Nent Group vil skifte navn til Viaplay Group
Nordic Entertainment Group, Nent, foreslår nu et navneskifte til sine aktionærer. For bedre at afspejle virksomhedens nuværende aktiviteter, så vil man skifte navn til Viaplay Group.
Det sker med følgende begrundelser:
- Forslaget afspejler virksomhedens strategiske fokus på Viaplay og dets internationale ekspansion og nordiske vækst
- Viaplay er NENT Groups mest genkendelige brand og det eneste, der er til stede på alle dets markeder, og virksomhedens største enkeltindtægtsgenererende enhed
Navneskiftet skal have aktionærernes godkendelse på generalforsamlingen den 18. maj. NENT Group brandet blev lanceret i juni 2018 som en del af virksomhedens opdeling fra dets tidligere moderselskab, Modern Times Group.
Viaplay er i dag tilgængelig i 11 lande, og mindst 16 lande er planen inden udgangen af 2023. Man sigter mod at have cirka 12 millioner abonnenter inden udgangen af 2025.
Anders Jensen, NENT Group President and CEO: “Our proposed rebrand shows exactly who we are – a fast-growing international entertainment company. Becoming Viaplay Group will deliver clarity, simplicity and visibility. In turn, this will make us even more attractive for partners, investors and talents. The global streaming market has never been so exciting and competitive, and innovation in all areas, from our platform to our brand, is vital.”