Ny Viaplay Original – Food & Fire på vej
Lige siden stenalderen har mennesker lavet mad over åben ild, og det er stadig en stor del af vores madkultur. I Viaplay Originalen Food & Fire rejser den svenske stjernekok, Niklas Ekstedt, jorden rundt for at lære mere om madlavningsteknikken, og hvordan den har udviklet sig, siden mennesket tændte den første gnist.
Nordic Entertainment Groups (NENT Group) fokus på originalproduktioner fortsætter med op imod 20 nye premierer hvert år. Efter den kritikerroste maddokumentar Four Hands Menu er Food & Fire næste kapitel i NENT Groups samarbejde med Niklas Ekstedt, den svenske stjernekok, som har specialiseret sig i såkaldt ‘analog’ madlavning, hvor ild og gløder er i centrum.
Food & Fire består af seks afsnit og vil være tilgængelig i efteråret på Nordic Entertainment Groups streamingtjeneste Viaplay.