Lovefilm trækker stikket i Danmark
Streamingtjenesten Lovefilm lukker i Danmark samt Norge og Sverige den 10. juli, det skriver Lovefilm på deres Facebook side. – ”Vi på LOVEFILM har den kedelige nyhed, at LOVEFILM Danmarks tjeneste lukker i løbet af sommeren”, lyder den officielle udmelding, uden af uddybe årsagen.
Lovefilm lukke både den fysiske filmudlejning, hvor man kunne få tilsendt DVD’er og Blu.ray og deres online streamingtjeneste.
Lovefilm er ejet af internetgiganten Amazon, der ellers satser stort også på egenproduktioner på deres abonnementstjeneste Amazon Instant i USA.
Lovefilm lader til at have lavet en aftale med Viaplay i forbindelse med lukningen, Lovefilm-kunder kan nemlig få tre måneders Viaplay-adgang.
Kilde: Flatpanels.dk