TV-udbyder nyt

Norlys vs YouSee: Hvad er det bedste valg på tv og streaming?

Norlys har her 1. juni lanceret deres streaming tv tilbud til hele Danmark. Via deres Norlys Play kan du købe dig adgang til tv-kanaler eller streamingstjenester, uden noget med at du skal have en tv-antenne eller kabel-tv. Du får det leveret via din Internetforbindelse.

Dermed er Norlys nu en direkte konkurrent til YouSee og deres YouSee Play.

I denne artikel sammenligner vi de to muligheder, så du forhåbentlig kan blive klogere på, hvad du eventuelt skal vælge.

Norlys Play vs YouSee Play – Udbud

TV-kanaler Norlys

Norlys har 55 forskellige tv-kanaler at vælge imellem og 11 DR og nabolandskanaler følger altid med. Norlys har imodsætning til YouSee også Discovery’s kanaler. Så du kan altså vælge Kanal 4, 5, 6’eren, Eurosport osv.

TV-kanaler YouSee Play

TV-kanaler YouSee Play har 68 tv-kanaler at vælge imellem, men altså ikke Discovery’s kanaler. Du får DR og TV 2 regionalkanaler med, men ikke nabolandskanaler.

Streamingtjenester Norlys

  • Viaplay
  • TV 2 Play (Basis med reklamer)
  • HBO Max
  • discovery+
  • Nordisk Film+

Streamingtjenester YouSee Play

  • Disney+
  • Viaplay
  • HBO Max
  • Netflix (Standard eller Premium)
  • SkyShowtime
  • Nordisk Film+
  • C More
  • nick+
  • National Geographic Now
  • TV 2 Play (Favorit + Sport)
  • BBC Nordic

Samlet set så har YouSee Play flere tv-kanaler og streamingtjenester at vælge imellem, men Norlys har dog det plus, at de har Discovery’s tv-kanaler.

Norlys Play vs YouSee Play – Pakker og Priser

Mens YouSee Play benytter et pointsystem, så er Norlys noget nemmere at gå til. Her er både tv-kanaler og streamingtjenester nemlig lige.

YouSee Play har 5 pakker fra 10 point til 40 point, mens Norlys har tre forskellig med mulighed for at vælge 4, 8 eller 20. Der er hos Norlys dog begrænsning på, hvor mange streamingtjenester, man kan vælge i de tre pakker (1,3 eller 5).

norlys tv3 kanaler med sportSer vi f.eks. på kanaler med sport, så kan du hos Norlys Play få TV3+, TV3 Sport, TV3 Max og See til 249,- / måned.  Hos YouSee Play vil de samme kanaler løbe op i 13 point og dermed overskride 10 point pakken, og du skal derfor op i 20 point pakken til 399,-, som så dog også vil have 7 point tilbage til yderlige indhold.

Går vi efter alle TV 2 og TV3 kanaler med sport (TV 2, TV 2 Sport, TV 2 Sport X, TV3+, TV3 Sport, TV3 Max, See og V Sport Golf) hos Norlys kan vi gøre det i Vælg Selv 8 pakken til 399,- / måned.

Samme kanaler hos YouSee Play kræver 23 point, altså mindst 499,- / måned for 30 point pakken, hvor der så er 7 point tilbage til andet indhold.

En sammenligning af den helt store sports kanalpakke, lader sig ikke gøre eftersom YouSee Play ikke har Discovery kanaler og dermed ikke 6’eren, Eurosport osv.

TV + Streaming

Går du efter streaming så kan du få Viaplay Film & Serier og HBO Max samt fire tv-kanaler til 399,- måned hos Norlys, mens det koster 17 point hos YouSee Play, så her vil du f.eks. kunne vælge TV 2 til 3 point og dermed få de to streamingtjenester og én tv-kanal til samme pris pr. måned.

Bestil Norlys her reklame link

Norlys fast tv-pakke

Det var en gennemgang af Vælg selv løsningerne hos de to udbydere, men Norlys har også det de kalder faste tv-pakker og her er den store pakke til 779,- / måned også værd at nævne. Den indeholder nemlig også streamingtjenesterne: Viaplay Total, TV 2 Play, discovery+ og Nordisk Film+.

Viaplay Total alene koster 449,- / måned, hvis du køber den direkte hos Viaplay, og ved du, at du alligevel skal have TV 2 Sports kanalerne og Discovery’s sportskanaler, så bliver pakken interessant. Køber du Viaplay Total, TV 2 Play med sport og Discovery+ med sport direkte, skal du mindst af med 767,- / måned, så reelt får du en masse tv-kanaler mere til samme pris via den store faste tv-pakke hos Norlys.

Norlys vs YouSee Play Catch up og start forfra

Norlys nye produkt tilbyder start forfra og catch-up på tv programmer og film i op til 7 dage efter, de er sendt. YouSee Play har typisk længere arkiv funktion end 7 dage.

Norlys Play vs YouSee Play – konklusion

Det er naturligvis individuelt, hvad der passer dig bedst. Vores gennemgang viser, at det bestemt kan være værd at overveje Norlys Play og sammenligne med YouSee ud fra dine ønsker og behov.

Norlys er sammen med Allente samtidigt eneste nuværende streaming tv udbydere, hvor du kan købe både Viaplay Groups og Discovery’s tv-kanaler. Konkurrenterne Telia TV har ikke Viaplay Group kanaler og YouSee Play har ikke Discovery kanalerne.

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard