Branche-Nyt

LG’s CES nyheder – LCD TV med quantum dot-teknologi

Quantumdot TV LGUnder Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas præsenterer LG et 4K ULTRA HD-TV med quantum dot-teknologi (quantum dots). Teknikken er en forbedring af LCD-teknologien, der gør det muligt at vise et bredere farveområde og forbedre farvemætningen i forhold til konventionelle LCD-TV.

LG har tilføjet en quantum dot-film af nanokrystaller foran baggrundsbelysningen i LCD-skærmen, hvilket forbedrer både farve og lysstyrke. De 2-10 nanometer små quantum dots udsender ekstraordinære levende farver, så farverummet stiger med over 30 procent i forhold til en almindelig LCD-skærm. Dette er bl.a. ideelt for indhold i 4K-opløsning. Den exceptionelt brede farveskala i quantum dot-teknologien tilføjes til de allerede fantastiske egenskaber i LG’s IPS-paneler, som naturlig farvegengivelse og brede betragtningsvinkler, hvilket tilsammen giver nyt liv til LCD-teknologien.

– Quantum dot tager LCD-teknologien til et nyt niveau med sin fremragende farvegengivelse, udtaler Erik Åhsgren, Nordisk produktspecialist for Home Entertainment i LG Electronics. Når vi i løbet af 2015 tilføjer et 4K ULTRA HD LCD-TV med quantum dot-teknologi til vores eksisterende sortiment af prisbelønnede OLED-TV og traditionelle LCD-TV, ender vi i den unikke position at kunne tilbyde markedets mest innovative og varierede TV udbud, hvilket skaber større valgmuligheder for forbrugerne.

LG’s 4K ULTRA HD-TV med quantum dot bygger på miljøvenlige teknologier, der er helt fri for cadmium og andre giftige tungmetaller. Besøgende på CES 2015, 6. – 9. januar, får mulighed for at opleve LG’s fantastiske ULTRA HD-TV med quantum dot i LG’s stand (Center Hall #8204). Pris og tilgængelighed bliver offentliggjort nærmere lanceringen.

Kilde: LG presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard