Streamingnyt

Ny Norsk drama/komedie serie har fået grønt lys af Viaplay

Viaplay Reklame-link fortsætter med at præsentere nye nordiske originalserier.

Familie, frustrationer og kærlighed er temaerne i den nye norske Viaplay Original ’Pørni’, som er skrevet af den norske forfatter og skuespiller Henriette Steenstrup, der ligeledes har hovedrollen i serien. Optagelserne er netop gået i gang, og serien får premiere på Viaplay i 2021.

Tre hjemmeboende teenagere, en aldrende far og 30 børnehavebørn på jobbet er hverdagen for hovedpersonen i den nye norske Viaplay Original ’Pørni’. Forfatteren Henriette Stenstrup har med serien ’Pørni’, et kælenavn for Pernille, ønsket at skildre det krævende job, det er at være forældre til teenagere samtidig med, at man skal finde tilbage til sig selv som menneske og kvinde.

Det var, ifølge Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos NENT Group, Henriette Steenstrups lidenskab for projektet, som var afgørende for, at NENT Group valgte at investere i serien:

”Vi mærkede med det samme, at Henriette brændte for projektet om at vise en af hverdagens helte, der ikke altid får den opmærksomhed som fortjenes. Det er et meget spændende projekt, og Henriette er en meget talentfuld dame, som vi glæder os over at samarbejde med,” siger Fillippa Wallestam.

’Pørni’ er skrevet af Henriette Steenstrup og produceres af Bård Fjulsrud og Ida Håndlykken Kvernstrøm fra Monster sammen med Gunnar Vikene og Charlotte Blom.

’Pørni’ består af seks episoder og får eksklusivt premiere på Viaplay i Norden i 2021.

Viaplay vil have minimum 30 originalserie premierer i 2020.

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard