Netflix Nyt
Netflix serien The Witcher stopper på 5 sæsoner
Netflix har fornyet The Witcher til en femte sæson, men melder samtidigt at det bliver seriens sidste.
Den afsluttende sæson 5 vil blive optaget lige efter den fjerde sæson, som lige er gået i optagelse. De to sæsoner vil dække begivenhederne i de sidste tre bøger i serien: Baptism of Fire, The Tower of the Swallow og Lady of the Lake.
Den fjerde sæson vil markere en betydelig ændring for The Witcher, da Liam Hemsworth erstatter Henry Cavill i hovedrollen.
Nye medlemmer af rollebesætningen, der tilslutter sig den fjerde sæson, inkluderer Laurence Fishburne, Sharlto Copley og James Purefoy.