TV-Nyt

Kick off i den italienske Serie A på lørdag

fodboldligaerBolden ruller igen i støvlelandet, når der fløjtes op til kamp fra lørdag den 28. august. CANAL+ har i år eksklusive rettigheder til hele turneringen, og som en ekstra bonus bliver der i år også mulighed for at følge flere kampe i HD. Premiere-runden byder naturligvis på kampe med hele favoritfeltet, der ud over de forsvarende mestre fra Inter tæller Roma, Milan og Juventus. Outsidere til mesterskabet er i år Fiorentina, Sampdoria og Napoli.

En ny sæson af Serie A står for døren, og en række spørgsmål trænger sig på. Skal Inter løbe med mesterskabet for sjette år i træk? Kan Rafael Benitez på nogen måde leve op til Jose Mourinhos resultater? Er Zlatan tilbage i Serie A? Hvor står Roma, Juventus og ikke mindst Milan i mesterskabsspillet? Hvor markant bliver Per Krøldrups rolle i Fiorentina, og kan Romas store nyindkøb, brasilianeren Adriano, igen få succes i Serie A?

Den italienske Serie A er utvivlsomt en af verdens største fodboldligaer. Storklubberne Inter, Roma, Juventus og Milan er garanter for sublim teknik, indædt fightervilje og stærk taktisk forståelse, og verdensstjerner som Ronaldinho, Totti, Pirlo, Sneijder, Eto'o, Adriano, Pato, Diego og Milito indgyder respekt hos enhver fodboldfan. Med Inters sejr i Champions League satte det italienske mesterhold en tyk streg under, at Serie A fortsat er en af verdens allerstærkeste fodboldligaer.

Følg Serie A på CANAL+ fra lørdag den 28. august

Lørdag den 28. august:
17:55 Serie A: Udinese – Genoa (CANAL+ Sport 1/ Sport HD)
20:40 Serie A: Roma – Cesena  (CANAL+ Sport 1)

Søndag den 29. august:
17:55 Serie A: Bari – Juventus  (CANAL+  Sport 1)
20:40 Serie A: Milan – Lecce  (CANAL+ Sport 1)

Mandag den 30. august
Ma 30/8 20:40 Serie A: Bologna – Inter (CANAL+ Sport 1)

Kilde: Canal+ presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard