Nent Group og Matchroom Sport har forlænget og uvidet deres rettighedspartnerskab
Viaplay bliver det eksklusive hjemsted for eliteturneringerne inden for dart og en lang række andre af Europas hurtigst voksende sportsgrene. Nordic Entertainment Group og Matchroom Sport har forlænget deres rettighedspartnerskab i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Aftalen inkluderer desuden en udvidelse til Island, Estland, Letland, Litauen og Polen for første gang. Den femårige aftale sikrer mere end 700 timers verdensklasse live-streamet sport fra Matchroom Sports omfattende portefølje til Viaplay hvert år.
Viaplay bliver det eksklusive hjemsted for eliteturneringerne inden for dart og en lang række andre af Europas hurtigst voksende sportsgrene. Det gælder verdensmesterskaberne, Premier League, World Cuppen, World Matchplay, World Grand Prix, EM, Grand Slam og The Players Championship foruden de prestigefyldte World Series-finaler, der i år afholdes i Amsterdam.
Fans kan også streame snooker-turneringerne Champion of Champions og Champions League på Viaplay sammen med World Pool Masters, World Pool Championship, World Cup of Pool, US Open 9-Ball Championship og Mosconi Cup. Aftalen inkluderer en omfattende vifte af supplerende indhold inklusiv bordtennis, bowling, basketball og netball.
“Vores vision er at være the European streaming champion, hvilket betyder, at Viaplay skal tilbyde noget for alle. Vi arbejder tæt sammen med Matchroom i Norden, og vi kommer nu til at bringe live-dækning af nogle af Europas hurtigst voksende sportsgrene til vores nyeste markeder. Vi arbejder løbende sammen med vores rettighedsindehavere for at udvikle vores sportsindhold, så denne aftale er gode nyheder for disse sportsgrene og deres fans på tværs af Viaplays ni markeder,” siger Peter Nørrelund NENT Group Chief Sports Officer.
“Vi er henrykte over at udvide vores nuværende partnerskab med NENT Group over de næste år, så vi sammen kan tilbyde sportsfans fantastisk adgang til nogle af de største sportsøjeblikke på Viaplay. NENT Group har været kæmpe tilhængere af vores sport gennem årene, og vi håber, at interessen fortsætter med at vokse,” siger Barry Hearn, president for Matchroom.