Loewe bild 9 OLED med fokus på anderledes design
Der er trukket på både tysk grundighed og engelsk lethed i Loewe’s nye OLED topmodel. Raffinement er kombineret med minimalisme, gedigent håndværk er kombineret med højteknologi (også Dolby Vision), og overflod er kombineret med underdrivelse, lyder det i pressemeddelelsen. Der er hentet inspiration fra The Golden Twenties og Art Deco af designeren Bodo Sperlein.
“Den varme gyldne ramme skaber en harmonisk kontrast til den futuristiske, sorte, flade skærm. Min inspiration har været alkymisternes fascination af guldet. Guld står for solskin, lys, visdom, perfektion og kontinuitet,” forklarer Bodo Sperlein. “For mig er Loewe bild 9 som en juvel i hjemmet.”
“Bodo Sperleins design udtrykker hans personlige signatur og kommunikerer på perfekt vis Loewes nye tidsånd, hvor overbevisende design og teknisk overlegenhed tydeligt demonstrerer, at home entertainment produkter sagtens kan indgå som æstetiske elementer i boligindretningen,” forklarer Loewes CEO Mark Hüsges. “Den ekstremt flade OLED-skærm, med den banebrydende OLED-teknologi, og den strømlinede og sirlige stålramme, er for mig essensen af et moderne TV.”
Den elegant udformede ramme er lavet af stål, og fås som tre forskellige placeringsløsninger; vægmontering, gulvstand eller bordstand. Rammerne produceres i en kompleks fremstillingsproces, der starter med præcisions-laserskæring af metallet, efterfulgt af manuel svejsning, slibning og polering. Overfladen bliver til sidst coated i enten Amber Gold eller Graphite Grey ved en temperatur på over 220° C for at sikre maksimal holdbarhed.
Når Loewe bild 9 tændes, glider skærmen automatisk op, og afslører en kraftfuld soundbar. Med 120 watt fra seks højttalere og fire passive basmembraner, genererer den en levende, varm og voluminøs lyd. Lyden fra soundbaren kan ideelt komplementeres af Loewe klang 9 højttalere, der kombinerer teknologien fra en søjlehøjttaler med en fuldt udstyret subwoofer. Højttalerne kommunikerer trådløst med Loewe bild 9 OLED TV´et, og med den integrerede 5.1 multikanal dekoder er der ikke behov for en ekstra AV-modtager.
Den strukturerede brugerflade er intuitiv og nem at bruge. Foretrukne tv-kanaler, optagelser, apps og andre kilder kan gemmes på startskærmen, og med Tidal er der adgang til over 40 millioner musiknumre. Der kan skiftes kanal, startes en optagelse eller vælges en yndlingsfilm ved hjælp af programguiden, og der kan hurtigt findes baggrundsoplysninger om aktuelle udsendelser.
Den nye Loewe App kan downloades fra App Store og Google Play til tablets og smartphones. Loewe App´en transformerer tablet og smartphone til et mobilt TV, når der er adgang til hjemmenetværket. Live indhold kan således afspilles på tablet og smartphone direkte fra TV’et, og det samme kan indhold optaget på DR+ arkivet, samtidig med at TV’et viser en anden kanal.
Tekniske data
Skærmdiagonal: 55″ / 65″
Display: OLED display teknologi
Opløsning: Ultra HD
HDR teknologi: Dolby Vision, HDR10, HLG
Modtagelse: DVB-T2/C/S2, analog, 2x CI
Tilslutninger: 4x HDMI, 3x USB, micro AV input, integreret WLAN, LAN
Digital Recorder DR+: 1 TB kapacitet, med Multi Recording
Lyd: 120 watts (6 højttalere, 4 passive membraner)
Placeringsløsninger: Gulvstand / Bordstand / Vægophæng
Priser
Loewe bild 9 OLED fås i to skærmstørrelser: 55″ og 65″.
Vejledende udsalgspris for Loewe bild 9.55 OLED inkl. placeringsløsning er kr. 64.999,-
Vejledende udsalgspris for Loewe bild 9.65 OLED inkl. placeringsløsning er kr. 79.999,-
Kilde: Loewe presse