Branche-Nyt

LG’s CES nyheder – webOS 2.0

LG_CES2015_webOS2015 (5)Da LG i 2014 lancerede de første TV-modeller med webOS satte selskabet baren for funktionalitet og brugervenlighed i et moderne Smart TV. Under CES 2015 viser LG en række nye Smart TV-modeller med en opdateret version af webOS med nye funktioner, hurtigere load-tider og forøget brugervenlighed. Det giver en fantastisk seeroplevelse for hele familien.

– Vores mål var at gøre Smart TV så let og intuitivt at anvende som muligt. Det har vi lykkedes med gennem vores webOS, hvilket både afspejles i vores fantastiske salgstal og den positive feedback fra forbrugerne og fagpressen. I år gør vi vores Smart TV endnu bedre med nye funktioner og tjenester, siger Lorraine Bayram, Nordisk Smart TV specialist i LG Electronics.

– Vi tror på fremtiden for Smart TV, da undersøgelser viser, at forbrugerne i høj grad vælger deres TV, når de har brugt streaming-tjenester gennem længere tid*. De vil kunne læne sig komfortabelt tilbage i sofaen, når de eksempelvis ser film og serier, siger Lorraine Bayram. Udover den globale indsats for webOS arbejder vi også meget lokalt. Vi arbejder tæt sammen med lokale indholdsleverandører for at kunne tilbyde tjenester, som de nordiske forbrugere efterspørger, og vi er begyndt at opbygge relationer med lokale udviklere gennem vores første udviklingsevent for webOS i slutningen af 2014. Vi har også kontakt med forbrugere via vores Smart TV nyhedsbrev, hvor vi informerer om nyheder og åbner op for dialog og feedback.

Hurtigere og enklere

Den opdaterede version af webOS tager brugbarhed til endnu et nyt niveau, samtidig med at systemet er blevet optimeret til at blive betydeligt hurtigere og i stand til at håndtere endnu mere indhold end tidligere. Tiden det tager at starte webOS er nu reduceret med op til 60 procent og skiftetiden mellem startskærmen og apps, som f.eks. YouTube, er blevet reduceret med op til 70 procent.

På indholdssiden er Netflix med 4K-opløsning den store nyhed som bl.a. gør det muligt at se den kommende sæson af House of Cards samt Marco Polo med forbløffende skarphed og detaljer i 2015. Snart bliver også TV2, DR og Blockbuster tilgængelig.

Andre nyheder er funktionerne My Channels, Quick Settings og Input Picker. My Channels giver dig mulighed for at gemme dine fortrukne kanaler og hurtigt få adgang til dem via værktøjslinjen. Med Quick Settings kan du hurtigt og nemt justere dine tv-indstillinger, uden at ændre eller afbryde det indhold du ser. Input Picker gør det muligt for dit TV straks at genkende de tilsluttede enheder, så du kan begynde at bruge dem med det samme.

I efteråret 2014 arrangerede LG den første nordiske webOS workshop for udviklere og indholdsleverandører. I forbindelse med denne event søsatte LG desuden en stor app-udviklingskonkurrence, hvor førstepræmien er en rejse til virksomhedens webOS-lab i Silicon Valley samt et LG 55EC930 OLED-TV med webOS. Konkurrencen, som nu er i gang, har over 50 deltagere og vinderen vil blive annonceret til maj i år. For mere information, besøg www.lgwebosworkshop.com.

Pris og tilgængelighed

Hovedparten af LG’s nye Smart TV-modeller for 2015 bliver forsynet med den opdaterede version af webOS. Yderligere information om tilgængelighed og priser for specifikke Smart TV-modeller, vil blive annonceret tættere på den svenske lancering.

Kilde: LG presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard