TV-Nyt

Mestrenes mester på TV 2

De har vundet mesterskaber, sat verdensrekorder, vundet OL-medaljer eller bragt deres hold til tops. De er kort sagt mestre inden for deres egne discipliner. Nu skal de konkurrere på lige fod i en sidste kamp – for hvem af dem har kvaliteterne til at blive Mestrenes mester?

Det er omdrejningspunktet for TV 2s kommende programserie ”Mestrenes mester”, der har premiere på TV 2s 25 års fødselsdag, tirsdag 1. oktober, klokken 20.55. Her bringer TV 2 11 af de største danske sportsikoner sammen i det sydlige Europa for at finde mesteren over dem alle.

Mestrenes mester-1-foto af Villads Engel-TV 2

De 11 deltagere i ”Mestrenes mester” 2013 er:
Mads Larsen, bokser
Conny Hamann-Boeriths, håndboldspiller
Henrik “Store” Larsen, fodboldspiller 
Kristine Roug, sejler
Eskild Ebbesen, roer
Rikke Hørlykke, håndboldspiller
Poul Erik Høyer, badminton
Renata P. Nielsen, længdespringer
Jesper Bank, sejler
Allan Simonsen, fodboldspiller
Dan Frost, cykelrytter

Danskernes fælles minder
Seerne får også mulighed for, sammen med hovedpersonerne selv, at kigge tilbage på de store sportsbegivenheder, som efterlod os alle med begejstring, kuldegys og stoltheden over at være dansk. ”Mestrenes mester” bliver en rejse med store følelser, viljestyrke, konflikter og intens konkurrence.

– Store sportspræstationer og enestående elitesportsfolk er en del af vores fælles historie. Den er der al mulig grund til at fortælle, og det gør vi i den ramme, hvor elitesportsfolk har det allerbedst: I en række konkurrencer, som de alle vil gøre deres ypperste for at vinde, siger TV 2-redaktør Mikkel Dyrting.

”Mestrenes mester” indeholder hårde udfordringer, der blandt andet tester teamwork, udholdenhed, koncentration, kontrol og håndtering af stress.

Som elitesportsfolk har de alle et brændende ønske om at vinde samtlige discipliner, men spørgsmålet er, hvem der er den mest alsidige af atleterne, og hvem der kan nå til tops som sportsmenneske såvel som person.

I slutningen af hver episode skal én deltager forlade konkurrencen. De to, der har klaret dagens strabadser dårligst, mødes i Nat-duellen – en intens fysisk og psykologisk kamp på viljestyrke, hvor én vil lide et ærgerligt nederlag og blive sendt hjem. Når programserien slutter, kan én sportsstjerne kalde sig Mestrenes mester.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard