Nye dokumentarer, reality og underholdning på streaming i september 2025
Der er sæsonpremiere på velkendte formater i september som Robinson Ekspeditionen, Politijagt, Den store bagedyst, Vild med dans og Hjertegalla.
På TV 2 får du også både dokumentaren Natasja for altid og en ny sæson af Forræder – Ukendt grund, mens DR har masser af dokumentarer og sæsonpremiere på magasinet Kriminelt.
Nye dokumentarer og underholdning på streaming i september 2025
Fransk dokumentarserie fra 2024.
Sacré-Coeur (1:4):
Det er et af Paris’ kendteste vartegn. Den legendariske snehvide basilika: Sacré-Coeur er en af verdens mest besøgte seværdigheder. Det har taget over 40 år at fuldføre kirken, og byggeriet har ført til voldsomme sammenstød mellem katolikker og de antireligiøse. Sacré-Coeur voksede frem som lige dele troshandling og politisk farce. Og det er den uforlignelige historie, der gør Sacré-Coeur på Montmartre til et af Europas smukkeste vidundere.
Mont-Saint-Michel (2:4):
Det har ligget ude i bølgerne i over tusind år. Det unikke bygningskompleks Mont-Saint-Michel har været kloster, fæstning og fængsel og er resultatet af en enestående arkitektonisk saga. Det har været angrebet af bretonerne, belejret af englænderne og været en farlig arbejdsplads. Det er den exceptionelle historie, fuld af gåder og overraskelser, der gør Mont-Saint-Michel til et af Europas mest fascinerende vidundere.
Tower of London (3:4):
Det er et af Londons mest ikoniske seværdigheder. Tower of London blev oprindeligt opført i det 11. århundrede af Vilhelm Erobreren. Det har været fæstning, kongeslot og fængsel og tiltrækker over tre millioner besøgende om året. Her opbevares de britiske kronjuveler, og tre dronninger er blevet halshugget her – og det siges, at de stadig spøger. Det er den både dystre og storslåede fortid, der gør Tower of London til et af Europas mest fascinerede vidundere.
Wawelhøjen (4:4):
Den er Polens vigtigste kulturinstitution. Wawelhøjen i Krakow er over tusind år gammel og har gennemgået utallige ombygninger. Bag fæstningsmuren ligger et kongeslot og en af Polens vigtigste katedraler. I renæssancen blev slottet forskønnet af fyrsteslægten Jagiellonerne. Men deres position var truet, og Wawel blev ramt af den ene tragédie efter den anden. I dag står højen i Krakow som et symbol på Polen, og dens unikke historie gør den til et af Europas vidundere.
Alle fire afsnit kan ses den 1. september klokken 06:00 på DRTV.
Robinson Ekspeditionen er tilbage d. 1. september på Viaplay og TV3. Hårdere og mere brutal end nogensinde før. Overlev sammen. Vind alene.
I 41 uforudsigelige dage skal 20 udvalgte, modige overlevere kæmpe mod den ubarmhjertige hede, den barske natur og det vilde dyreliv i det sydlige Malaysia. De har kun ét mål for øje: Trofæet.
Jakob Kjeldbjerg stiller ekstreme krav fra dag ét og gør noget, han aldrig har gjort før: Deltagerne kæmper i par på dag ét, hvor de kastes direkte ud i en frygtindgydende udholdenhedskonkurrence. Det makkerpar, der udstår smerten længst og dermed kæmper sig til sejren, skaber henholdsvis Hold Nord og Hold Syd. I år danner holdene grundlag for Robinson Ekspeditionen i meget længere tid, end deltagerne regner med.
Hvem har det, der skal til? Og hvem bliver de store tabere i første udfordring? For taberne venter der nemlig en helt anden start end de resterende deltagere. De bliver skuffede sendt til Tabernes Ø – og kan her ikke gøre andet end at vente på, at deres skæbne bliver afgjort.
Årets overlevere ved, at de skal finde deres plads i fællesskabet og vise, hvad de kan, når de får muligheden. Alligevel bliver alliancer brudt og venskaber knust. Det eneste, deltagerne kan vide sig sikre på, er: Kun én står tilbage til sidst – og vinder trofæet, den halve million kroner og titlen som Årets Robinson 2025.

Her er de 20 deltagere:
Alexander, 31 år, fra Egå
Anders, 36 år, fra Kristiansand (Norge)
Andreas, 32 år, fra Frederiksberg
Anton, 26 år, fra København S
Dennis, 42 år, fra Brøndby
Henrik, 54 år, fra Herning
Irene, 34 år, fra Esbjerg
Katrine, 31 år, fra København S
Kira, 32 år, fra Vanløse
Line, 31 år, fra Sindal
Marco, 31 år, fra Høje Gladsaxe
Maria, 43 år, fra Hørning
Mathilde, 28 år, fra Frederiksberg
René, 35 år, fra Ballerup
Robert, 38 år, fra København NV
Sanne, 36 år, fra Vejle
Sheila, 39 år, fra Hedehusene
Tanja, 26 år, fra Odense
Tore, 32 år, fra København SV
Trine, 36 år, fra Store Merløse
I anden sæson af den tempofyldte reportageserie får seerne endnu en gang unik adgang til at følge betjentene hos Københavns Politi. Vi møder betjentene i den barske virkelighed, hvor deres indsats er livsvigtig, og vi er med, når nærbetjente patruljerer gennem byens kvarterer til fods, på cykel, i bil, til vands og til hest.
Fra Nørrebro til Amager, Vesterbro, Østerbro, Indre By og Frederiksberg – hver bydel har sine egne udfordringer og sin egen stemning, og betjentene kender deres områder ned til mindste detalje. Vi møder Jimmi og Malte, Isabella og David, Kenneth og Allan, og flere andre, der hver dag sætter ansigt på politiets arbejde midt i storbyen.
Gadebetjenene tager os med ind i politiets arbejde med at håndtere uro i nattelivet, tyverier, voldssager og organiseret narkohandel. Vi ser dem rykke ud til demonstrationer, festivaler og fodboldkampe – og vi er med, når specialenheder som narkotikasektionen og kriminalteknikerne gennemfører målrettede aktioner mod narkosælgere og finder de afgørende beviser i de mest alvorlige sager.
’Gadebetjenene’ er produceret af Bull House Media og 2. sæson får premiere den 2. september på Kanal 5 og HBO Max.
Politijagt er tilbage med endnu en sæson, og færdselsbetjentene er klar med lasermålere, trip track og videobiler, når de skal fange dem, der kører for stærkt.
I den nye sæson må Kasper fra Midt- og Vestsjællands Politi blandt andet jagte en bilist, der zigzagger faretruende mellem vognbanerne på Køge Bugt Motorvejen, og der viser sig at være en ulovlig grund til den vilde kørsel. Han standser også en mand, der har prøvet at gå under politiets radar ved at sætte sin kærestes nummerplader på sin egen bil, for at skjule, at han kører rundt uden kørekort. På patrulje spotter Vlado en mistænkelig varevogn, og det viser sig, at føreren er frakendt kørekortet og er eftersøgt.
Seerne kommer også med danske Sabrina på patrulje i Utah i USA, når der kommer meldinger om alt fra stalking og butikstyveri til spirituskørsel, mens Vlado rejser til Arizona, hvor han bliver sendt ud til flere alvorlige ulykker og en hæsblæsende jagt på en bevæbnet mand på ATV.
Politijagt får premiere på Kanal 5 og HBO Max onsdag d. 3. september
I Danmark hylder vi whistleblowere – i hvert fald udadtil. Men når de står frem, risikerer de fyring, udskamning og straf for at gøre det, vi som borgere forventer: at sige fra, når noget er galt. Med udgangspunkt i seks kendte sager undersøger TV 2 dette i en dokumentarserie i to episoder.
Første episode af serien ‘Whistleblower’ kan ses på TV 2 og TV 2 Play onsdag 3. september.
Torsdag den 4. september får dokudramaserien Natasja for altid premiere på TV 2 og TV 2 Play. Serien dykker ned i det tætte venskab mellem Natasja Saad og Karen Mukupa – og i den tragiske ulykke, der i 2007 kostede Natasja livet.
Den dansk-sudanske sanger og rapper Natasja Saad stod i 2007 på tærsklen til sit store gennembrud, da en bilulykke i Jamaica brat satte punktum for hendes liv – kun 32 år gammel. Med i bilen var hendes nære ven og musikalske partner Karen Mukupa, som overlevede ulykken og siden har levet med sorgen og skylden over tabet.
Nu, næsten to årtier senere, inviterer Karen Mukupa seerne med på en personlig og følelsesladet rejse i den nye tredelte dokudramaserie Natasja for altid. Serien er instrueret af Maya Albana og produceret af GODT Media med støtte fra Public Service Puljen.
Unikt arkivmateriale og dramatiserede nøglescener
Serien kombinerer hidtil usete private optagelser og arkivmateriale med dramatiserede scener, der genskaber vigtige øjeblikke i Natasjas og Karens liv. Skuespillerne Malaika Berenth Mosendane og Signe Thielsen portrætterer henholdsvis Natasja og Karen, mens Meike Bahnsen ses i rollen som Natasjas mor, Kirstine Saad.
Ud over Karen Mukupa selv medvirker en række af de personer, der stod Natasja nærmest – heriblandt Kirstine Saad, musikeren Pharfar og veninden Clara Kløvedal. De bidrager med førstehåndsberetninger og minder, som giver serien en stærk autenticitet og følelsesmæssig dybde.
Serien følger blandt andet Karen Mukupas rejse tilbage til Jamaica, hvor hun forsøger at bearbejde den sorg og skyld, der har fulgt hende siden ulykken.
Et musikalsk og kulturelt aftryk
Selvom Natasja Saads karriere blev alt for kort, efterlod hun sig et betydeligt aftryk på dansk musik og kultur. Hendes debutalbum I Danmark er jeg født, udgivet posthumt i 2007, indbragte fire Danish Music Awards året efter. Albummet rummer sange, der i dag har opnået millioner af streams og fortsat lever i den danske bevidsthed.
Natasja og Karen Mukupa var blandt de første kvinder på den danske hiphop- og reggaescene. De debuterede i 1992 som duoen No Name Requested og åbnede blandt andet for Queen Latifah. Sammen var de med til at bane vejen for nye generationer af kvindelige musikere og synliggøre mangfoldighed i dansk musik.
Instruktør Maya Albana udtaler:
“Natasja Saad og Karen Mukupa har en væsentlig betydning i dansk kulturhistorie. Med talent, mod og vildskab har de skabt rum for kvinder, der udfordrer det traditionelle billede af den danske sang. Det er vigtigt at fortælle deres historie.”
Episodebeskrivelser
Episode 1: Venner for livet
Teenagerne Karen og Natasja møder tilfældigt hinanden på en festival i starten af 90’erne og bliver med det samme uadskillelige. Natasja introducerer Karen til Christiania og musiklivet i København. De starter bandet No Name Requested og får samtidig et vildt tilbud, som forandrer deres musikalske skæbne. 17 år efter Natasjas tragiske død er Karen stadig i sorg.
Episode 2: Op med hovedet
Natasja har afsonet en dom for hashsmugling og beslutter sig for at gå en ny vej. Hun kaster sig ud i en uddannelse som jockey, men en alvorlig rideulykke sætter en stopper for den professionelle karriere. I stedet bliver mødet med Pharfar begyndelsen på et nyt musikalsk eventyr. I nutiden rejser Karen til Jamaica for at forsone sig med den fortid, der plager hende.
Episode 3: Succes og ulykke
Natasjas succes eksploderer. Alt det, hun har drømt om, er pludselig inden for rækkevidde, men kan hun administrere succesen? I Jamaica får Karen mulighed for at se fortiden i øjnene og møde manden, der kørte bilen på ulykkesnatten. Tilbage i Danmark mødes hun med Natasjas mor, Kirstine, til en ærlig snak om det traumatiske tab, de begge bærer på.
Drømmen om livet i første række til vandet kan nogle gange blive et mareridt. I denne serie møder vi danskere, hvis liv er præget af årelange konflikter med naboer, der ligger ud til vores smukkeste kyststrækninger. Hvor langt vil man gå for at sikre sig sin havudsigt? I Tisvilde er der strid om et skel. Til stede er en it-milliardær, en kendt skuespiller, flere advokater, Nicolai, Nana og flere frustrerede naboer. Må der virkelig bygges et anneks?
Den finske Max Original-dokumentarserie MOST WANTED: TEEN HACKER får premiere fredag den 5. september på HBO Max. Serien i fire afsnit fortæller den utrolige, sande historie om en dreng, som FBI kaldte en af verdens farligste hackere.
Instrueret af den prisvindende dokumentarfilmskaber Sami Kieksi og medmanuskriptforfatter Joni Soila, følger serien de ulovlige aktiviteter begået af den finske hacker Julius Kivimäki (nu kendt som Aleksanteri Kivimäki), som blev berygtet efter at have tvunget et amerikansk passagerfly til at nødlande, lukket PlayStation globalt og orkestreret flere farlige SWAT-angreb – herunder et mod en FBI-agents familie.
Dokumentaren afslører blandt andet, hvordan FBI opsporede den dengang 15-årige hacker på et kasino i Las Vegas. Serien indeholder stærke interviews med FBI-agenter, SWAT-medlemmer, cybersikkerhedseksperter, Kivimäkis ofre, internationalt anerkendte hackere og Kivimäki selv – som i øjeblikket afsoner en fængselsdom.
– Most Wanted: Teen Hacker er et stærkt eksempel på nordisk historiefortælling med global relevans. Denne Max Original-dokumentar udforsker det højaktuelle emne cyberkriminalitet, som påvirker os alle. Med adgang til den finske hacker, ofre over hele verden, førende cybersikkerhedseksperter og endda en tidligere FBI-agent, byder serien på en fængslende og nuanceret fortælling. Det er en øjenåbnende og nutidig historie, som ikke ligner noget, vi har set før, siger Pil Brandstrup, GVP Original Production Networks & Streaming, Warner Bros. Discovery, Nordics.
Most Wanted: Teen Hacker består af fire episoder.
Fremtiden er her 1925-1939 (1:5):
Shakerbevægelsen – en kristen amerikansk sekt – får ved et tilfælde stor indflydelse på nordisk formgivning. TV-stjernen Kim Kardashian er vild med svenske sommerhusmøbler – og død og elendighed bliver begyndelsen på et designparadis. Det nordiske design er ikke kun elsket og eftertragtet af samlere verden over – det fortæller også en fængslende historie om fortid, nutid og kvinderne og mændene bag designet. Indretningsarkitekt Pierre Yovanovitch inviterer indenfor på sit slot i Provence i Frankrig, hvor han har samlet på nordisk design i over 20 år.
Landsbyens kamp mod solceller (1:2):
De fleste indbyggere i Sdr. Vium er rystet den dag, de får besked om, at det er deres landsby, der skal være centrum for en gigantisk solcellepark. Men Anita og hendes venner konfronterer de politikere, som vil gennemføre den grønne fremtid. Det fører til splittelse og voldsom uenighed.
Til den bitre ende (2:2):
Politikerne nægter at opgive projektet, selv om de store protester fra borgere i Sdr. Vium fortsætter. Men trods politisk flertal og landmænd, der vil lægge marker til, så vokser problemerne. For den grønne omstilling er ikke nem, når den møder virkeligheden i Vestjylland.
Amerikansk dokumentarserie fra 2023.
Superfly og spionage (1:2):
Concorden. Verdens hurtigste trafikfly. Et fly, der er så radikalt, at det ligner noget, som er taget ud af en science fiction-tegneserie. Det er verdens eneste succesfulde overlyds-passagerfly, der kan krydse Atlanten på under tre timer. Her er historien om, hvordan genier og spioner skabte det ikoniske fly – midt i en hård kappestrid mellem Europa, Sovjetunionen og USA om luftfartens fremtid.
Luksus og tragedie (2:2):
Flere nationer kæmper om at vinde det supersoniske kapløb og komme først med et overlydsfly. I 1969 bliver science fiction til virkelighed. I to årtier lever Concorden sin overlydsdrøm, indtil en tragisk ulykke med over hundrede døde sætter punktum. I 2003 tager Concorden sin sidste flyvning. Spørgsmålet er: Vil vi nogensinde se dens lige igen?
’Danmarks nye livret’ er et underholdende familiemadlavningsprogram i seks afsnit, hvor vært Anders Breinholt og kok Julia Prokopenko i hvert afsnit inviterer en familie i køkkenet, som deles i to hold, der dyster mod hinanden for at finde danskernes nye favorit til middagsbordet. Retterne er gode hverdagsretter, der både er lette at lave sammen, smager godt, er til at betale og har fokus på sundhed og bæredygtighed.
Vinderen kåres af et smagspanel af udvalgte danskere, som løbende rangerer retterne for at finde den endelige vinder i finaleafsnittet, hvor smagspanelet selv skal prøve kræfter med madlavningen.
For Anders Breinholt, der ikke tidligere har været vært på et madprogram, har det med hans egne ord været smaddersjovt at være med:
– Vi vil gerne have, at programmet skal lære danskerne en masse nye, gode retter, som de kan samles om, samtidig med at det selvfølgelig skal være sjovt at se med. Jeg kan jo se på mine egne børn, hvordan de selv anerkender og tager stolthed i at lave et godt måltid. Og det kan vi også se på især de yngre børn, som vi har med i programmet. De vil så gerne gå videre med netop deres ret, og de synes virkelig, at det er sjovt at være med i køkkenet.

Erik Struve Hansen, der er chef for afdelingen Bred Kultur og Fakta i DR, som står bag ’Danmarks nye livret’ siger:
– Mange familier kan sikkert nikke genkendende til tilbagevendende diskussioner om, hvad man skal have til aftensmad. Det har vi så lavet til en konkurrence, som på en let og legende måde kommer med forslag til nye retter, og hvem ved – måske også Danmarks nye livret. Når vi har valgt at lægge ud med en konkurrence mellem fem madglade familier, er det, fordi undersøgelser viser, at to ud af tre danske børnefamilier gerne vil spise både sundere og grønnere. Vi håber, at de deltagende familiers begejstring og madglæde vil give både børn og voksne rundt omkring i hjemmene lyst til at gå i køkkenet.
’Danmarks nye livret’ har premiere på DRTV tirsdag den 9. september klokken 6.00 og på DR1 tirsdag den 9. september klokken 20.00.
Netflix har netop frigivet traileren til deres kommende dokumentar aka Charlie Sheen, der dykker dybt ned i skuespillerens vilde rejse fra Hollywoods absolutte stjernestatus til et liv præget af misbrug – og tilbage mod et mere stabilt og ædru liv.
Dokumentaren, instrueret af Andrew Renzi (Pepsi, Where’s My Jet?), tager seeren med fra Sheens opvækst i Malibu til hans hurtige opstigning til megastjernestatus – og det dramatiske fald, der fulgte, alt sammen i offentlighedens skarpe søgelys.
Med syv års hårdt tilkæmpet ædruelighed bag sig fortæller Sheen nu sin historie med både humor, varme og forbløffende ærlighed. Han adresserer de mest omtalte – og berygtede – øjeblikke i sit liv, og taler åbent om episoder, han aldrig tidligere har diskuteret offentligt.
Gennem interviews med familie, venner og tidligere kollegaer – heriblandt Denise Richards, Heidi Fleiss, Jon Cryer, Sean Penn, Ramon Estevez, Brooke Mueller, Chris Tucker og endda hans tidligere narkohandler Marco – får vi et ærligt og nuanceret billede af en mand, hvis selvdestruktive tendenser til sidst måtte vige for den kærlighed og tilgivelse, han inspirerer hos dem, der står ham nærmest.
aka Charlie Sheen har premiere på Netflix den 10. september.
Dokumentarserien følger det unge danske band Blæst midt i deres hidtil største krise: Deres forsanger og frontperson forlader bandet og den kommende sommertour og fremtid hænger i en tynd tråd.
DR er med fra bandet caster forsangerkandidater over auditions og til den nye forsanger udvælges og integreres som det nye fjerde medlem.
Britisk dokumentar fra 2025.
Én mand – i en splittet nation. I 2020 vandrer den amerikanske filmskaber Rob Bliss gennem Sydstaterne iført en Black Lives Matter-t-shirt, kort efter mordet på George Floyd. På hans to måneder lange rejse bliver han både mødt med had og vrede, men også nysgerrighed og opbakning fra andre. Kom med ud på hans 2400 kilometer lange vandring gennem USA midt i en tid med dyb politisk og social uro.
Two of boxing’s most dominant forces, the undisputed Super Middleweight champion Saul “Canelo” Álvarez (62-2-2, 39 KOs) and undefeated four-division superstar Terence Crawford (41-0, 31 KOs) will face off in a once in a lifetime fight for the unified Super Middleweight championship at Allegiant Stadium in Las Vegas, Nevada on September 13. This fight marks a crucial juncture in the two champions’ illustrious careers, with both determined to enhance their legacies within boxing history. HE Turki Alalshikh and his Riyadh Season team will collaborate with UFC President and CEO Dana White and Sela to promote the highly anticipated showdown that will stream live globally on Netflix.
Lørdag 13. september 2025 bliver danskerne igen inviteret med til det populære indsamlingsshow ‘Hjertegalla’, når det sendes på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Værtsduoen består i år af Louise Wolff, som også var vært sidste år, og Steen Langeberg, som debuterer som vært på ‘Hjertegalla’.
De to værter vil sammen guide seerne gennem en aften fyldt med håb, engagement og hjertevarme. ‘Hjertegalla’ har gennem årene samlet millioner af kroner ind til Hjerteforeningens arbejde, og showet spiller en vigtig rolle i at skabe opmærksomhed om hjertesygdomme og forebyggelse.
– Vi er meget taknemmelige for, at TV 2 med ‘Hjertegalla’ igen i år er med til at sætte fokus på hjertesundhed. Showet er med til at skaffe midler til Hjerteforeningens indsats, hvor målet er at skabe hjertesunde liv for alle. For dem, der lever med hjertesygdom. For dem, der står ved siden af. Og for dem, der endnu ikke er ramt, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.
Hvert ottende minut bliver en dansker ramt af hjertesygdom, men faktisk kan over 50 procent af hjertesygdomme forebygges. Derfor afholder TV 2 igen i år indsamlingsshowet, og for dette års nye vært, Steen Langeberg, er hjertesagen ekstra vigtig, fordi hans far har været hjertepatient.
– Min far blev ramt af en blodprop som 60-årig og fik en bypassoperation og efterfølgende indopereret en pacemaker. Det var dengang en alvorlig påmindelse om, at min far, som jeg så som verdens stærkeste mand, ikke var udødelig. Derfor ser jeg også meget frem til at kunne hjælpe med at indsamle til det gode formål. I showet har jeg fornøjelsen af at stå for årets quiz, og det at kunne kombinere et af mine yndlings-tv-formater, nemlig quizzen, med en støtte til hjertesagen kan jeg faktisk næsten ikke rigtig kalde for arbejde. Jeg ser frem til en både rørende, sjov og forhåbentlig indbringende aften i den gode sags tjeneste, siger Steen Langeberg.
Ni kendte danskere er med
I callcenteret sidder ni kendte danskere klar til at tage imod opkald og donationer. Blandt dem er Anders Grau, Rasmus Brohave, Andrew Moyo, Katrine Bille og Lasse Rimmer – alle med et stort hjerte for sagen. Og fem gange i løbet af showet forvandles callcenteret til den festlige quiz med Steen Langeberg som quizmaster, hvor de ni kendte deltagere fordeles på tre hold og dyster om at samle flest penge ind til den gode sag.
Parallelt med quizzen vil Louise Wolff hele aftenen have gæster i sofaen, ligesom der vil blive vist rørende og inspirerende indslag – alle med personlige historier, der på den ene eller anden måde knytter sig til hjertesagen.
Jorden kalder tager i fire nye programmer fat på emner, der berører os alle sammen. Hvordan beskytter vi vores byer og boliger mod vandet? Hvad skal der ske med al den landbrugsjord, der skal omlægges til natur? Og er der virkeligt PFAS allevegne? Klimakorrespondent Maria Andersen er vært.
Programmet ‘Dig, mig og jalousi’ følger tre par, som elsker hinanden højt, men som samtidig har udfordringer med en belastende jalousi – og som derfor har brug for hjælp fra en parforholdsekspert.
Jalousi er en følelse, som mange kæmper med i parforhold, men som de færreste tør tale åbent om. Nu sætter en ny dokumentarserie fokus på netop den følelse, der kan true selv den stærkeste kærlighed.
I tre intense afsnit følger vi de tre par Bianca og Pelle, Danny og Christine, samt Martin og Nanna, som alle har sagt ja til at deltage i et terapeutisk forløb, der skal hjælpe dem med at bekæmpe den jalousi, der har sneget sig ind i deres forhold. Som seere ser vi, hvordan jalousien spiller ind i både nye og etablerede relationer, og hvordan barndommens svigt, nutidens SoMe-overvågning og utroskab har betydning for jalousien.
Med hjælp fra parterapeut Katrine Axholm åbner de op for deres inderste tanker og følelser. Undervejs bliver gamle sår revet op, hemmeligheder afsløret, og kærligheden sat på prøve.
Serien giver et sjældent og ærligt indblik i, hvordan jalousi opstår, og hvordan man kan arbejde med den.
– Det er råt, rørende og relevant tv, der viser, at kærlighed er hårdt arbejde. Jalousi er ikke skamfuldt. Det er menneskeligt, men det må ikke vokse sig destruktivt. De fleste programmer fokuserer om at finde kærligheden, men ikke særlig mange handler om at passe på den. Ambitionen med serien er netop at inspirere og vise de mange danskere hvordan jalousi kan og skal håndteres for at værne om parforholdet, siger Irene Strøyer, der er redaktør på programmet.
De tre par
CHRISTINE OG DANNY
Christine (36) og Danny (31) har kendt hinanden i 13 år og været kærester i 6. De bor i Dyrup ved Odense med deres tre børn – to sammenbragte og ét fælles.
I Christine og Dannys parforhold er jalousien opstået som en konsekvens af utroskab og mistillid mellem dem og nu truer jalousien med at ødelægge deres kærlighed. Danny har tidligere skrevet med andre piger, og både Christine og Danny har haft hver deres utroskab.
NANNA OG MARTIN
Nanna (32) og Martin (45) har været sammen i otte år og bor i Skanderborg med deres to fælles børn. Martin har tre børn fra tidligere forhold – to voksne, der er flyttet hjemmefra, og Milla på 14, som bor hos dem hver anden weekend. Både Nanne og Martin er jaloux på deres børns vegne og det giver virkelig store udfordringer i den sammenbragte familie.
PELLE OG BIANCA
Bianca (24) og Pelle (23) har været kærester i et halvt år og flyttede hurtigt sammen. De bor på Amager og arbejder begge som content creators. Bianca som fitness-influencer med 25.000 følgere. Pelle er SoMe manager/agent, og hjælper content creators med at guide dem igennem deres business – heriblandt også Bianca.
I Pelle og Biancas relation er det hende, der kæmper med jalousien. Hun sammenligner sig med Pelles ekskærester og bliver urolig over kvinder på hans Instagram. Jalousien bliver en kamp, hun desperat ønsker at vinde, så den ikke ødelægger det, hun har med Pelle.
Serien består af seks afsnit, hvor første afsnit har premiere den 15. september på DRTV og DR1 klokken 20.00.
Inside the world’s most prestigious culinary school, 21 of America’s hottest young chefs, under the age of 30, compete in a one-of-a-kind competition. The Culinary Institute of America has set a rigorous gauntlet of tests to find who is worthy of being crowned the leading chef of the next generation.
Med sin indgående viden om vores retssystem dykker Trine Maria Ilsøe igen ned i aktuelle kriminalsager. Hun møder mennesker, hvis liv er blevet forandret af kriminalitet, og så følger hun og hendes hold sporene efter internationale narkosmuglere, der har kastet deres kærlighed på Danmark.
De opfindsomme forretningsideer står i kø, når Warner Bros. Discovery blænder op for det nye programformat Dobbelt op med Tine Gøtzsche i front.
I Dobbelt op følger vi 12 par amatøriværksættere i en underholdende og intens konkurrence, hvor idérigdom, samarbejde og evnen til at handle hurtigt bliver afgørende.
Med den ene nytænkende forretningside efter den anden skal parrene bevise, at de har, hvad der skal til for at fordoble et stadigt voksende pengebeløb. En idé må kun bruges én gang, og de par, der ikke når at fordoble, må forlade konkurrencen.
Startkapitalen i første runde er 1.000 kroner, der skal blive til 2.000 kroner, og i sidste runde skal 120.000 kroner blive til 240.000 kroner. Parret, der til slut har tjent flest penge, vinder 100.000 kroner oveni det indtjente.
Hvert par har et fælles mål: At forvandle deres startkapital til en livsændrende præmie, som kan kickstarte deres iværksætterdrøm.
Tine Gøtzsche styrer slagets gang
I front for programmet står den erfarne journalist og nyhedsvært, Tine Gøtzsche. Med sin skarpe journalistiske baggrund og varme personlighed vil Tine guide parrene gennem både op- og nedture i jagten på succes.
– Dobbelt op handler ikke bare om at vinde penge, men også om at turde forfølge sine drømme og tage chancer. Jeg glæder mig til at følge deltagernes rejse og være en del af deres kamp for at fordoble deres indsats og måske ændre deres liv for altid, siger Tine Gøtzsche.
Programmet består af to dele: Den ene udspiller sig på Købmandsskolen i København, hvor hver episode starter og slutter. I den anden del er parrene ude og kæmpe for at få deres forretningsidéer til at blomstre, ofte under tidspres og med uforudsigelige udfordringer.
Kristian Rosasco, Programdirektør hos Warner Bros. Discovery i Danmark, fortæller om det nye underholdningsprogram:
– Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere Tine Gøtzsche som vært på Dobbelt op og glæder os til, at programserien, der kombinerer nervepirrende konkurrence, kreativitet og stærke relationer mellem deltagerne, rammer skærmen til efteråret. Der er en klar tendens til, at vi fascineres af iværksætteri, og vi ser stadigt flere modige danskere, der opsiger deres faste job og starter som selvstændige. Den tendens taler Dobbelt op ind i, og vi håber og tror på, at programmet både kan inspirere og underholde seerne på HBO Max og Kanal 5.
De 12 par, der medvirker i programmet, er:
Par 1: Søskendeparret Maria og Andreas fra Køge
Par 2: De to svogre Ahmed og Mahmoud fra Odense og Esbjerg
Par 3: Kollegerne Benjamin og Steven fra Skjern og København
Par 4: Kæresteparret Elisabeth og Nderim fra Aalborg
Par 5: Kollegerne Lukas og Matti fra Aalborg
Par 6: Forretningspartnerne Mette og Mille fra Nordsjælland
Par 7: Kollegerne Casper og Niels fra Bramming og Horsens
Par 8: Mor og datter Stine og Janne fra Aarhus
Par 9: Venneparret Rikke og Vickie fra Aarhus og Slangerup
Par 10: Venneparret Ronnie og Brian fra Borup
Par 11: Venneparret Henriette og Maria fra København
Par 12: Venneparret Magnus og Rolf fra Nørrebro
Dobbelt op er produceret af United Productions og får premiere på HBO Max og Kanal 5 18. september
Lærke Kløvedal tager en kendt, dansker på et trip down memory lane, hvor de sammen med en kyndig kok skal lægge en slagplan for, hvordan de stykker gæstens mest mindeværdige måltid sammen på ny. De tager ud i landet og indsamler de ingredienser, der skal til for at genskabe et uforglemmeligt øjeblik.
Gæsterne er Thomas Korsgaard, Lærke Bagger, Rasmus Bruun og Ellen Hillingsøe.
Apple TV+ har netop løftet sløret for traileren til tredje sæson af den prisbelønnede rejseserie The Reluctant Traveler With Eugene Levy. Serien får global premiere fredag den 19. september og vil igen bestå af otte afsnit.
I den nye sæson tager Eugene Levy på jagt efter den ultimative “bucket list”-rejseoplevelse. Undervejs får han selskab af prominente gæster – blandt andre Storbritanniens tronfølger, prins William.
Levy får desuden følgeskab af flere kendte navne: multiplatinumsælgende sanger og femdobbelte Grammy-vinder Michael Bublé, Levys egen datter Sarah Levy (Schitt’s Creek, SurrealEstate), K-pop-gruppen NOWZ samt Rahul Dravid, tidligere cricketstjerne og en af sportens mest legendariske slagmænd.
Med sin humoristiske og ofte modvillige tilgang til rejser har Eugene Levy allerede taget publikum med på oplevelser verden over. Nu er han klar til endnu en sæson fyldt med store destinationer, uventede møder og rejseglæde – på sin helt egen måde.
TV 2 har sat premieredato på anden sæson af Forræder – Ukendt grund med hvor spilleder Martin Johannes Larsen tager imod 18 spillere fra hele Danmark.
De er klar til at flytte ind på ‘Forræder’-slottet – selvfølgelig med en større ændring fra start! Hvem forbliver loyale, og hvem må snyde, bedrage og myrde løs som forrædere?
Sæsonpremieren lørdag 20. september på TV 2 Play og TV 2 Echo
Britisk dokumentarserie fra 2025.
Det er den største fælles politioperation nogensinde. I 2020 infiltrerer politistyrker på tværs af Europa det kriminelle netværk EncroChat. De internationale myndigheder hacker sig adgang til netværkets krypterede telefoner – og i 74 hektiske dage kan de læse alle bandernes chokerende beskeder. Det er en kamp mod tiden for at redde liv og knuse banderne, før de kriminelle opdager, at deres data er blevet opfanget.
Alle fire afsnit kan ses den 21. september klokken 06:00 på DRTV.
For flere og flere børn tager mødet med skolen en helt uventet drejning. De bliver tabt i skolesystemet og ender i lang tids ufrivilligt skolefravær. Undersøgende journalist Jens Langhorn og hans kone Louise har selv tre børn, hvor to af dem er blevet en del af statistikken. Midt i deres livs krise samler de en gruppe familier, som står i samme situation. Sammen vil de hjælpe hinanden og åbne op for de store konsekvenser, det har på hele familien, når et barn ender i alvorlig mistrivsel.
Alle fem afsnit kan ses den 21. september klokken 06:00 på DRTV.
The documentary is inspired by the 2019 Vanity Fair article Building a Mystery: An Oral History of Lilith Fair, by writers Jessica Hopper, Sasha Geffen and Jenn Pelly. And it draws on more than 600 hours of never-before-seen archival footage, interviews and stories from fans, festival organizers and artists of Lilith Fair
Britisk dokumentar fra 2025.
Hun mishandlede sine børn. Den kendte youtuber Ruby Franke postede videoer på nettet om børneopdragelse og familiens hverdagsliv. Det billede, de viste verden, var næsten perfekt – og tiltrak millioner af følgere. Men bag kulisserne gemte der sig en historie om misbrug, manipulation og vold. Hvordan gik den populære influencer fra et perfekt familieliv til at risikere 30 års fængsel for børnemishandling?
Dokumentaren kan ses den 22. september klokken 06:00 på DRTV.
Den 23. september har den danske dokumentar ENSOM I TOKYO premiere på DR2 og bliver samtidig tilgængelig på DRTV. Filmen dykker ned i den voksende ensomhed i Japans hovedstad – en af verdens mest befolkede byer – og undersøger, hvordan mennesker kan føle sig isolerede midt i millionmylderet.
Bag dokumentaren står instruktør Kaspar Astrup Schröder, kendt for sine tidligere film om Japan som Opfindelsen af Dr. Nakamats og Lej en familie A/S. Denne gang følger han to personer i Tokyo, som – uden at kende hinanden – begge søger hjælp gennem en japansk chatservice for mental sundhed, hvor frivillige dagligt forsøger at støtte folk i krise.
Filmen sætter fokus på, hvordan digitalisering og individualisering har forstærket en stille epidemi af ensomhed, der ikke kun præger Japan, men også spejler tendenser i resten af verden. Trods de mørke temaer viser ENSOM I TOKYO også veje til håb og menneskelig forbindelse.
Sådan beskrives dokumentaren
Tokyo er en af verdens tættest befolkede storbyer og alligevel er mange så ensomme, at det i nogle tilfælde er livstruende. I den danske film ENSOM I TOKYO møder vi to af dem. Uden at vide det, er de forbundne med hinanden gennem en chatservice, hvor frivillige forsøger at hjælpe folk i krise. Men tusindvis skriver ind hver dag, og det kan være svært at hjælpe alle.
ENSOM I TOKYO sætter ensomhed på dagsordenen i en tid, hvor flere og flere mennesker verden over lever i isolation. I Japan, hvor ensomhed har nået krise-niveau, har regeringen endda udpeget en minister for ensomhed – en indsats, som også kan ses som et spejl for andre lande, herunder Danmark, hvor ensomhed på tværs af generationer bliver stadig mere synlig.
Med ENSOM I TOKYO peger Kaspar Astrup Schröder på en global tendens og understreger vigtigheden af menneskelig nærhed og de ofte oversete konsekvenser af vores digitale samfund. Selvom ENSOM I TOKYO rummer mørke temaer, formidler filmen også et håb. Den viser, hvordan mennesker på trods af deres isolation kan finde tilbage til forbindelsen med andre. I en verden fyldt med teknologiske løsninger, der ofte isolerer os mere end de forbinder, bliver menneskelig kontakt et fundamentalt behov, der ikke kan erstattes af maskiner.
Cristela Alonzo returns to Netflix in her third stand-up special, Upper Classy. In this newest special, Cristela is in the pursuit of happiness. Whether finding out she’s doing better than her high school bully, visiting a spa and getting too much self-care, or taking her family on their first vacation ever, Cristela teaches her family (and herself) how to enjoy life, whether they like it or not. Cristela Alonzo: Upper Classy premieres globally on September 23, 2025 only on Netflix.
Næsten 500.000 personer har et alkoholproblem i Danmark. Det er et omfattende samfundsproblem med store økonomiske og menneskelige konsekvenser. En ny dokumentarserie på TV 2 går helt tæt på en gruppe helt almindelige danskeres kamp mod alkohol på et behandlingshjem. I første program møder vi 26-årige Emil, der drikker tre flasker whisky dagligt. Nu kommer han i behandling på Ringgården med en gruppe alkoholikere. Vil det lykkes ham at ændre sit liv?
Britisk dokumentarserie fra 2024.
Vandlig idyl og skovens magi (1:5):
Alan Cumming besøger Storbritanniens største beskyttede vådområde – Norfolk Broads. Her dybt inde i nationalparken ligger der en skjult perle af et hus skabt af arkitekt og husejer Patrick – til ham, hans partner, Lauren, og deres støt voksende familie. Men de vandfyldte omgivelser er både det mest storslåede og det mest udfordrende.
Minislot og ønskeø (2:5):
Alan Cumming tager denne gang et smut over kanalen til Normandiet – og Nordfrankrigs storslåede landskaber. Her besøger han et unikt landsted, der er omdannet til et lille slot, udtænkt af ægteparret Yoshimi og Rodolphe. Han bliver overrasket over dets zen-agtige og minimalistiske indretning, som udfordrer hans traditionelle idé om paradis.
Højtideligt højland og hulebyg (3:5):
Alan Cumming besøger et paradis med fire vægge i en fjern afkrog af sit hjemland – Skotland. Ægteparret Roderick og Amanda har skabt en 400 m2 moderne eventyrbygning med mosbegroet tag og panoramaudsigt ud over Sound of Mull. Et magisk sted, der virker som taget ud af en film. Men i et landskab fyldt med udfordringer og et ret så omskifteligt vejr.
Undergrundsvilla og livet i laden (4:5):
Alan Cummings jagt på et paradishjem fører ham til Italiens nordvestlige kyst – og den betagende region Ligurien. Her besøger han en betagende bolig indbygget i bjergsiden – skabt af det franske par Laurent og Caroline. Hver eneste detalje i huset er omhyggeligt tilpasset landskabet. Det har 50 solcellepaneler fordelt over hele 100 m2, som gør huset næsten helt selvforsynende.
Familihygge, vidnue til verden og flydende drøm (5:5):
Alan Cumming er i det naturskønne område British Columbia. Her besøger han et 555 m2 stort eventyrligt hus ved vandet, skabt af canadiske Toni og hendes britiske mand, David. Det smagfulde hus har glas på næsten hele taget og bæredygtige naturmaterialer indenfor. Men det var alt andet end afslappende at bygge her.
Alle fem afsnit kan ses den 24. september klokken 06:00 på DRTV.
Med eksklusiv adgang til to af verdens største brands giver »Sneaker Wars: Adidas V. Puma« et hidtil uset kig bag kulisserne på den intense, årtier lange rivalisering mellem to globale sportswear giganter, der opstod som følge af en familiefejde. Brødrene Adi og Rudi Dassler grundlagde Adidas og Puma og forvandlede deres personlige konflikt til en kamp om dominans i sportsverdenen. Med topatleter, ›sneakerhead‹-eksperter og brandinsidere, herunder David Beckham, Usain Bolt, Neymar og flere, kortlægger serien oprindelsen til Dassler-splittelsen, deres innovative bidrag til sportskulturen, de afgørende øjeblikke i den globale modeindustri og den fortsatte arv fra to brødre, hvis rivalisering ændrede spillet for altid.
Prime Video lancerer den 25. september en ny, opsigtsvækkende dokumentarserie i tre dele: Cocaine Quarterback: Signal-Caller for the Cartel. Serien fortæller den utrolige – og tragiske – historie om Owen Hanson, en tidligere lovende fodboldspiller, der endte som narkobaron for et af verdens farligste karteller.
Fra USC til underverdenen
Hanson voksede op i Redondo Beach, Californien, og fik sit gennembrud som walk-on på det legendariske USC fodboldhold, der vandt det nationale mesterskab. Mens flere af hans holdkammerater senere sikrede sig millionkontrakter i NFL, valgte Hanson en helt anden vej.
Først kastede han sig ud i ulovlig sportsbetting, men hurtigt blev fristelsen til hurtige penge for stor. Det førte til samarbejde med en magtfuld mexicansk narkoboss – og en tilværelse, hvor eliteidrættens disciplin blev byttet ud med smugling af kokain og avancerede hvidvaskningsplaner.
En farlig alliance
Hansons rejse ind i den organiserede kriminalitet blev både lukrativ og livsfarlig. Da et forfejlet hvidvaskningsprojekt kostede kartellet millioner, blev han viklet ind i gæld, interne magtkampe og en intens FBI-efterforskning. Serien skildrer, hvordan hans liv eskalerede fra småkriminalitet til global narkohandel – og til sidst kollapsede under vægten af egne fejltrin.
Et advarende portræt
Cocaine Quarterback er produceret af Mark Wahlbergs selskab Unrealistic Ideas. Serien kombinerer interviews med personer tæt på sagen, arkivoptagelser og dramatiseringer for at give et nuanceret billede af Hansons spektakulære fald.
Med både medrivende fortælling og chokerende indblik i den kriminelle underverden, lover serien at blive en af efterårets mest omtalte true-crime-udgivelser.
Alle tre episoder kan ses eksklusivt på Prime Video fra den 25. september i mere end 240 lande og territorier verden over.
Kristian Bech er igen klar til at opspore forsvundne danskere og hjælpe de pårørende med at få kontakt til deres kære.

Constance – 2 afsnit
En aften i 80’erne er Alexander til middag hjemme hos sin mor, Constance. Pludselig går bølgerne højt, og besøget ender i et skænderi. Alexander forlader lejligheden i vrede. Men da han et par år senere vender tilbage for at blive forsonet, er det en fremmed, der lukker op. Hans mor er forsvundet.
Sportsdokumentar med en unik indsigt i Tre Kronors jagt på VM-guldet på hjemmebane. Over otte måneder følger vi holdet fra første samling til verdensmesterskabet i Stockholm – med alt fra ufiltrerede scener i omklædningsrummet og hårde kampe til familieliv og mentale udfordringer. Medvirkende er bl.a. Sam Hallam, Patric Hörnqvist og NHL-stjerner som Mika Zibanejad, Leo Carlsson og Filip Forsberg.
Siden 2005 har ‘Vild med dans’ været en fast bestanddel af TV 2s programflade og har samlet danskerne foran skærmen fredag efter fredag. Fredag 26. september er der premiere på sidste sæson af programmet. Efter 20 år og 22 sæsoner runder TV 2 et markant kapitel i dansk underholdningshistorie af og gør plads til ny underholdning, der kan samle danskerne på tværs af generationer hen over weekenden.
‘Vild med dans’ sæson 22 har premiere fredag 26. september klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.
Vild med Dans Par 2025
Eventyrer Alfred Midé Erichsen & Camilla Dalsgaard
Tv-vært Camilla Ottesen & Thomas Evers Poulsen
Iværksætter og tv-personlighed Gustav Salinas & Karina Frimodt
Youtuber Jasmin Lind & Michael Olesen
Skuespiller Jesper Asholt & Asta Björk Ivarsdottir
Skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Julie Rudbæk & Morten Kjeldgaard
Sanger Mohamed ‘Skinz’ Ahmed & Mille Funk
Fodboldtræner og tidligere professionel fodboldspiller Peter Løvenkrands & Jenna Bagge
Skuespiller og foredragsholder Pusle Helmuth & Damian Czarnecki
Sanger Sissal & Eugen Miu
– ‘Vild med dans’ har i to årtier været en hjørnesten i dansk tv og en helt særlig fredagstradition. Båret frem af festlig live-musik og iklædt de smukkeste outfits har de mange modige dansere givet os fantastiske tv-øjeblikke, flyttet grænser og udfordret normer, som vi vil huske mange år endnu. Det har været enormt inspirerende, og det er derfor også med stor stolthed og endnu større taknemmelighed, at vi runder ‘Vild med dans’ af efter den kommende sæson, siger TV 2s programdirektør, Dorthe Thirstrup.
TV 2 samler fortsat danskerne om fælles underholdning i weekenden
Weekenden på TV 2 skal være den bedste invitation til fællesskab og samvær for hele familien. I dag skal tv-underholdning kunne skabe fælles oplevelser på tværs af tid, alder og interesser, og det kræver løbende fornyelse.
– Vi vil på TV 2 fortsat samle danskerne om fælles oplevelser og samtaler, og det er derfor vores fornemmeste opgave at forny og udvikle vores programtilbud i takt med danskernes behov. Weekendunderholdning på TV 2 skal kunne samle os bredt og på tværs af generationer hen over hele weekenden – både live og på streaming, og det omfavner ‘Vild med dans’ i mindre grad i dag, siger Dorthe Thirstrup og fortsætter:
– Vi siger derfor farvel til et ikonisk program, men ikke til idéen om fælles tv-oplevelser. Fremover vil vi tilbyde velkendt underholdning som ‘Stormester’, ‘Forræder’ og ‘X Factor’, og så glæder vi os også til at kunne præsentere to helt nye underholdningsformater for hele familien efter sommerferien.
Farvel til ‘Vild med dans’ med et brag af en finale

I den sidste sæson af ‘Vild med dans’ kan seerne glæde sig til et gensyn med ‘Vild med dans’-værterne Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud, et dommerpanel bestående af Marianne Eihilt, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen – og ikke mindst ti modige dansepar.
– Den kommende sæson af ‘Vild med dans’ bliver, som vi kender programmet bedst – en kæmpe hyldest til dansen, musikken, fællesskabet og festen. Til finalen markerer vi afslutningen på ‘Vild med dans’ med et brag foran 3000 publikummer i Forum Horsens, hvor vi ser tilbage på 20 år med ‘Vild med dans’. Det bliver en finaleaften fuld af glæde og taknemmelighed – og så skal vi selvfølgelig også finde den sidste vinder af ‘Vild med dans’ nogensinde, siger TV 2s redaktør på ‘Vild med dans’, Mads Elias Højbjerg Ravn.
Årets ti professionelle dansere
Asta Björk Ivarsdottir, Camilla Dalsgaard, Jenna Bagge, Karina Frimodt, Mille Funk, Damian Czarnecki, Eugen Miu, Michael Olesen, Morten Kjeldgaard og Thomas Evers Poulsen.
Årets tre dommere
Lene James Mikkelsen, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen.
Årets værter
Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen.
Årets liveband
Bandet ‘Kærligheden’ er tilbage i ‘Vild med dans’ for at spille op til den allersidste dans på TV 2.
Årets finale
‘Vild med dans’ afsluttes med et brag af en finale i Forum Horsens 28. november 2025. Publikumsbilletter til finalen i Forum Horsens kommer til salg senere på sommeren.
“Dem, som glemmer at lege, bliver meget hurtig gamle”, siger Jens-Rune. Gennem 40 år har han skabt et enormt og dragende Dungeons & Dragons-univers, hvor han og vennerne har udlevet utallige eventyr og ladet fantasien blomstre frit. Nu står han over for sin største mission: at vise sit livsværk til verden. En rørende og skæv dokumentar om leg som fristed, om fællesskab og om modet til at stå frem med det, man elsker mest.
Programmet kan ses den 27. september klokken 06:00 på DRTV.
10 nye og forventningsfulde deltagere er klar til at indtage bageteltet – med højt humør! Der venter mange uger med både en tur i tidsmaskinen, en syrlig omgang med citrusfrugter og et smut til kagernes højborg Frankrig. De får testet deres grundlæggende skills i dommernes ‘bageskole’, og så sætter værten Timm Vladimir gang i den længste bagning i bagedystens historie! I premiereprogrammet skal de – i bogstavelig forstand – sætte hatten på sned – med kage.
Første afsnit kan ses den 27. september klokken 06:00 på DRTV.
Dokumentar om blod, bånd og brud. Den er optaget over en periode på 14 år – og følger i fodsporene på brødrene Henrik og Christian, der genforenes efter en arvestrid i millionklassen. Mens lillebror Henrik forsøger at skabe stabilitet i sit liv, drives storebror Christian mod kaos og vrede – og lige ind i favnen på et ekstremistisk broderskab. Samtidig kæmper deres voksne sønner for at bryde den sociale arv.
Testamentet spøger (1:2):
Dokumentarisk familiedrama optaget over 14 år. Et mystisk telefonopkald genforener brødrene Henrik og Christian efter en arvestrid i millionklassen. Opkaldet genantænder brødrenes håb om penge og et bedre liv, for dem selv og for deres børn.
Faderen, Sønnerne og Helligånden (2:2):
Henrik forsøger at skabe stabilitet i sit liv. Storebror Christians opsøger et ekstremistisk, serbisk broderskab. Sønnen Alexander vil bryde den sociale arv og kæmper for at gennemføre gymnasiet.
Begge afsnit kan ses den 28. september klokken 06:00 på DRTV.
Mere end 150 skolebørn blev udsat for overgreb af deres egen fritidsleder. Pædofiliskandalen på Internationella Engelska Skolan i Karlstad er den mest omfattende i Sverige hidtil og chokerede et helt land, da den kom frem. I den nye Max Original-dokumentarserie Stille i timen afsløres nye oplysninger om, hvordan skolen trods gentagne advarsler lod fritidslederen blive, og dermed kunne fortsætte overgrebene – i otte år. Hør eleverne selv samt nøglepersoner i skandalen fortælle den usandsynlige og chokerende historie om svigt, afpresning og en voksenverden, der fejlede i at beskytte børnene. Stille i timen får eksklusiv premiere på HBO Max mandag den 29. september.
– Denne historie er dybt oprørende, og jeg kan ikke med ord beskrive, hvor taknemmelige vi er for de medvirkende ofres mod. Det, disse unge piger er blevet udsat for, er forfærdeligt, og det faktum, at voksenverdenen ikke har lyttet eller taget dem alvorligt, gør det endnu mere smertefuldt. Vi kan kun håbe, at deres historier vækker tanker om både ansvar og forandring, siger Karin Moreno, executive producer for Stille i timen på HBO Max.
Da fritidslederen på Engelska skolan i Karlstad blev anholdt i 2023, stod det snart klart, at hans overgreb havde ramt hundreder af børn – og at det havde foregået længe. I otte år har han smugfilmet og fotograferet børn på skolen, et materiale han derefter skabte børnepornografisk indhold af og spredte online. I dokumentarserien Stille i timen hører vi ofrene og deres familier fortælle om, hvordan de gang på gang advarede skolen om mandens ubehagelige og upassende opførsel, første gang allerede i 2017 – seks år før manden til sidst blev anholdt. Vi hører fra politifolk, eksperter og advokaterne, som repræsenterede mere end 150 af ofrene under retssagen i 2024.
Kritisk rapport begravet
Trods advarslerne fik fritidslederen lov til at blive på skolen og kunne dermed fortsætte med at smugfotografere mindreårige. Efter at manden blev anholdt og derefter dømt for grov børnepornografisk kriminalitet, har skoleledelsen, trods mindst syv forskellige advarsler fra 2017 og fremad, hævdet, at de ikke havde fået information om mandens opførsel og ikke kunne handle anderledes. Da skandalen brød ud, hyrede skolen en ekstern krise-ekspert for at gennemgå sagen. I Stille i timen hører vi ham fortælle om, hvordan han straks følte, at noget var galt, og hvordan hans kritiske rapport aldrig fik dagens lys at se.
I dokumentarserien fortælles også den usandsynlige historie om, hvordan en af advarslerne kom fra en anden pædofil. Manden, en entreprenør fra en anden by, advarede først både den lokale avis og skolen om fritidslederen. Men da entreprenørens advarsler ikke førte til noget, tog han direkte kontakt til fritidslederen. Vi hører entreprenøren selv fortælle om, hvordan det hele derefter sank ned i et virvar af afpresning, samarbejde og nye overgreb.
Executive producer for HBO Max er Karin Moreno, og Stille i timen er blevet produceret af Alaska Film og TV. Producent er Stefan Stridh, og Fredrik Öjes er redaktør.
Stille i timen er en Max Original-dokumentar i tre dele, som alle får eksklusiv premiere mandag den 29. september på HBO Max.
Både drømmene og udfordringerne er store på Langeland i den nye sæson, hvor Sofie og Joakim blandt andet kaster sig ud i at forvandle en gammel skibscontainer til en pool. Med familiens vilde idéer får de brug for både dygtige håndværkere og hjælp fra gode venner.
Sofie og Joakim elsker at bade, og de kan ikke få sommerens svømmeture tæt nok på. De drømmer om en pool midt på havens mest solrige plet, men selvfølgelig ikke en hvilken som helst pool. De vil bygge en genbrugspool af en gammel container.
“Himlen over Zenica” har dansk premiere den 29. september på DR2 og DRTV. Filmen havde verdenspremiere på CPH:DOX og har til dato vundet 9 priser og været på 24 internationale festivaler.
Ifølge WHO er byen Zenica i Bosnien en af verdens mest forurenede byer. Indbyggere lider af alvorlige sygdomme og mistænker det gigantiske stål- og koksværk, som ligger midt i byen, som en af årsagerne til den megen forurening. Aktivister har i årevis kæmpet for at luftforureningen skal under kontrol og miljøreglerne overholdes, men det er Davids kamp mod Goliath.
De to instruktører danske Nanna Frank Møller og bosniske Zlatko Pranjić beslutter sig for at følge sagen med deres kameraer i syv år.
De to instruktører siger: “I foråret 2017 fangede en artikel i The Guardian vores opmærksomhed med overskriften: “Zenica, stålbyen, hvor selv det at trække vejret er en kamp”.
Artiklen rapporterede om massiv forurening fra byens stålværk, og om en gruppe borgere, organiseret af universitetsprofessoren og familiefaren Samir Lemes, der kæmpede for forandring og ansvarlighed.
Berørt af alvoren i rapporten skrev vi til Samir, Zlatkos barndomsven, og bad ham møde os. Vi er to instruktører med forskellig baggrund, to stemmer, to tilgange – men med et fælles blik og interesse. Vi besluttede at flytte ind i den tomme familielejlighed, og de næste syv år gjorde vi Zenica til vores andet hjem og blev ved med at vende tilbage for at skildre kampen hos dem, der lever med konsekvenserne af forureningen.”
I det hårdest ramte kvarter, hvor alvorlig sygdom er særlig udbredt, føler borgerne sig slet ikke hørt og slår sig i stedet sammen i borgerorganisationen Eko Forum for at kræve forandring. Men som i en græsk tragedie er interessekonflikten større end alle de involverede. Borgerne bekymrer sig om deres helbred og levebrød, politikerne om at levere arbejdspladser og tiltrække udenlandske investeringer, så de kan blive genvalgt, mens EBRD (Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling) yder lån til et nyt kraft- og varmeværk, der skal køre på koksanlæggets affaldsgasser, og samtidig skal der anrettes cykelstier, der skal hjælpe med at brande Zenica som et Green City-projekt.
Gennem øjnene på de borgere, der lever med konsekvenserne, giver filmen stemme til de stemmeløse og afslører de komplekse mekanismer, der står i vejen for sund fornuft-tiltag og bæredygtighed i byen – som så mange andre steder i verden.
Filmen fik verdenspremiere på CPH:DOX i marts 2024 og få uger efter det, meddelte fabrikken, at de ville lukke ‘koksværket’, som er en integreret del af stålværket – og den mest forurenende. Det blev lukket i april 2024. Herefter blev filmen trukket tilbage og en ny slutning blev tilføjet med de nye informationer. I august 2024 fik filmen ‘ny verdenspremiere’ i sin nuværende form på Sarajevo IFF, hvor den også vandt sin første pris.
Det faktum at koksværket blev lukket lige efter den første verdenspremiere – beviser endnu engang, at dokumentarfilm virkelig kan rykke noget – især når en film, kaster lys på den kamp Eko Forum og Samir Lemes har kæmpet i årevis.
Nanna Frank Møller og Zlatko Pranjić siger: “Det beviser også at aktivisme på græsrodsniveau virkelig kan rykke noget. Nu hvor filmen er færdig og der er sket en betydelig udvikling i Zenica, håber vi også, at andre borger- og græsrodsbevægelser vil blive inspireret af resultaterne af Eko Forums vedholdenhed“



