Streamingnyt

Mere end hver anden danske streamer ser det samme flere gange

Over halvdelen af os streamer programmer og serier, som vi allerede har set tidligere, fremgår det af undersøgelse i ’Medieudviklingen 2020’ fra DR Medieforskning.  Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.003 personer på spørgsmål om deres streamingvaner.

Af undersøgelsen fremgår det, at mere end hver anden danske streamer – eller 54 procent – svarer, at de ser serier og programmer, selvom de tidligere har set dem.

– Det er alt fra ’Venner’ og ’Game of Thrones’ til ’Matador’ og ’Badehotellet’, der bliver streamet igen og igen. I undersøgelsen nævner streamerne og respondenterne flere end 60 forskellige serietitler, som de sætter på repeat. Så på trods af en bugnende buffet af brandvarme originaler – eller måske netop på grund af den – har størstedelen af streamingbrugere altså prøvet at sætte noget velkendt på, som de ved er godt. På den måde går den dyrebare tid i sofaen ikke til spilde, skriver medieforskerne Jakob Vikær Hansen og Eva Leth fra DR Medieforskning i ’Medieudviklingen 2020’.

De unge er glade for gensyn

Blandt de 15-24-årige er det hele 85 procent, der har streamet programmer, de havde set i forvejen.’Venner’ er favoritserien blandt de yngre, efterfulgt af ’Game of Thrones’, mens det for de ældre er hverdagen op til og under Anden Verdenskrig, der tåler gensyn hos de fleste – nemlig i ’Matador’ og ’Badehotellet’.

– Streaming er for de fleste lig med hygge og afslapning. Derfor skal valget gerne være nemt at træffe og indholdet nemt at konsumere. Tjenesterne frister med nye, dyre serier og flotte trailere, men risikoen for at en ny serie enten kan være svær at komme ind i, ikke lige passer til humøret eller slet og ret er dårlig og spild af tid, er noget af det, der kan afholde streamere fra at vælge dem til. Nej, så er det nemmere at vælge en serie, hvor underholdningen er garanteret. Her er det især komfort og kvalitet, der er hovedårsagerne til, at mange streamer serier igen, noterer Jakob Vikær Hansen og Eva Leth i ’Medieudviklingen 2020’.

Kilde: DR presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard