TV-Nyt

Le Mans 2019 på TV og Streaming – Se alle tv-tider for løbet, kvalifikation og træning her

Det klassiske 24 timers race i Le Mans finder her i 2019 sted fra d. 15.-16. juni. I år bliver det traditionsrige 24-timers racerløb kørt for 87. gang.

Hvor sendes Le Mans 2019 på TV?

Samtlige 24 timer vises LIVE på Eurosport tv-kanalerne.

TV 2 sender også hovedparten af 24 timers løbet. Vært er Stine Bjerre Mortensen der har Casper Elgaard med i studiet. Kommentatorer på løbet er Ulrik Jönsson og Jens Winther Jr./Lars Fink og Jesper Carlsen.

TV 2 sender Le Mans 2019 fra 14:00 lørdag med optakt og starten på løbet. Der er pause i TV 2’s dækning fra 17:55 – 18:25 og 19:00 – 20:55 lørdag aften. Søndag afbrydes der 12:00 – 12:15 for Nyhederne.

Hvor kan man streame Le Mans 2019?

Samtlige trænings- og kvalifikations-sessions vises LIVE på Eurosport Play tjenesten. Du kan også streame TV 2’s dækning på TV 2 Play.

Hvor afholdes Le Mans 2019?

Løbet køres på Circuit de la Sarthe, der er 13,626 kilometer lang og ligger i den franske by Le Mans. Der bliver sat rekord i år med 61 biler til start. Hver bil deles af tre kørere, så i alt deltager 183 kørere.

Le Mans 2019 er kulminationen på verdens første – og formentlig også – sidste Super-sæson nogensinde. Det er nemlig første gang nogensinde, at langdistance verdensmesterskabet for racersportsvogne (World Endurance Championship) inkluderer 24-timers Le Mans to gange og dette års løb er også VM-finale.

Toyota, er med deres TS050 Hybrid klart den stærkeste deltager i top-kategorien “LM P1”, men på grund af racerløbets længde, kan meget ske undervejs.

De danske Le Mans kører i 2019

Porsche fabrikskøreren Michael Christensen, som sidste år i Le Mans vandt klassen for de store GT-racerbiler, “LM GTE Pro”, er storfavorit og kandiderer til at vinde VM i klassen. Sammen med medkøreren, franskmanden Kevin Estre, har han en solid føring i VM-kampen.

De tidligere verdensmestre og Le Mans vindere, Marco Sørensen og Nicki Thiim, ligger sammenlagt på 7. pladsen i deres Aston Martin racer, og har stor mulighed for at avancere i mesterskabet i klassen, hvis de får et succesrigt Le Mans race.

I LM P2 klassen er der store forventninger til Anders Fjordbach og Dennis Andersen, der skal deltage i Le Mans for allerførste gang. Og så er den danske IT millionær og tidligere Le Mans vinder, David Heinemeier-Hansson påny tilbage i det klassiske race i en LM P2 racerbil.

Man kommer heller ikke uden om den danske Le Mans veteran, Jan Magnussen, der fire gange tidligere har vundet løbet for Corvette. Han kører normalt i USA og deltager ikke i VM, men han vil tælle blandt favoritterne i LG GTE Pro.

Danske Michelle Gatting får sin debut i Le Mans.  Her skal hun køre en Ferrari 488 GTE sammen med to kvindelige kolleger, Manuela Gostner fra Italien og Rahel Frey fra Schweiz.

Sådan starter danskerne i Le Mans

Tallet i parentes er bilens startplacering i feltet

LMP2-klassen:

  • Nr. 10 (18): Anders FjordbachDennis Andersen, Mathias Beche (High Class Racing)
  • Nr. 12 (20): David Heinemeier Hansson, Jordan King, Ricky Taylor (Jackie Chan DC Racing)

GTE Pro-klassen:

  • Nr. 1 (29): Nicki ThimMarco Sørensen, Darren Turner (Aston Martin Racing)
  • Nr. 3 (31): Jan Magnussen, Antonio Garcia, Mike Rockenfeller (Corvette Racing)
  • Nr. 7 (35): Michael Christensen, Kevin Estre, Laurens Vanthoor (Porsche GT Team)

GTE AM-klassen:

  • Nr. 15 (60): Manuela Gostner, Rahel Frey, Michelle Gatting (Kessel Racing)

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard