Le Mans 2016 på TV 2 og Eurosport
LEDER DU EFTER 2018 LE MANS SENDETIDER – Se her
Fokus er på Frankrig i denne tid med EM i fodbold, men der er naturligvis også Le Mans her i 2016. De 24 timer indledes lørdag den 18. juni kl. 15:00, men du kan allerede fra onsdag følge træning og kvalifikation til Le Mans 2016 på Eurosport.
Vi har samlet alle tv-tider herunder, så du kan følge med i hvornår TV 2 og Eurosport kanalerne sender.
Du kan også følge løbet på streamingtjenesterne Dplay (Eurosport dækning) og TV 2 Play.
Le Mans 2016 TV sendetider
Hvis nogle skulle undre sig over manglende Le Mans Kval torsdag aften på TV 2 Sport som vi også havde med på guiden… Der er ændring i sendeplanen, da der opstod nogle rettighedsmæssige komplikationer. TV 2 beklager. Kvalifikationen kan ses på Eurosport 1.
Danskerne i Le Mans 2016
Følgende danskere stiller op til Le Mans 2016:
Marco Sørensen og Nicki Thiim (Aston Martin Racing – Aston Martin Vantage)
Marco Sørensen (Dempsey-Proton Racing – Porsche 911 RSR)
Jan Magnussen (Corvette Racing – GM – Chevrolet Corvette C7.R)
Christina Nielsen, Mikkel Mac og Johnny Laursen (Formula Racing – Ferrari 458 Italia)
Le Mans 2016 på TV 2
Stine Bjerre Jørgensen er vært for TV 2 under løbet, og som ekspert i studiet har hun besøg af racerkøreren Casper Elgaard, der har kørt Le Mans flere gange. Kommentatorerne under løbet er Ulrik Jönsson og Jens Winther Jr. samt Lars Fink og Jesper Carlsen.
Le Mans på storskærm i Aarhus
I år er der en ganske særlig mulighed for fans af Le Mans, for de kan nemlig følge racerløbet sammen med ligesindede direkte på storskærme i Aarhus. Den store motorsportsbegivenhed bliver vist på de storskærme, der er stillet op ved Musikhuset i forbindelse med ‘Sommerbold i Aarhus’.