Smart Home produktnyt

Lifx vil gøre julen farverig i år – Candle kommer til salg til november

LIFX’s har annonceret et ny smart lys, “Candle”, som de beskriver som det perfekte touch, når du vil skabe masser af god stemning. Pæren har en flammefunktion, som minder om et rigtigt stearinlys og er perfekt i fx lysekroner eller sengelamper og andre mindre lamper.

Levende lys-funktion

Candle Color er den første smart-lyspære i verden med LIFX’s Polychrome Technology – en teknologi der giver mulighed for at have flere zoner med individuelt kontrollerbare LED’er inden for én matrix. Dermed kan én enkelt pære lyse med flere forskellige farver på samme tid.

Ingen anden pære kan gå fra en række funktionelle hvide toner til en enkelt dyb farve, for siden at ændre sig til et lavalampe-lignende lys og ende som en dynamisk flamme, der minder om et stearinlys.

Flammeeffekten skaber en afslappende atmosfære – perfekt til en rar aften med et tæppe og en bog, eller som stemningsskaber ved en god middag med venner.

“Mal” dit lys i forskellige nuancer

Derudover betyder “male”-funktionen, at du kan “farve” halvdelen af pæren, så den eksempelvis reflekterer én farve på en væg, og samtidig lyser med en mere traditionel tone ud i resten af rummet. Faktisk er valgmulighederne næsten uendelige; du kan skabe op til 16 millioner farvekombinationer med LIFX Candle.

I gang med bare en enkelt pære

LIFX’ pærer kommer uden en hub. Det betyder, at du ikke behøver investere i en stor løsning fra start, men kan prøve dig frem med en enkelt pære og derfra se, om det er noget for dig.

Al teknikken ligger i selve pæren, som bare skal forbindes til din Wi-Fi, og så er du faktisk i gang via din foretrukne app eller taleassistent. LIFX er kompatibel med både Apple Home, Amazon Alexa og Google assistent.

Fås i E14 / Smal fatning.

Pris og tilgængelighed

LIFX Candle forventes at komme i handlen i Danmark i løbet af november 2019 til en vejl. pris på 54,99 EUR (ca. 415 kr.)

Kilde: Lifx presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard