Knap 800.000 fulgte Danmarks møde med Portugal på Kanal 5
”Det var en stor landsholdsaften på Kanal 5 i går, og det er helt fantastisk, at så mange seere fulgte med. Seertallene cementerer Kanal 5 som landsholdets hjemmebane, så vi er meget glade for, at vi har rettighederne til alle Danmarks kvalifikationskampe til EM i Frankrig og VM i Rusland,” siger Jes Holm Andersen, der er sportschef hos Discovery Networks Danmark.
Udover kvalifikationskampene til EM i Frankrig næste år har Kanal 5 også sikret sig rettighederne til alle Danmarks kvalifikationskampe til VM i Rusland. Dermed er Kanal 5 den eneste danske tv-kanal, hvor de danske seere kan følge landsholdet. Kanal 5 kan ses af omkring 87 procent af alle danske husstande. Samtidig kan landsholdet også følges på streamingtjenesterne Dplay.dk og emkval.dk.
Næste landskamp er på søndag, hvor Danmark tager imod EM-værterne fra Frankrig i en venskabskamp hjemme i Telia Parken. Kampen sendes direkte på Kanal 5 med optakt fra kl. 19.30. Som optakt hertil sender 6’eren kampen mellem Armenien og Albanien, der er afgørende for Danmarks EM-chancer.
Kilde: Discovery presse