Netflix Nyt

Netflix dropper Gillian Anderson western-serie efter kun én sæson

Ifølge mediet Deadline, så har Netflix valgt at lukke den stort anlagte westernserie The Abandons efter blot én sæson.

Lukningen kommer mindre end to måneder efter premieren på seriens syv afsnit i december. Trods et solidt budget og høje ambitioner fik serien blandede anmeldelser fra både seere og kritikere – og det kunne også ses på seertallene. Serien lå kun to uger i Netflix’ Top 10 og formåede aldrig for alvor at skabe omtale eller momentum.

Lena Headey og Gillian Anderson spillede seriens centrale matriarker i The Abandons, som foregår i Washington Territory i 1854.

Med lukningen føjer The Abandons sig til rækken af nyere Netflix-produktioner, der ikke har overlevet deres første sæson, når seertal og buzz ikke lever op til forventningerne. Omtrent samtidigt kom desuden nyheden om at The Vince Staples Show stopper efter 2 sæsoner.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard