Branche-Nyt

Mange TV 2 Sport ansatte fyres

TV 2 SportModern Time Groups/Viasat’s overtagelse af TV2’s aktieandel i TV 2 Sport betyder, at der nu skal rationaliseres. Mere en halvdelen skal fyres var beskeden til de ansatte på et stormøde i går.

De 45 ansatte på TV 2 Sport fik på mødet besked på, at 25 af dem skal forlade arbejdspladsen. Det bekræfter flere af mødets deltagere ifølge Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet oplyser også at TV3 Sportens Chef , Peter Nørrelund, I dag og i morgen afholder en række personlige samtaler med hver enkelt ansat. Det er dobbeltbesatte stillinger der står først for at blive nedlagt – herunder en række administrative stillinger, der kan varetages i det nuværende Viasat-setup.

Også den kendte TV 2 Sport kommentator Claus Elming kan se ud til at være fortid på kanalen. “Som jeg ser det, får jeg svært ved at fortsætte, for jeg ville være reduceret til kun at skulle lave NFL. Det er en æra, der slutter her”, udtaler Claus Elming til sporten.dk. En forsat tilknytning til det kommende TV3 Sport kræver ifølge BT også, at han siger op på TV2, hvor han laver Vild med Dans.

Den faste TV 2 Sport vært Anders Sigdal har fået fyresedlen, efter Viasat nu dropper langt de fleste studieprogrammer på den kommende TV3 Sport. TV 2 Sport værterne,Zak Egholm, Tina Müller og Helle Smidstrup fortsætter dog på TV3 Sport.

Kilde: Ekstra Bladet

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard