TV-Nyt

Ny dansk / svensk action komedie serie på vej på TV 2

Martin Høgsted er det danske islæt i en ny dansk / svensk action komedie serie som han har skrevet sammen med den svenske komiker Jesper Rönndahl, der har den anden hovedrolle i serien.

I serien spiller de to grænsepolitibetjente, der lander midt i en farlig mission i den kriminelle verden.

Serien vises i foråret 2025 på svenske SVT og senere på TV 2.

Mere om handlingen i serien

I serien møder vi de ulige grænsepolitibetjente Rasmus og Johan, der er udsendt for at sikre grænsen mellem Danmark og Sverige, med den konkrete mission at forhindre svenske turister i at tage for meget spiritus med på færgen. Rasmus, der er bange for konflikter, nyder den stille og rolige opgave. Mens hans svenske kollega, den konfliktsøgende Johan, anser sig selv for ment til noget meget større.

Da Rasmus ved et uheld lader en våbenbevæbnet mand komme ombord, som han så bliver tvunget til at jagte, krydses Johans og Rasmus’ veje. Det bliver starten på en action mættet mission og et uventet venskab.

”Der er ikke noget, der forener folk som latter, men alligevel har der aldrig før været en komedieserie, hvor svenskere og danskere kan grine sammen. Ikke før nu. Vi vil grine af de små detaljer, der adskiller os. Det er overraskende, hvor ens svenskere og danskere egentlig er. Serien er ikke kun en bromance mellem Johan og Rasmus, men også en bromance mellem vores nabolande”, udtaler Martin Høgsted i pressemeddelelsen.

Kilde: SF Studios

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard