gemt

Laver Cup med Holger Rune på HBO Max og Eurosport

To ikoniske kaptajner og tolv af verdens bedste tennisspillere tørner sammen, når Team Europe og Team World mødes i Laver Cup. Se med, når Holger Rune sammen med bl.a. Carlos Alcaraz tager kampen op mod amerikanerne i et episk opgør – kun på HBO Max og Eurosport.

Den ottende udgave af Laver Cup finder sted fra den 19.–21. september 2025 i Chase Center i San Francisco og byder på nogle af verdens bedste tennisspillere.

På det europæiske hold repræsenterer 22-årige Holger Rune Europa sammen med Carlos Alcaraz, Alexander Zverev og Casper Ruud, som skal dyste mod Team World, der bl.a. består af Taylor Fritz, João Fonseca og Alex De Minaur.

Team Europe ledes af kaptajn Yannick Noah og vicekaptajn Tim Henman, mens Team World har Andre Agassi som kaptajn og Patrick Rafter som vicekaptajn.

– Laver Cup markerer afslutningen på tennissæsonen, og vi ser frem til at se, om Holger Rune kan afslutte stærkt. Den succes kan han meget vel få brug for. Samtidig er Laver Cup et format, der virkelig vokser sig stort og stærkt, og vi glæder os til at se alle superstjernerne konkurrere mod hinanden, udtaler Sportsdirektør for Warner Bros. Discovery Danmark, Søren Klæstrup.

Kaptajnerne er drivkraften bag deres hold. De udvælger spillerne, sætter opstillingerne, leder både på og uden for banen, forbereder kampene og coacher under spillet. Deres strategi er afgørende for at nå de 13 point, der skal til for at vinde Laver Cup før modstanderen.

Laver Cup-format:

Turneringen strækker sig over fem sessioner fordelt på tre dage (fredag–søndag). Både single- og doublekampe spilles bedst af tre sæt med “ad scoring”, og der anvendes en match-tiebreak til 10 point, hvis kampene går i tre sæt. Hver spiller skal spille mindst én singlekamp de første to dage og må maksimalt spille to singlekampe i alt. Mindst fire af de seks spillere skal spille double, og ingen doublepar må spille sammen mere end én gang – undtagen i en eventuel afgørende kamp på dag 3, hvis stillingen er 12–12. Det første hold til at nå 13 point vinder. Hvis alle 12 kampe er spillet og stillingen er uafgjort, spilles en afgørende doublekamp som et fuldt sæt med “ad scoring” og tiebreak. Hvis kun én kamp er nødvendig søndag for at afgøre vinderen, afholdes en opvisningskamp efter præmieceremonien.

Se alt fra Laver Cup på HBO Max og Eurosport.

Vælg Eurosport 2 og 3 andre valgfrie tv-kanaler for 244 / måned hos Norlys Play reklamelink

Spillere der deltager:

Team Europe:

Kaptajn: Yannick Noah

Vicekaptajn: Tim Henman

  • Holger Rune
  • Carlos Alcaraz
  • Alexander Zverev
  • Casper Ruud
  • Jakub Menšík
  • Flavio Cobolli
  • Tomáš Macháč

Team World:

Kaptajn: Andre Agassi

Vicekaptajn: Patrick Rafter

  • Taylor Fritz
  • Alex De Minaur
  • Francisco Cerundolo
  • Alex Michelsen
  • João Fonseca
  • Reilly Opelka
  • Jenson Brooksby
Kilde: Warner Bros Discovery presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard