Max: Sidste chance for at beholde 4K og Atmos lyd som 50% kunde

Max har som vi tidligere har beskrevet meldt ud at 50% kunder mister Premium fordelene med 4K og Atmos lyd ved den næste fornyelsesdato efter den 24. marts 2025. Disse rykker over på Max Standard-abonnement med stream på 2 enheder (mod 3 på Premium), 30 downloads (100 på Premium), HD,SDR Dolby 5.1 modsat op til 4K / HDR på Premium.
Frem til 24. marts tilbyder Max mulighed for at anvende din livstidsrabat på 50% på den på det tidspunkt gældende månedlige pris for Max Premium-abonnementet (pt. 149 kr./måned, men fratrukket rabatten 74,50 kr./måned). Nu er det altså sidste chance for at beholde Premium fordelene, så har du ikke gjort noget endnu, så skal du altså skynde dig.
For at indløse din nye livstidsrabat på 50% på Premium-abonnementet bedes du kontakte kundesupport melder Max. Når du har aktiveret tilbuddet, opdateres dine abonnementsoplysninger, og livstidsrabatten på 50% vil blive anvendt på Premium-abonnementet med øjeblikkelig virkning. Livstidsrabatten på 50% på Premium-abonnementet gælder, så længe du overholder Vilkår og Betingelser.
I forhold til kunder som har et års pakken til 599 kr. så fortsætter ens vilkår indtil det skal fornyes. Hvis man fornyer det, så under de nye vilkår dog til samme pris. Hvis du vil have de samme vilkår som i dag skal du aktivt skifte til 149 kr. / måned.
Vilkår og Betingelser på Premium tilbud
- Livstidsrabat på månedligt Premium-abonnement (“Tilbuddet”).
- Tilbuddet er tilgængeligt indtil 24. marts 2025 (“Kampagneperioden”) og kun for eksisterende kunder med livstidsrabat i Andorra, Danmark, Finland, Norge, Spanien og Sverige , som er 18 år eller ældre.
- Tilbuddet gælder kun for det månedlige Premium Max-abonnement med automatisk fornyelse, der er tilgængeligt via max.com. Det gælder ikke andre abonnementer eller Sport-tilføjelsen og gælder heller ikke for abonnementer, der tilbydes af en tredjepartsudbyder.
- Tilbuddet kan kun indløses én gang pr. person og skal indløses i løbet af Kampagneperioden – det er personligt og kan ikke overdrages til andre personer/enheder. Det kan ikke kombineres med andre Max-tilbud, det har ingen kontantværdi, og der tilbydes intet alternativ til det.
- Berettigede kunder, der benytter sig af kampagnetilbuddet, vil modtage 50% rabat på den på den på det tidspunkt gældende månedlige abonnementspris for Premium-abonnementet i det pågældende område, som kan ændre sig over tid.
- Tilbuddet gælder kun, så længe kunden opretholder det månedlige abonnement med en gyldig betalingsmetode og i øvrigt overholder de vilkår og politikker, der generelt regulerer adgangen til Max. Abonnementer kan ikke overdrages.
- HVIS DU PÅ ET TIDSPUNKT OPSIGER DIT ABONNEMENT, ÆNDRER DIT BASISABONNEMENT (HERUNDER VED AT SKIFTE BASISABONNEMENT), ELLER HVIS DU IKKE LÆNGERE HAR EN GYLDIG BETALINGSMETODE, VIL DU MISTE FORDELEN VED DETTE TILBUD.
- Tilbuddet bortfalder således, hvis du senere skifter til et andet abonnement, herunder til Standard-abonnementet.
- Disse Vilkår og Betingelser gælder i tillæg til Brugervilkårene, der regulerer din brug af Max, som du accepterer at overholde.