ViasatWaoo Nyt

Nicktoons på vej til Viasat kunder

nicktoons-pg

Nicktoons, som er en del af Nickelodeons kanalportefølje, tilbyder sine seere verdens bedste animerede serier, og fra den 1. februar vil kanalen være tilgængelig for Viasat-abonnenter i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Nicktoons er på verdensplan tilgængelig i 13 millioner hjem, hvor kanalen, med sit miks af action, komedie og fantasy, primært henvender sig til børn i alderen 4-10 år. Kanalen vil vise animerede serier døgnet rundt, og i Sverige, Norge og Danmark vil serierne blive vist på de lokale sprog. Udvalget af serier inkluderer velkendte titler, samt nyt indhold som tilføjes løbende.

I Danmark er det Viasat-abonnenter via parabol og Viasat IPTV-abonnenter via Waoo som får adgang til Nicktoons fra den 1. februar.

”Vi er meget begejstrede over udvidelsen af vores samarbejde med Viasat, og vi ser frem til at kunne styrke vores udvalg af familieunderholdning i Norden. Nicktoons er et perfekt supplement til vores succesfulde kanaler Nickelodeon og Nick Jr. og er endnu et skridt i retning mod at kunne tilbyde alle tre kanaler til så mange hjem som muligt, siger Andrea Sahlgren, SVP and GM, Viacom Nordics”.

“Alle elsker en god historie, og Nicktoons har i mange år bevist, at de formår at tilbyde netop dette til deres unge seere. Lanceringen af Nicktoons på vores platform gør at vores allerede stærke børneindhold udvides yderligere, siger Kenneth Krabbe, Vice President, Pay TV MTG Danmark”.

Kilde: Viasat

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard