TV-Nyt

Kanal 5 sikrer sig Ulrich Thomsen serien Banshee

banshee tv serie Youbio C More HBOKanal 5 har sikret sig endnu en iøjnefaldende amerikansk ”dansker-serie” til efteråret. Det er den stærkt hypede og rå gangsterserie ”Banshee” der blandt andre tæller Ulrich Thomsen på rollelisten.

Banshee og tager sit udgangspunkt i et dystert og stringent miljø, hvor sex, vold, bedrag og kriminalitet pibler frem ved blot det mindste krads i overfladen.Efter 15 år i fængsel løslades mestertyven Lucas Hood og i forsøget på at flygte fra sin kriminelle fortid og opsøge sin ekskæreste, Ana, drager han til byen Banshee i Pennsylvania. Byen er en del af amish-miljøet og på overfladen præget af kristendom og en dybt konservativ livsstil. Netop ankommet, involveres Hood i et røveri, hvor den nye sherif dør, og Hood ser her sit snit til ubemærket at overtage sheriffens identitet. Dermed får han den lovmæssige magt i byen, hvor vold, sex og kriminalitet i virkeligheden hersker og bliver strengt kontrolleret af lokale kræfter, ledet af den afstumpede ”forretningsmand” Kai Proctor, spillet af Ulrich Thomsen.

”Banshee” havde premiere i januar på HBO/Cinemax og er skruet sammen af manden bag ”True Blood” og ”Six Feet Under”, Alan Ball, en sand mester ud i skildringen af passion, skæve kontraster og sære universer. Og amerikanerne har taget godt imod serien, hvorfor sæson 2 allerede nu er bekræftet.

Rollelisten tæller, ud over Ulrich Thomsen som den afstumpede Kai Proctor, Anthony Starr som Lucas Hood og Ivana Milicevic i rollen som Ana.

“Banshee” har premiere på Kanal 5 til efteråret, men kan allerede nu ses på HBO Nordic, C More og YouBio

Kilde: SBS

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard