Kampdag – nyt DRTV følger sporten live hver søndag
DR sætter deres nye søndagssports program Kampdag i søen her søndag den 19. oktober. Kampdag vil give dig det bedste, vildeste og sjoveste fra ugens store sportsdag, mens det sker.
Kampdag’ beskriver DR som danskernes nye, allerbedste sportsmakker, der hver søndag skaber et skarpt værtshold med Kian Fonoudi, Anders Hagen, Bolette Nilson og Mikkel Nygaard.
Gennem programmets værter og udsendte reportere kan seerne opleve de største dramaer og sjoveste situationer i Superligaen, håndboldhallerne og hele sports-Danmark.
’Kampdag’ har premiere den 19. oktober på DRTV fra klokken 13.30-18.00. Du kan se med på DRTV fra 13:30-18:00. Du skal altså streame det, for det vises ikke på DR1 eller DR2.



