TV-Nyt

Michael Laudrup til TV3 Sport

Danmarks største fodboldnavn gennem tiderne, Michael Laudrup, er klar til at tørne ud for TV3 Sport i den kommende sæson, hvor han sammen med gamle holdkammerater og venner vil analysere og kommentere verdens bedste fodbold fra Champions League og Premier League.

Michael Laudrup tilslutter sig dermed Preben Elkjær, Martin Jørgensen, Jesper Grønkjær, Jan Mølby, Per Frimann og de øvrige fodboldkoryfæer, når TV3 Sport i den kommende sæson blænder op for det bedste udbud af international topfodbold i Danmark.

“Jeg glæder mig til igen at blive en del af TV3 Sports dækning af især Champions League, verdens bedste klubturnering, men også af Premier League. Jeg kender mange af de personer, der deltager i dækningen og ved derfor, at der er garanti for seriøsitet og kvalitet, hvilket er vigtigt for mig. Jeg håber derfor, at kunne bidrage til at seerne får en masse gode fodboldoplevelser”, siger Michael Laudrup.

Michael Laudrup gør ”comeback” hos TV3 Sport i forbindelse med Champions League gruppespillets første runde den 18. og 19. september.

Champions League byder fra og med den kommende sæson på endnu flere TV-kampe, og interessen for den fornemmeste europæiske turnering og for Premier League vokser år for år.

“Vi har en række fantastiske fodboldrettigheder, og det kræver naturligvis, at vi leverer den ypperste dækning. At Michael Laudrup har sagt ja til at være en del af vores hold gør os både glade og stolte. Michael har både som træner og spiller været på det højeste niveau, og der står enorm respekt om hans fodboldfaglighed og indsigt. Seerne kan godt begynde at glæde sig til masser af topfodbold med yderst kompetent dækning af Laudrup og hans øvrige kollegaer fra TV3 Sport”, siger sportschef Kim Mikkelsen

Kilde: NENT presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard