Streamingnyt

Netflix annoncerer fire nye eksklusive stand-up shows

netflixI dag annoncerer Netflix fire nye eksklusive stand-up shows, som slutter sig til listen af originale stand-up shows, der også indbefatter det tidligere annoncerede Chelsea Handler show “Uganda kidding me live”, der har premiere eksklusivt på Netflix den 10. oktober. De fire shows er af hhv. Jim Jefferies, Bill Cosby, Bill Burr og Chelsea Peretti og får premiere i alle lande, hvor Netflix er tilgængelig.

“Jim Jefferies, Chelsea Handler, Bill Cosby, Bill Burr og Chelsea Peretti er nogle af de sjoveste komikere i vor tid, og de vil få vores seer til at skraldgrine,” siger Lisa Nishimura, vice president for originale dokumentarfilm og komedier på Netflix. “Vi er glade for at kunne tilbyde disse meget forskellige talenter og deres unikke, mangesidede og sjove synspunkter eksklusivt til vores medlemmer over hele verden.”

Den første eksklusive premiere på Netflix bliver Jim Jefferies’ stand-up show, “Jim Jefferies: BARE”, der går live klokken 09:01 dansk tid fredag d. ??29. august. Med et live-filmet show fra Wilbur Theatre i Boston er Jim Jefferies tilbage og sjovere end nogensinde før i sit nyeste comedy-show. Ingen kan føle sig sikre, når Jims sjove og chokerende observationer om politik, faderskab, orgier og Neil Diamond blæser ud over scenekanten. Showet kommer i hælene på Jefferies succesfulde, internationale live-tour, “Day Streaming Tour”, som er en opfølgning til hans tre tidligere stand-up forestillinger: “Jim Jefferies: Alcoholocaust”, “Jim Jefferies: Fully Functional” og “Jim Jefferies: I Swear to God”. “BARE” er produceret af Jim Jefferies, Lisa Blum og Michelle Caputo.

Chelsea Handler debuterer med sit første stand-up show “Uganda Be Kidding Me Live” eksklusivt på Netflix klokken 21:01 dansk tid fredag d. 10. oktober. Showet er kulminationen på hendes populære internationale stand-up comedy turné i forbindelse med hendes femte New York Times no.1 bestseller, Uganda Be Kidding Me. Med brug af personlige fotos til at berige sine historier og komik underholder Handler sit publikum med absurde historier om hendes verdensomspændende rejser og de ??latterlige karakterer i hendes liv, alt imens hun ytrer sine skamløse holdninger om emner lige fra hendes forventninger til seksuelle partnere til det absurde, men virkelige problem; delfinvoldtægter. “Uganda Be Kidding Me Live” er produceret af Chelsea Handler, Tom Brunelle og Brad Wollack.

Chelsea Peretti kommer på Netflix med en genopførsel af sit timelange show klokken 21:01 dansk tid fredag d. ??14. november. Hendes unikke levering, tekstforfatning, fysik og sind skinner i dette mørke, men fjollede og skarpt konstruerede materiale filmet live på Palace of Fine Arts i San Francisco. Showet åbner et nyt kapitel for Brooklyn 99-stjernen ved for alvor at vise hendes forskellige talenter som skuespiller, standupkomiker, forfatter og motorcykelentusiast. “One of the Greats” er produceret af Chelsea Peretti, Christie Smith, Mike Berkowitz, Brian Volk-Weiss, Cisco Henson og Lance Bangs.

I Bill Cosbys seneste show, “Bill Cosby 77”, kombinerer han sine ensidige synspunkter og komik med sine favoritemner; parforhold, ægteskab og børn. Showet er indspillet i SF Jazz Center i San Francisco på Cosbys 77 års fødselsdag og er instrueret af Robert Townsend. Showet får premiere eksklusivt på Netflix klokken 21:01 dansk tid fredag d. ??28. november.

Bill Burr indtager scenen i Tabernacle i Atlanta kl. 09:01 dansk tid fredag d. 5.??december, kun på Netflix med sit fire timer lange show “I’m Sorry You Feel That Way”. Se med, når han undslipper zombieapokalypsen i sin flugthelikopter, finder ud af, hvordan intet kan ødelægge god sex som en romantisk komedie, og så forklarer han, hvordan alt for mange knus gennem barndommen kan blive menneskehedens undergang. Showet er en opfølgning til Burrs tidligere stand-up-shows, “You People Are All the Same”, som i øjeblikket kan streames på Netflix, “Let It Go” og “Why Do I Do This”. “I’m Sorry You Feel That Way” er produceret af Bill Burr, Dave Becky, Mike Berkowitz, Brian Volk-Weiss og Cisco Henson.

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard