McGregor og Joshua og Anthony Joshua og Alexander Povetkin i PPV-brag på Viaplay
Viaplay er destinationen, når UFC-titelkampen mellem Conor McGregor og Khabib Nurmagomedov og den firedobbelte-titelkamp i sværvægtsboksning mellem Anthony Joshua og Alexander Povetkin skal nydes. Begge kampe vises som pay-per-views på streamingtjenesten.
Den længeventede UFC-kamp mellem ærkerivalerne McGregor (21-3, 18 KOs) og Nurmagomedov (26-0, 8 KOs) er endelig en realitet. Efter to års pause vender den 30-årige superstjerne Conor McGregor tilbage i buret til det, der er spået til at blive den største MMA kamp nogensinde. Den provokerende irer tabte sidste år i boksekampen ”the Money Fight” mod bokseren Floyd Mayweather Jr. Nu er han tilbage mod den 29-årige russer Khabib Nurmagomedov, der er regerende mester i UFC Lightweight. Nurmagomedov har i øjeblikket rekorden med flest vundne kampe i træk (26 sejre) i kampsportens historie.
Kampen finder sted i T-Mobile Arena i Las Vegas den 6. oktober og vil blive vist som pay-per-view på Viaplay.
Nordic Entertaintment Group (NENT Group) har også sikret sig de eksklusive rettigheder til at vise boksebraget mellem englænderen Anthony Joshua (21-0, 20 KOs) og russeren Alexander Povetkin (34-1, 24 KOs). Sværvægtskampen, hvor hele fire VM-bælter er på spil (WBA, IBF, WBO og IBO), bliver kæmpet den 22. september på Wembley Stadium i London.
De to pay-per-view-kampe kommer hver især til at koste 499 DKK.
”Nordic Entertainment Group er det absolut førende mediehus i Norden, når det kommer til at vise verdens bedste kampsport. For præcis et år siden viste vi megakampen mellem Mayweather og McGregor – én kamp, som danskerne i den grad viste interesse for og som blev den bedst sælgende pay-per-view nogensinde her i Norden. Vi er enormt glade for, at vi igen i år kan tilbyde kamplystne seere to af årets mest spændende kampe”, siger Kim Mikkelsen, Sportschef, NENT Group.