Streamingnyt

Nu lanceres Nordisk Film+ for alvor

Nordisk Film+ er navnet på Nordisk Films nye streamingtjeneste, som så småt har været i gang i nogle måneder. Nu lanceres tjenesten så for alvor, med skuespilleren Anders W. Berthelsen i en række reklamefilm.

For 49 kroner om måneden får du adgang til det største udvalg af danske film på streamingmarkedet, lyder det i pressemeddelelsen.

Nordisk Film Distribution, som står bag streamingtjenesten, fremhæver at man råder over de 22 bedst sælgende danske film nogensinde i biografen og 85% i top-100, som de løbende vil gøre tilgængelige på tjenesten.

“Som et af verdens ældre filmselskaber har Nordisk Film lavet film til danskerne i over 115 år, og med vores nye streamingtjeneste vil vi bringe filmhyggen hjem i stuerne. På Nordisk Film+ kan du se eller gense danske film med alle de skuespillere, du kender, og udvalget rummer en lang række af de største film gennem tiden – fra “Olsen-banden” til “Ternet Ninja”,” siger Klaus Odegaard, der er ansvarlig for Nordisk Film+.

Film fra Norden og Hollywood

Foruden de mange danske film indeholder Nordisk Film+ også et særskilt børneunivers og film fra både Norden og Hollywood. Selve redaktionen sidder dog i Valby, hvor filmselskabet blev grundlagt i 1906. Herfra arbejder de med at udvælge og præsentere filmene på Nordisk Film+ til danskerne, så valget af film forhåbentlig bliver lidt lettere, når du sidder hjemme i sofaen. Hver uge kan du se frem til nye film i forskellige genrer.

“Nordisk Film+ er et prisvenligt supplement til danskernes øvrige medieforbrug. Vi skal ikke skubbe nogen af de store streaminggiganter af tronen. Vores fokus er på at skabe en værdifuld streamingtjeneste til danskerne med fokus på danske film,” siger Klaus Odegaard.

Fornuftigt marked for dansk streaming

Nordisk Film+ lanceres nu som en selvstændig streamingtjeneste, alle danskere kan få adgang til, og absorberer også indholdet fra Dansk Filmskat og Min Bio, som Nordisk Film ligeledes står bag.

“Vi har gjort os en masse erfaring med streaming og lavet grundige analyser, som viser, at der er et meget fornuftigt marked for en streamingtjeneste, der har sit hovedfokus på danske film. Vi glæder os til at invitere alle til filmhygge med Nordisk Film+,” siger Klaus Odegaard.

Nordisk Film+ hos danske tv-distributører

  • I YouSees Bland selv/Play univers har kunder også tidligere haft mulighed for at tilvælge Nordisk Film+, og med lanceringen af Nordisk Film+ som selvstændig streamingtjeneste, får disse kunder nu adgang til endnu mere indhold.
  • Den 6. oktober byder Stofa også velkommen til Nordisk Film+, som vil blive inkluderet i deres store tv-pakke. Alternativt kan alle kunder tilvælge streamingtjenesten i Vælg-selv for 3 point.
  • Fra den 13. oktober vil Nordisk Film+ også være en del at Norlys’ streamingudbud. Her kan tjenesten vælges via Norlys’ tv-pakke ‘Vælg 8’ eller tilkøbes i udvalgte tv-pakker for 49kr./mdr.

Nordisk Film+ platforme

Nordisk Film+ har netop frigivet deres Apple TV app, og tjenesten er også tilgængelig på Chromecast, Android og iOS samt på PC/Mac.

På Smart TV platformene så er den klar på LG TV med WebOS 4.0 eller nyere (Årgang 2018+)

  • Android TV (Forventes snart)
  • Google TV (Forventes snart)
  • Samsung Smart TV (Forventes i oktober)

Husk du kan tjekke oktober premierer på tjenesten her på DIGITALT.TV i vores guide her.

Kilde: Nordisk Film+ pressemeddelelse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard