TV-Nyt

Julekalendere på DR og TV 2

Både DR og TV 2 byder vanen tro på julekalendere, hele 5 af slagsen faktisk. Vi bringer her et lille overblik og de forskellige, og hvornår de sendes.

 

TV 2 satser på succes med Tvillingerne og Julemanden

TV 2 klokken 20:00

I 2011 sikrede Ludvig og Julemanden mange seere på TV 2 og Tvillingerne og Julemanden genbruger karakterer, hvor Lars Hjortshøj og Camilla Bendix igen er på rollelisten, mens hovedrollerne Peter og Signe spilles af debutanter. Samtidig medvirker Nikolaj Kopernikus, Benedikte Hansen, Casper Crump og Lærke Winther.  

Sjov, spændende og lidt uhyggelig. Det er det, der bedst beskriver ”Tvillingerne og Julemanden”, som hele familien kan glæde sig til at følge på TV 2 fra 1. til 24. december.

Julekalenderen er et herligt gensyn med Julemanden Nicolas (Lars Hjortshøj), der er taget til Aalborg for at starte forberedelserne til julen sammen med sin kone, Julie (Camilla Bendix). Men let går det dog ikke. I en gyde i Aalborg møder Nicolas den mystiske Dr. Schwartz (Nicolaj Kopernikus), og det bliver starten på kampen om Lysets Sten. Heldigvis er tvillingerne Signe (Marie Højgaard Andersen) og Peter (Martin Hempel Barkholt) klar til at hjælpe Nicolas – helt frem til juleaften.

– ”Tvillingerne og Julemanden” byder på alt det, som en familiejulekalender skal: Masser af humor, en god fortælling, uhygge og spænding. Det er en fast tradition, at man i familien sammen kan tælle ned til jul i december i godt selskab med TV 2s familiejulekalender – og det lover jeg, at man også kan i år. I skal møde to skønne børn, der spiller tvillinger så godt, at man skulle tro, de var tvillinger i den virkelige verden. Og så er Lars Hjortshøj igen fabelagtig som Julemanden Nicolas. Så uden at afsløre for meget kan jeg bare sige: Glæd jer! siger TV 2s fiktionschef, Katrine Vogelsang.

Musik fra Mads Langer
Titelsangen til ”Tvillingerne og Julemanden” hedder ”En stjerneregn af sne” og er skrevet og komponeret af Mads Langer og produceret af Andreas Sommer. Det er første gang, Mads Langer skriver en titelsang til en dansk julekalender, og det var en opgave, han var glad for:

– Det var en rigtig fed udfordring. Som sangskriver er det spændende engang imellem at komme ud af sin comfort zone og skabe nogle dogmer for sig selv. Jeg har lavet fire plader nu og syntes, at det var spændende at skulle lave en julesang, fordi det egentlig ikke var noget, jeg havde forestillet mig, at jeg skulle, siger Mads Langer, der også glæder sig til at følge med i ”Tvillingerne og Julemanden”:

– Jeg tror, det bliver første gang, siden jeg var barn, at jeg skal se julekalender hver dag.

Jul på slottet på Ramasjang

Ramasjang klokken 17:30

Jul på slottet genudsendes på DR Ramasjang. Serien, der blev sendt første gang i 1986, er blevet genudsendt flere gange, og får altså en tur til i år på Ramasjang.

Jultra for de lidt større børn

DR Ultra klokken 19:20

Jultra er titlen på julekalenderen på DR Ultra hver aften kl. 19.20. Den nyproducerede serie følger ‘Nørderne’ fra DR Ultra, der tager en lidt alternativ approach til julens kreative gøremål og tester, om man kan “smadre juleplatter med en frossen lammekølle, rulle brunkager ud med en damptromle, få rulletræet til at dreje rundt, så man selv kan sidde stille.”

Gensyn med Pagten på DR1

DR1 klokken 19.30

På DR1 bringer også en genudsendelse, nemlig ‘Pagten’ fra 2009. Det “et rigtigt juledrama med en isheks, som truer nissernes eksistens – jagten på en hemmelig pagt – og en række magiske prøver, som to børn, fra hvert sit univers, må igennem,” som DR skriver det i deres pressemeddelelse.

Julekalender på DR3

DR3 laver ’6 degrees of Kevin Bacon’ på DR3. DR3 viser 24 film fra den 1–24. december. Filmene er alle forbundne i maksimalt seks led med skuespilleren Kevin Bacon.

Idéen bag kommer fra den såkaldte Kevin Bacon-faktor. Den går ud på at vise, hvor mange led en hvilken som helst skuespiller er fra den amerikanske skuespiller Kevin Bacon.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard