Maskineriet får en sæson mere på Viaplay
Viaplay original thriller serien ’Maskineriet’ med Kristoffer Joner får en ny sæson på Viaplay med forventet premiere næste år.
Olle Hultén (Kristoffer Joner) afsoner en fængselsstraf i Sverige og håber, at han snart vil blive løsladt for god opførsel. Men udsigten til snart at være på fri fod bringes i fare, da Olle bliver stillet for retten, anklaget for medvirken til et mord, hans ekskone Monika har begået.
Kristoffer Joner, som fik meget ros for sin fortolkning af Olle Hultén, har i den nye sæson alle nøglespillerne fra den første sæson med sig, herunder Hanna Alström, Emilia Roosman og Julia Schacht.
– Jeg er klar til at få lidt flere tæsk fra holdet i ’Maskineriet’. Det lykkedes os at lave en vild og intens første sæson, og nu ser jeg frem til at bidrage til, at den næste runde bliver endnu mere brutal. Jeg er ikke tilfreds, før seerne har svedmærker på sofaen, siger Kristoffer Joner.
Kristoffer Joner har medvirket i nogle af Norges største filmsucceser og spillet overfor action-legenden Tom Cruise i ’Mission: Impossible – Fallout’. Han udtalte før premieren på den første sæson, at han elskede at arbejde med action-scener, men at han godt kunne mærke på kroppen, at den ikke er 30 år mere.
Han glæder sig alligevel til klaustrofobiske slåskampe og intense jagtscener, når der skal laves mere af Viaplays “hurtigste” dramaserie.
– Det bliver godt at komme i gang igen. Richard er en fantastisk instruktør og en, jeg virkelig klikkede med. Vi har haft gode samtaler om, hvor serien skal bevæge sig hen, og jeg glæder mig til, at seerne får at se, hvilke drejninger, den nye sæson tager. Men når premieren kommer, vil jeg være lige så forbandet nervøs, som jeg altid er, griner Joner.
– Den første sæson holdt seerne på kanten af ??stolen gennem alle episoder og var uden tvivl en af ??vores mest intense produktioner nogensinde. Seerne tog rigtig godt imod serien, og vi vidste, at hvis det blev muligt at lave flere ’Maskineriet’, måtte vi gribe den mulighed. Man kan godt begynde at se frem til fortsættelsen – det bliver spændende, siger EVP og Chief Content Officer hos NENT Group, Filippa Wallestam.
Sæson to består af seks afsnit, og seriens instruktør bliver igen Richard Holm. ’Maskineriet’ produceres af Martin Persson, Mia Welin og Executive Producer Miira Paasilinna for Anagram Sweden. Jon Petersson er Executive Producer for NENT Group.