Disney+ Nyt

Ny Prison Break serie på vej på Disney+

Disney+ / Hulu har bestilt en ny serie i det ikoniske Prison Break-univers, produceret af 20th Television. Serien markerer et nyt kapitel i franchisen, næsten 20 år efter at den oprindelige serie blev et globalt fænomen.

Et nyt kapitel – i samme univers

Den nye serie tager udgangspunkt i en helt ny historie og nye karakterer, men udspiller sig i samme univers som originalen fra 2005. Denne gang følger vi Cassidy, en soldat, der bliver fængselsbetjent på et af USA’s farligste fængsler – drevet af ønsket om at bevise, hvor langt hun vil gå for en person, hun elsker.

Ifølge Deadline er der ingen forventning om, at figurer fra den oprindelige serie dukker op, men tonen og temaerne vil være velkendte for fans af Prison Break: lojalitet, ofre og kampen for frihed.

I hovedrollen som Cassidy ses Emily Browning, flankeret af Drake Rodger, Lukas Gage, Clayton Cardenas, JR Bourne, Georgie Flores og Myles Bullock. Derudover medvirker Priscilla Delgado, Ray McKinnon, Margo Martindale, Donal Logue, Lili Taylor og Sylvester Powell.

Serien er skabt af Elgin James (Mayans M.C.), der fungerer som showrunner, manuskriptforfatter, instruktør og executive producer. Blandt de øvrige executive producers er Paul Scheuring (skaberen af den originale Prison Break), Marty Adelstein, Neal Moritz og Dawn Olmstead – alle med fra det oprindelige hold bag succesen.

Der er allerede optaget et såkaldt pilot afsnit af serien og det er med baggrund i dette at serien nu går i egentlig produktion. Du kan se de 5 sæsoner af den oprindelige serie på Disney+ nu.

Kilde: Deadline

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard