Streamingnyt

Julen starter tidligt på TV 2 Play

Alle familier med utålmodige børn, der ikke kan vente på, at TV 2s nye julekalender ‘Juleønsket’ får premiere, kan dæmpe utålmodigheden med to tidligere julekalendere på TV 2 PLAY fra 1. november.

‘Juleønsket’ er titlen på TV 2s nye familiejulekalender, som traditionen tro får premiere 1. december. Men allerede nu er det muligt at se to af TV 2s tidligere familiejulekalendere, nemlig ‘Mikkel og Guldkortet’ fra 2008 og ‘Jesus & Josefine’ fra 2003 og dermed dæmpe utålmodigheden efter at se årets nye julekalender.

Netop nu ligger samtlige afsnit af begge julekalendere klar på TV PLAY, så de kan ses, når det passer ind i familielivet, og de vil være tilgængelige i resten af 2015.

Når ‘Juleønsket’ sendes på TV 2 kl. 20.00, vil der efter dagens afsnit være snigpremiere på næste dags afsnit på TV 2 PLAY, så det også er muligt at følge med i ‘Juleønsket’, når det passer ind i familielivet.

‘Jesus & Josefine’
Et magisk juleeventyr med de sejeste børnestjerner.

Den første december vågner 12-årige Josefine op til stor juleglæde i hele familien. Hendes 6-årige lillebror Lukas har nissehue på fra morgenstunden, og far, Jesper, er allerede i gang med at eksperimentere med julebagværk. Også Josefines mor, Louise, glæder sig til julen. Hun er præst i den lokale kirke og kan se frem til en travl måned.

Den eneste i familien, der ikke er specielt vild med julen, er Josefine. Hun har nemlig fødselsdag den 24. december, og det er simpelthen for irriterende at have fødselsdag samme dag som Jesus, så Josefine sætter sig for at få flyttet julen. Det viser sig at være sværere, end hun lige havde regnet med. Men så opdager Josefine ved et tilfælde en mystisk tidsmaskine, der kan bringe hende tilbage til bibelsk tid. Og her møder hun den jævnaldrende Jesus, som kun lige har opdaget, at han vist ikke er nogen helt almindelig dreng. Jesus og Josefine bliver venner, men hvad så med Josefines klassekammerat Oskar, som vist nok vil være mere end venner? Og hvad med julen, bliver den mon flyttet? Og hvem er den mystiske marskandiser, der ejer tidsmaskinen? Og hvordan skal det hele ende, når Josefine og co. begynder at lave om på historien og rejser frem og tilbage i tiden? Der er lagt i pejsen til et magisk juleeventyr af de helt store.

JulMikkelOgGuldkortet

‘Mikkel og Guldkortet’
Som alle andre børn drømmer 11-årige Mikkel om at vælte sig i gigantiske julegaver. Desværre sidder hans familie hårdt i det på grund af et optimistisk huskøb. Derfor har Mikkels meget økonomiske og snusfornuftige far meddelt, at der er udsigt til sparejul og beskedne gaver.

Mikkel tror ikke på nisser, i hvert fald ikke før han tilfældigt møder nissen Goddreng, der er på vild flugt fra en bidsk hund. Hvis ikke Mikkel og hans lillesøster Marie tilfældigt var dukket op, er det ikke godt at vide, hvordan det var endt for den lille nisse. Heldigvis lykkes det Mikkel at redde Goddreng.  Og det er slet ikke så tosset. For som tak er Goddreng ifølge gammel nissetro forpligtet til at opfylde Mikkels højeste ønske. Og Mikkel er slet ikke i tvivl. Han ønsker at kunne købe ALT i hele verden.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard