TV-Nyt

Luksusfælden og Forfulgt – TV3 premierer i denne uge

Foto: Heidi Maxmiling/TV3
Luksusfældens tre nye eksperter: Camilla Holst, Thomas Dam Sander og Sara Kaa

Luksusfælden er tilbage på TV3, der i denne uge også har premiere på en ny dansk programserie med titlen Forfulgt.

Luksusfælden

TIRSDAG 25. SEPTEMBER KL. 20.00 PÅ TV3

Den internationale, økonomiske krise har bidt sig fast, og det har ikke just hjulpet på antallet af danskere med røde tal i husholdningsbudgettet, endsige omfanget af den personlige gæld. Tværtimod er der som aldrig før hårdt brug for økonomisk krisehjælp fra Luksusfældens akutteam, som nu er opgraderet med hele tre, nye eksperter. De nye eksperter er økonom Thomas Dam Sander, jurist Sara Kaae og chefpsykolog Camilla Holst. Samtidig er omdrejningspunkt for Luksusfælden nu et strategirum, hvor de tre eksperter sammen diskuterer de gældsplagede medvirkende og lægger en fælles slagplan for, hvordan de bedst hjælper dem på ret køl igen. Thomas Dam Sander tager sig naturligt nok af de økonomiske udfordringer og Sara Kaae af de juridiske, mens Camilla Holst forsøger at se på, hvilke bagvedliggende årsager der kan være til, at familien er endt i en økonomisk klemme – og hvordan hun kan guide dem igennem deres krise. Alle tre eksperter er dybt engageret i at hjælpe både de medvirkende og seerne til at tackle de økonomiske udfordringer, adskillige danskere står i.

FORFULGT

Forfulgt TV3
Vært på Forfulgt Jacob Juhl
Foto: Jakob Mydtskov/TV3

TIRSDAG 2. OKTOBER KL. 21.00 PÅ TV3

TV3 sætter nu dagsordenen med et nyt, banebrydende program, hvor værten Jacob Juhl og den journalistisk redaktion bringer seerne tæt på syv aktuelle og foruroligende stalkingcases. I hvert program dokumenteres, hvordan de stalkede forfølges og får ødelagt deres liv. TV3 er med, når stalkingen pågår, og alle optagelser er autentiske. Hvert program præsenterer en forfulgt person. Til sidst i programmet konfronteres stalkeren af tv-holdet – i håb om at stoppe forfølgelsen og bringe det danske samfunds hjælp til de mange ofre til debat.

Flere og flere danskere oplever desværre at blive forfulgt. Via opkald og sms, sociale medier eller fysisk overvågning. Et mareridt, som starter med et langt blik i metroen, en afvisning på dansegulvet eller en manglende lyst til at ses igen efter et one-night-stand. Eller måske et forhold, som tager en uhyggelig drejning. Pludselig er man i hænderne på en stalker, og hele ens liv bliver vendt op og ned. Hvad end den forfulgte er hjemme, på arbejde eller prøver tøj i et omklædningsrum, er følelsen af overvågning konstant. Hver gang telefonen ringer, ryger hjertet op i halsen. Hver dag tikker der uønskede mails og beskeder ind i indbakken. Og var personen ikke lige uden for køkkenvinduet?

Stalkerne er iblandt os og er oftest helt almindelige mennesker. Forskellen er bare, at stalkerne er opsatte på systematisk at nedbryde og ødelægge deres ofres liv, og de gør alt for at fuldføre deres mission. Forfølgelse er tillige uhyggeligt svært at stoppe. Ofte kan myndighederne kun hjælpe med et polititilhold, som reelt ikke gør nogen forskel. Og typisk kommer politiet først ind i billedet, når forfølgelsen ender i et fysisk overgreb.

Rammen for programmet er et redaktionslokale, hvor vært og journalist Jacob Juhl sammen med redaktionen gennemgår ugens case. I marken indsamler tv-holdet beviser for forfølgelsen, og den forfulgte er også selv udstyret med skjulte kameraer. Dermed kommer seerne med på en foruroligende rejse, hvor forfølgelsen og dens konsekvenser opleves på første parket. Ikke mindst går konfrontationen helt tæt på stalkernes forbrydelser mod offeret. Forfulgt er stalkingofrene sidste udvej. Forfulgt vil forsøge at give stalkingofrene livet tilbage.

Kilde: TV3

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard