum
Ingen jul uden samlealbum og -kort, og årets samlealbum, der er illustreret af Charlotte Selvig Svensen, indeholder en masse sjove ting som lege og opskrifter. Albummet kan købes fra 31. oktober i føtex, Bilka og BR og koster 40 kroner, og som noget nyt går fem kroner for hvert solgt samlealbum til Julemærkefonden.
Og fra samme dag – 31. oktober og frem til juleaften – får man en pakke med tre samlekort for hver 100 kroner, der handles for i føtex, Bilka eller BR. Er man bosat på Bornholm, Ærø eller Samsø kan man købe samlealbum og få udleveret samlekort i Netto. (så længe lager haves).
Den amerikanske komedieserie Brockmire gør nu sin entré på Netflix, hvor alle fire sæsoner bliver tilgængelige fra den 3. december. Serien har Hank Azaria i hovedrollen som den dybt karismatiske, men også ekstremt upålidelige baseballkommentator Jim Brockmire, flankeret af Amanda Peet og Tyrel Jackson Williams.
Serien har en IMDB rating på 8 og er på 4 sæsoner, så kan du binge i alt 32 afsnit.
Hvad handler Brockmire om?
Serien følger Jim Brockmire, en ikonisk baseball play-by-play announcer, der i 2007 rammer sit livs lavpunkt. Under et liveopkald opdager han, at hans kone har haft en lang række affærer, chokket sender Brockmire ud i episk sammenbrud der bliver en internetklassiker
Ti år senere vender Brockmire tilbage til USA efter at have rejst verden rundt, forsøgt at glemme livet og udviklet mere end én afhængighed undervejs. Han bliver ansat af Julia James fra Morristown Frackers til igen at kommentere baseballkampe.
Serien kombinerer absurd humor med en overraskende hjertevarm historie om at starte forfra, finde sin plads og måske genopdage sine ambitioner midt i kaos.
Lena Headey, Gillian Anderson og Nick Robinson er på rollelisten i den nye western drama serie The ‘Abandons’ på Netflix. Serien er 10 episoder og har premiere 4. december.
Den nye westernserie The Abandons er produceret i Calgary, Canada og skabt af Kurt Sutter (Sons of Anarchy, Mayans M.C.).

Lena Headey og Gillian Anderson spiller seriens centrale matriarker i The Abandons, som foregår i Washington Territory i 1854. Headey spiller Fiona Nolan, en stærk og kompromisløs kvinde, der tager fire forældreløse børn til sig og skaber en “found family” bundet af kærlighed og nødvendighed. Anderson spiller Constance Van Ness, en lige så magtfuld matriark, der har arvet og udbygget en mineformue og ønsker at konsolidere Van Ness-slægtens magt i et barskt og nådesløst miljø.
Serien følger de to familier, hvis skæbner bliver sammenflettet af to kriminalsager, en frygtelig hemmelighed, en ulykkelig kærlighedshistorie og en værdifuld grund med sølv under jorden. I centrum står spørgsmålene om, hvad der gør en familie, hvordan man bevarer sin moral i en ond verden, og hvor langt man vil gå for at beskytte dem, man elsker. Konflikten mellem familierne udfolder sig som en dramatisk kamp om magt, rigdom og overlevelse i den vilde vesten.
Udover Headey og Anderson medvirker en lang række skuespillere, herunder Nick Robinson, Diana Silvers, Lucas Till, Lamar Johnson, Aisling Franciosi og Natalia del Riego. På rollelisten finder man også navne som Michiel Huisman, Ryan Hurst, Patton Oswalt, Michael Greyeyes og Elle-Máijá Tailfeathers.
Med sit fokus på familiefejder, overlevelse og kampen om magt lægger The Abandons sig i forlængelse af nyere westernserier som f.eks. Yellowstone, hvor grænsen mellem ret og uret konstant udfordres.
Britisk dramaserie fra 2025.
Året er 1830. Cassandra Austen har boet alene i 13 år siden sin berømte forfattersøster Janes død. En dag modtager hun et brev, der sender hende til de to søstres gamle veninde Elizas hjem. Cassandra har en bagtanke med sit besøg. Hun ønsker at få fat i nogle private breve, der kan ødelægge Janes gode navn, hvis de falder i de forkerte hænder.
SkyShowtime har netop løftet sløret for traileren til det længe ventede actiondrama The Iris Affair – en solbadet, intens og intelligent thrillerserie, skabt af Neil Cross, manden bag den prisvindende serie Luther. Serien får premiere senere i år på SkyShowtime i Danmark.
The Iris Affair – det handler den om
The Iris Affair er en nervepirrende jagt på tværs af Italien – fra et pizzeria i Firenze til Roms tætpakkede gader og Sardiniens øde kyststrækninger.
Serien følger Iris Nixon (Algar), et gådefuldt geni, der knækker koden til en række komplekse onlinegåder, som fører hende til et pizzeria i Firenze. Her møder hun den karismatiske iværksætter Cameron Beck (Hollander), der lokker hende til at arbejde for sig og få adgang til en tophemmelig, magtfuld teknologi. Drevet af nysgerrighed takker Iris ja, men da hun indser faren, stjæler hun journalen med enhedens aktiveringskode og går under jorden. En nådesløs jagt begynder fra en fjern hytte på Sardinien til Roms tætpakkede gader, hvor Cameron forsøger at finde hende i et farligt spil, hvor man kun kan stole på sig selv – og konsekvenserne af at fejle kan være katastrofale.
Med på rollelisten finder vi internationale stjerner som Niamh Algar (Mary & George, The Virtues), Tom Hollander (The White Lotus) – og norske Kristofer Hivju (Game of Thrones, Force Majeure), der bringer sit karakteristiske nærvær og kraft ind i fortællingen.
Bag kameraet står nogle af branchens største navne: Terry McDonough (Breaking Bad, Better Call Saul) og Sara O’Gorman (The WIthcer, A Gentleman in Moscow) instruerer serien, der består af otte episoder.
The Iris Affair er produceret af Sky Studios og Fremantle.
Spartacus: House of Ashur udkommer på Prime Video den 6. december 2025. I en verden hvor Ashur overlevede begivenhederne i Spartacus (2010), kæmper han sig frem til magten og overtager magten i det samme ludus, der engang holdt ham som slave. Med hjælp fra en erfaren gladiatrix tænder Ashur gnisten til en ny form for underholdning, en opvisning der ydmyger Roms mægtige elite.
Den britiske komiker Rowan Atkinson vender tilbage til Netflix i den nye serie Man vs Baby, som får premiere den 11. december. Serien følger op på succesen Man vs Bee fra 2022, hvor Atkinson spillede den uheldige hussitter Trevor Bingley, der endte i et katastrofalt opgør med en bi i et smart hjem fyldt med teknologi.
I den nye sæson får Trevor endnu en chance for at bevise, at han kan tage ansvar – denne gang som børnepasser i en luksuriøs penthouse-lejlighed i London. Men som altid, når Rowan Atkinson er på banen, går alt hvad der kan gå galt, naturligvis galt.
I stedet for en summende plageånd får Trevor nu selskab af en baby, som viser sig at være mindst lige så udfordrende som en insekt – bare med flere bleer og endnu større potentiale for kaos.
All Her Fault er baseret på bestsellerromanen af Andrea Mara og tager sit udgangspunkt i en skræmmende situation, der i sidste ende afdækker samfunds dybe hemmeligheder. Marissa Irvine (Sarah Snook) ankommer til Crescent Hollow Road 1800 og regner med, at hun skal hente sin unge søn, Milo, fra hans første legeaftale med en dreng på hans nye skole. Men kvinden, der åbner døren, er ikke en person, hun kan genkende. Hun er ikke barnepigen. Hun ved ikke, hvor Milo er. Og det bliver starten på enhver forælders værste mareridt. Seriens øvrige roller spilles blandt andet af Dakota Fanning, Jake Lacy og Michael Peña.
Virdee fortæller historien om kriminalbetjent Harry Virdee, en dedikeret politimand, der er blevet fremmedgjort fra sin sikh-familie, efter at han giftede sig med Saima, en muslimsk kvinde. En magtkamp er ved at bryde ud i byens underverden, og politiet er ved at miste kontrollen over de rivaliserende bander, som nu kæmper åbent på gaderne i Bradford. Da en ung narkohandler bliver myrdet, kommer Harrys pligt til at håndhæve loven på kollisionskurs med hans personlige forbindelser til medlemmer af de kriminelle grupper. Mens hans privatliv er ved at falde fra hinanden, må Harry finde ud af, hvem der står bag angrebene på folk omkring ham. Mens morderen holder hele byen som gidsel, indser Harry, at han får brug for hjælp fra sin svoger Riaz – en narkobaron, der styrer det største kartel i området. Tvunget sammen i en alliance, der kan ødelægge dem begge, står Harry over for et umuligt valg: Skal han redde sig selv og sin familie – eller redde sin by? Han kan ikke gøre begge dele.
Julie er lejemorder. Eller rettere – Julie VAR lejemorder. Hun har lagt sit våben på hylden og trukket sig tilbage til en idyllisk græsk ø. Hun har ikke set sin voksne søn i årevis, da han opsøger hende for at finde ud af, hvem der egentlig er hans far. Pludselig tager tingene en voldsom drejning. Julie bliver nemlig indhentet af sin farlige fortid, og mor og søn må flygte over hals og hoved.
Parish er et amerikansk krimidrama udviklet af Danny Brocklehurst og baseret på hans BBC One-serie The Driver. Serien følger Gray Parish, en mand med en mørk fortid, der ellers havde lagt kriminaliteten bag sig til fordel for et liv som familiefar.
Hvad handler Parish om?
Gray Parish er grundlæggende et godt menneske, men hans fortid lurer stadig under overfladen. Da hans søn brutalt bliver myrdet, vælter familien ud i sorg, og Grays gamle instinkter begynder igen at presse sig på. I forsøget på at finde svar og retfærdighed tager han skridt, der sender ham tilbage i en verden, han troede, han var færdig med.
Det, der starter som et moralsk drevet ønske om hævn, udvikler sig hurtigt til en farlig mission med konsekvenser, der truer hans resterende familie og det liv, han har forsøgt at bygge op.
Bag serien
Parish er udviklet af Danny Brocklehurst og bygger direkte på hans egen britiske serie The Driver, som danner grundlaget for fortællingen om en mand presset til det yderste.
FX’s “The Lowdown” følger de barske bedrifter af borgerjournalisten Lee Raybon, en selvudnævnt “sandhedshistoriker” fra Tulsa, hvis besættelse af sandheden altid bringer ham i problemer. Lee er ikke idealist, men han er fast besluttet på at afsløre korruption og afdække byens skjulte forfald, selv når det bringer ham i fare. Da udgivelsen af Lees seneste afsløring – en dybdegående undersøgelse af den magtfulde Washberg-familie – straks efterfølges af Dale Washbergs mistænkelige selvmord, ved Lee, at han er stødt på noget stort. Lee følger de spor, Dale har efterladt, og opfordrer nogen til at grave dybere i omstændighederne omkring hans død, og det er netop, hvad Lee gør. Lee opdager, at Betty Jo, den sørgende enke, synes at være mere interesseret i sin svoger end i sin afdøde mand. Og magtfulde kræfter vil forhindre Lee i at finde ud af mere



