Ny familiekanal fra CANAL+
1. juni får CANAL+ en ny kanal. CANAL+ Family kommer til at tilbyde det bedste af BBCs verdensberømte børneudsendelser og et udvalg af børnevenlige film.
CBeebies er BBCs tv-kanal for børn i alderen 0-6 år. Kanalen er den foretrukne for børn, der endnu ikke har nået skolealderen. På CANAL+ kan man se CBeebies i en morgenblok samt en eftermiddagsblok, hvorimellem der sendes børnevenlige spillefilm. Kanalen sender fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen.
BBC startede i 2002 CBeebies som deres eget varemærke for topkvalitets programmer, der er målrettet mod småbørn. Siden lanceringen har konceptet så godt som hvert år vundet prestigefyldte tv-priser som BAFTA Children’s Awards. Under varemærket CBeebies får danske børn mulighed for at se både gamle BBC-favoritter som Byggmester Bob og Teletubbies og nye karakterer som Penelope K. og Roly Mo – alle selvfølgelig med danske stemmer. CBeebies vises i dag blandt andet i Australien, Indien, Singapore, Hong Kong og Polen, og fra juni kan man således også se med hos CANAL+ Danmark.
CANAL+ Family kommer til at være en del af kanalpakkerne CANAL+ Film og CANAL+ Total.
Det svenske nyhedssite Dagens Media mener at at vide at det ikke er eneste kanal der er på vej fra Canal+.
Kanalerne der er på tale er ifølge de svenske oplysninger:
- Canal+ Doc – med fokus på dokumentar
- Canal+ Emotion – med fokus på sundhed og relationer
Canal+ direktør Johan Kleberg vil dog ikke over for svenske Dagens Media konkret bekræfte de nye kanalplaner, bortset fra Canal+ Family.
Kilde: Dagens Media + Canal+
Tip: Kristian/Martin