Branche-Nyt

NENT femdobler trafikken til TV3 Sports videoklip med ny digital strategi

Med lanceringen af en ny digital partnerstrategi for TV3 Sports videoklip, ser NENT i år frem til som minimum at femdoble trafikken til sine reklamebårne videoklip. Dette omfatter eksempelvis materiale som ’mål’, ’highlights’ og ’penalties’ fra store populære rettigheder som Champions League, Premier League, Superligaen, NFL og Formel 1.

I den ny-implementerede partnerstrategi har fokus været at etablere samarbejder med store medier som BT og Jyllandsposten, regionale og lokale medier under Politikens Lokalaviser og Jysk Fynske Medier, nichemedier som Bold.dk og Tipsbladet og ikke mindst organisationer, der alle har høj relevans for specifikt sportsindhold.

De nye digitale partnerskaber, som blev lanceret primo 2019, er allerede en stor succes for både TV3 Sport, de respektive medier og ikke mindst de mange sportsinteresserede brugere og seere.

”Vi kan konstatere, at de nye mediepartnerskaber har været en stor kommerciel succes – og især vores sportsklip kommer nu endnu bredere ud til alle sportsinteresserede danskere. Vi har formået at skabe en række partnerskaber, der skaber værdi for vores brugere, NENTS annoncører og ikke mindst de mange sportsinteresserede danskere, der nu har endnu nemmere adgang til blandt andet vores ’highlights’, ’penalties’ og ’mål’. Den stigende trafik og øgede interesse for vores klip skaber også et betydeligt stærkere reklameprodukt til gavn for vores annoncører”, siger Anders Oliver Andersen, VP Digital, Nordic Entertainment Group Danmark.

NENT har store forventninger til de nye partnerskaber, og alene i 2019 producerer NENT mere end 18.000 videoklip, som bliver tilgengængelige for de udvalgte samarbejdspartnere. Også de nye partnere glæder sig over de nye samarbejder.

“For Jyllands-Posten er muligheden for at kunne supplere med visuelle highlights et værdifuldt krydderi, som udvider den samlede oplevelse af vores sportsdækning og forhåbentligt kan bidrage til at fastholde brugerne længere tid hos os,” siger adm. redaktør på Jyllands-Posten Viggo Lepoutre Ravn.

”Dansk Golf Union har besluttet at indlede et samarbejde med Nordic Entertainment Group omkring visning af golfrelateret videoindhold fra Viasat på golf.dk. Golf.dk er danmarks mest anvendte og populære golfsite. Vi ved fra undersøgelser at vores brugere af golf.dk har en stor appetit på golfrelateret videoindhold. Vi ser det, at kunne tilbyde vores brugere videoindhold fra en samarbejdspartner vil styrke sitets popularitet og være med til at tiltrække endnu flere med passion for golfsporten til golf.dk”, siger Morten Backhausen, direktør, Dansk Golf Union.

“Hos tipsbladet.dk sigter vi altid efter at præsentere de bedste og stærkeste historier for vores fodboldglade læsere. Vi glæder os over samarbejdet med NENT, da det styrker det samlede produkt og udtryk på vores platforme betragteligt. De mange nøje udvalgte video-klip fra de største og mest interessante fodboldligaer er uden tvivl med til at øge interessen for og væsentligheden i de mange historier, som redaktionen hver dag leverer”, siger Torsten Kjems Hansen, Direktør hos Tipsbladet ApS.

Kilde: Nent Group presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard