Waoo Nyt

Ny tv-portal i HD-kvalitet fra Waoo!

waoo hdtvportalWaoo! lancerer i dag en helt ny HD tv-portal, som øger overblikket over indhold og muligheder og gør det væsentligt nemmere at navigere. Det sker som opfølgning på den stribe af tiltag, som energiselskabernes fiberbredbånds- og tv-udbyder præsenterede i 2013 – herunder blandt andet Netflix og a la carte tv.

”Vi har på det seneste lanceret nogle features, som kunderne har taget virkeligt godt imod. Det har – sammen med den ændrede tv-adfærd hos kunderne – betydet, at tiden simpelthen er løbet fra vores gamle portal. TV-kunderne er blevet mere kræsne, og de forventer med god grund en super intuitiv brugergrænseflade og en glidende navigation. Vi har bygget den nye portal på baggrund af brugertests, og jeg synes, vi er lykkes med en tidssvarende og lækker portal til kunderne, ” siger Jørgen Stensgaard, der er adm. Direktør i Waoo!

Den nye tv-portal bliver fra tirsdag d. 25/2 lagt på alle tv-bokse af AirTies modellen. Dermed vil mere end to tredjedele af Waoo!s tv-kunder de kommende dage møde en væsentligt opdateret og knivskarp tv-portal, når de tænder fjernsynet.

Tv-portalen er i 100 % HD-kvalitet, som gør det muligt at kombinere live ’thumbnails’ side om side med menuerne (Picture in Graphics). Det giver en dynamisk tv-oplevelse, og man kan shoppe rundt i menuerne, mens man følger med i en udsendelse på en flowkanal.

Navigationen er blevet meget simplere, og der er føjet en række nye funktioner til. Blandt andet har Waoo! tilføjet en ny, forbedret kanalliste (EPG), favoritmarkeringer, og det er blevet muligt at oprette flere, personlige kanallister, så man eksempelvis kan have en kanalliste kun med sportskanaler, en med alle børnenes favoritter osv.

Waoo!’s kanalbutik har også fået en overhaling. Det er fortsat Danmarks eneste frit valgs a la carte butik, hvor man kan bestille enkeltkanaler og se dem med det samme. Waoo! oplever en stadig stigende interesse for frit valg fra kunderne, derfor har man valgt at forenkle bestillingsflowet, så der er skruet op for informationer om de enkelte kanaler og ned for antallet af kliks.

Til de Waoo!-kunder, der ikke har en AirTies-boks, er der i øvrigt også godt nyt. Der bliver nemlig samtidig udrullet en opgradering af den eksisterende portal til de øvrige boksmodeller, så disse kunder også får en bedre brugeroplevelse.

Waoo! oplyser desuden, at kunder, som ønsker den fulde brugeroplevelse samt mulighed for at bruge Netflix direkte på tv-portalen, kan vælge at skifte til en af de nyere boks-modeller til en fordelagtig pris.

Kilde: Waoo

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard