TV-Nyt

Ny sæson af Lillemand på TV 2 ZULU

lillemand_headerComedyserien om Jonatan Spangs fiktive liv på og uden for scenen er tilbage på TV 2 ZULU mandag 17. oktober.

Jonatan Spang vandt fornylig Zulu Comedy-prisen som ‘Årets komiker’ og blev i den forbindelse hyldet af hele den danske comedybranche. Nu er Jonatan igen klar til at indtage skærmen, denne gang med anden sæson af hans populære comedyserie ‘Lillemand’ – en serie om alt det, du ikke skal gøre i dit forsøg på at fremstå som det perfekte menneske.

At finde sig selv
I ‘Lillemand’ iscenesætter Jonatan sit almindelige liv i kontrast til sin standup-karriere. Et liv, der er lidt af en udfordring, fordi han stadig ikke har fundet sin plads i tilværelsen i en alder af 38 år. Jonatan er nemlig en lille mand, som konstant slås med sin egen idé om, hvordan han burde være. Resultatet er, at Jonatan lyver over for sig selv og alle andre i forsøget på at fremstå som det menneske, han ville ønske, han var.

Det kommer bl.a. til udtryk allerede i første afsnit, ‘Feminazi’, hvor Jonatan får sagt ‘ja’ til at optræde med nyt antisexistisk materiale på et feministisk weekendseminar. Det bliver en beslutning, som Jonatan hurtigt kommer til at fortryde, da weekenden pludselig tager en temmelig uventet drejning.

Samfundsperspektiver
I den nye sæson af ‘Lillemand’ stiller serien netop skarpt på en række refleksioner over danskernes samfundsnormer. Ved at sætte handlingen på spidsen udfordres seeren på overvejelser om alt fra feminisme og religion over ansvaret for den ældre generation til parforholdet små og store glæder.

– Jeg synes, historierne i ‘Lillemand’ er endnu bedre i anden sæson. Temaerne går fra det, der bliver debatteret en hel masse i medierne, til det helt nære, som når Jonatans mormor dør, fortæller Jonatan Spang til TV 2 og fortsætter:

– Men folk kan også se frem til at grine rigtig meget i anden sæson. Hele holdet er blevet bedre, og alle har givet sig endnu mere denne gang. Jeg er meget stolt af det, vi har lavet.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard