Smart Home produktnyt

Netgear WiFi 7-mesh routere – Orbi 770 Tri-band Mesh System

NETGEAR lancerer ny prisvenlig Orbi 770 Mesh netværksrouter der med sin Orbi Mesh-teknologi lover god dækningsevne til hele hjemmet. Den nye serie er det mest prisvenlige WiFi 7-system fra NETGEAR til dato og bygger videre på firmaets årelange erfaring inden for WiFi-teknologi.

Med WiFi 7 opnår du 2,4 gange hurtigere hastigheder, end hvad der er muligt med WiFi 6-standarden, og opnår samtidig lavere latency (forsinkelser) samt bedre håndtering af mange enheder på netværket på én gang – uanset om de streamer 4K-video, deltager i videokald eller gamer online. Behovet for et kraftfuld netværk i hjemmet er kun stigende, da stadig flere enheder kræver en online forbindelse, og med introduktionen af teknologier som eksempelvis AR/VR og kunstig intelligens, vil kravet til tilgængelig båndbredde i hjemmet blive ved med at stige.

Orbi 770 Tri-band Mesh-systemet tager WiFi 7-standarden og kombinerer den med et stærkt mesh-netværk og giver dermed den perfekte kombination mellem avanceret teknologi og sublim dækning – i en prisvenlig pakke. En Orbi 770 pakke med en router og to satellit-enheder kan dække et areal på 540 kvadratmeter og supportere op imod 100 tilsluttede enheder. Ved automatisk at kombinere 5GHz og 6GHz-båndene, åbnes der op for mere stabile hastigheder, uden at brugeren behøver at foretage yderligere konfigurationer.

Den indbyggede 2,5 Gig internetport betyder også, at du kan opnå multi-gig-hastigheder i hjemmet og gør systemet fremtidssikret. Orbi 770 er samtidigt designet med en æstetik der gør, at routeren komplimenterer resten af rummets indretning, og giver 360 graders dækning uden at tiltrække sig for meget opmærksomhed.

Indbygget cyber-beskyttelse

I gennemsnit udsættes et almindeligt hjem for 10 angreb fra ondsindede hackere hver dag. Derfor kommer NETGEAR Orbi 770 også med en lang række sikkerhedsmæssige foranstaltninger og funktioner, som skal hjælpe med at beskytte dit hjem, dit netværk, dine tilsluttede enheder og din familie.

Det gælder blandt andet for markedsførende krypteringsprotokoller, avancerede trusselsovervågning, automatisk firmware-opdatering for at forebygge sårbarheder samt VPN-support, WPA3-sikkerhed og mulighed for gæstenetværk.

Dertil kommer Orbi 770 også med 30 dages gratis NETGEAR Armor – Powered by Bitdefender, en indbygget it-sikkerhedsplatform til at beskytte alle tilknyttede enheder på netværksniveau, hvad end det er smartphones og computere eller internetradioer og babykameraer.

Orbi 770 Tri-band-systemet er også udstyret med en smart forældre-platform, Smart Parental Controls, så du på netværksniveau kan styre, hvad dine børn kan tilgå på nettet, og på den måde være med til at styre dem uden om potentielle digitale angreb.

Pris og tilgængelighed

Orbi 770 er tilgængelig fra i dag på NETGEAR’s hjemmeside samt hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på:

    • RBE773: 1 router og 2 satellit-enheder: 7.890 kroner.
    • RBE772: 1 router og 1 satellit-enhed: 5.690 kroner.
    • RBE770: ekstra satellit-enhed (kræver 1 router-enhed for at fungere): 3.290 kroner.

Orbi 770 tekniske specifikationer:

  • Ultra-Hurtig WiFi 7 Tri-Band Hastigheder op til 11Gbps: Oplev Multi-Gigabit hastigheder med 2.4GHz, 5GHz og 6GHz bånd.
  • Større Kapacitet & Robust WiFi: Understøtter WiFi 7-teknologier som 320 MHz, 4K QAM og preamble puncturing.
  • Multi-link Operation: Kombinerer to WiFi-bånd for at forbedre netværkets drifssikkerhed og reducere forsinkelser.
  • Multi-Gig Hastigheder med 2.5 Gig Internet Port: Kompatibel med enhver internetudbyder.
  • Flere Multi-gig Kabelforbundne Porte på Router og Satellitter: Tre 2.5Gbps Ethernet-porte på routeren og to på satellitterne.
  • Do It All with the Orbi® Appen: Administrer dit netværk, inklusive internet-pause, hastighedstest og gæstenetværk.
Kilde: Netgear presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende,

DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende.

På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard