Julekalendere og Jule Specials i 2024 på TV 2 Play
December nærmer sig og det bliver naturligvis med masser af den juleunderholdning du kender på TV 2 med gensyn med flere julekalender favoritter og de faste underholdningsshow. I denne artikel kan du få overblikket over hvad der er i vente.
Julekalendere på TV 2 i 2024
Fra 1. december inviterer Melvin Kakooza inden for i sin julehytte, hvor 24 kendte danskere over de næste 24 dage skal dyste om titlen som ‘Årets julestjerne’. Du kan se frem til masser af traditionelle og utraditionelle juleløjer og besøg af juleglade gæster i denne hæsblæsende realityjulekalender fra TV 2 Echo.
TV 2 genudsender i 2024 Tinkas Juleeventyr.
06:01
Læs omtale
Velkommen tilbage til Krumme og hans familie i den populære familiejulekalender ’Krummernes jul’. Familien Krumborg går ind i december med de bedste intentioner, men det hele ender på en eller anden måde galt. Heldigvis overtager Krumme styringen i sidste øjeblik, men er det nu også tids nok til at redde julen? Hver dag på TV 2 Play og TV 2 fra 1. december.
06:01
Læs omtale
Pyrus er blevet sendt til nisseuniversitetet for at studere til arkivnisse, men i december måned har han juleferie men han får en opgave med sig som han skal lave i løbet af måneden, ikke nok med det, skal han arbejde sammen med Kandida også kaldet Kandis. De rejser i historien for at søge efter deres opgave som lyder på “hvad er en nisse”. Bertramsen og datteren frk Josefine Brahe får at vide at Danmarks Rigsarkiv skal laves om så det hele bliver lavet på computere, de vil lede efter noget som en computer ikke kan, de beslutter sig for at bevise at nisser eksisterer, så nu går jagten ind for begge parter for at finde ud af nissens historie samtidig med at de skal redde Rigsarkivet.
06:01
Læs omtale
De Nattergale, Viggo Sommer, Uffe Rørbæk og Carsten Knudsen, is toback på TV 2. Og hver dag indtil jul’awten vil de tage seerne med til et jysk-engelsk univers of nissers and kartoffelmakers. Kartoffelavlerne Oluf og Gertrud Sand er i gang med juleforberedelserne. Uheldigvis kan Gertrud ikke finde den store kasse med julepynt. Så hun må i stedet trøste sig med de kulørte julekataloger, og her får hun øje på enhver husmors drøm. Et helt andet sted sender the overhead of the nissers, Gammel Nok, de tre nisser Gynter, Hansi og Fritz, til Jylland for at finde en gammel, forladt hule. Her skal de hente the key to Gammels Noks playdose, hans livsmelodi er nemlig lige about to run out.
06:01
Læs omtale
I TV 2s familiejulekalender, som kan ses på TV 2 Play og TV 2 fra 1. december, møder vi nissepigen Tinka, der sammen med de andre ung-nisser skal op til nissekongen, kong Gobbe, og have overrakt nisseamuletten.
Den markerer, at hun nu er en rigtig nisse.
Men noget går galt! Tinkas amulet skifter ikke farve, og hun indser, at hun ikke er som de andre nisser. I håbet om at blive som de andre nisser, begiver Tinka sig ud på et sandt juleeventyr.
I menneskeverdenen møder hun ballademageren Lasse, der er flyttet fra byen til landet hos sin farmor sammen med sin far, Mikkel, og lillesøster, Astrid. De er flyttet i håb om, at luftforandringen vil få Lasse på rette køl.
Sammen kaster Tinka og Lasse sig ud i jagten på at løse gåden om nissernes tabte magi og finde svaret på, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år.
Hvert år på juleaften, 24. december, udførte nissernes konge og et udvalgt menneske et fælles ritual. En magisk ild blev tændt på Fredens ø – en ild, der gav nisserne deres magi og gav dem evnen til at hjælpe og bistår menneske med stort og småt.
Men en juleaften gik det galt. Julestjernen blev ikke tændt, og rygtet gik i nissernes rige, at et menneske havde stjålet den julestjerne, der skulle bruges til at tænde den magiske ild. Menneskene blev afsløret som onde og upålidelige, og alle indgange til menneskeverdenen blev lukket.
Årets familiejulekalender tager sin begyndelse 100 år efter denne tragiske hændelse.
20:25
Læs omtale
Fra 1. december inviterer Melvin Kakooza inden for i sin julehytte, hvor 24 kendte danskere over de næste 24 dage skal dyste om titlen som ‘Årets julestjerne’. ’24 stjerners julekalender’ sendes hver dag fra 1. december og frem til finalen 24. december på TV 2 Play og TV 2 Echo.
For mange danskere er den søde juletid også forbundet med stress og jag. Der skal bages, pyntes op, synges sange, købes gaver og trakteres.
Men hvem klarer bedst julens trængsel og alarm?
24 juleglade deltagere kaster sig ud i et hav af klassiske og mindre traditionelle juleudfordringer for at bevise, at netop de mestrer højtidens mange krævende discipliner.
De skal blandt andet dyste i peberkagehus-konstruktion, julesang, lange guirlander og adventsbasket i dette hæsblæsende realityshow, hvor vært Melvin Kakooza i hvert afsnit tager afsked med den deltager, der ikke klarede dagens udfordring.
Undervejs får Melvin Kakooza hjælp fra en række kendte gæster, som hjælper ham med at bedømme de 24 deltageres præstation.
De 24 medvirkende
Radio- og podcastvært, bl.a. på TV 2 Echo-podcasten ‘Fanget af Forræder’. Har tidligere lavet radioprogrammet ‘Buffeten’ med Kathrine Abrahamsen.
Tv-, radio- og podcastvært. Har tidligere lavet radio med Mathias Helt og deltaget i ‘Stormester’.
DJ og musikproducer. Han står blandt andet bag nummeret ‘Come Closer’ feat. David Jay.
Keld Heick
Sanger og sangskriver igennem mere end 50 år. Står blandt andet bag hittet ‘Vi skal gå hånd i hånd’. Gift med Hilda Heick.
Sangerinde og den ene halvdel af duoen Keld & Hilda. Gift med Keld Heick.
Sangerinde, musicalskuespiller og vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2024.
Sangerinde. Står bag hits som ‘Vi to datid nu’ og ‘Ring den alarm’.
Influencer og podcast-vært. Har medvirket i tv-programmet ‘Familien Fisker’ og står bag podcasten ‘Anden til venstre’ og ‘Fisker i egen sø’. Gift med Kasper Fisker.
Tidligere professionel fodboldspiller. Nu influencer og podcastvært sammen med sin kone, Stephanie Fisker.
Lars Hjortshøj
Standupkomiker, skuespiller, tv- og radiovært.
Skuespiller og manuskriptforfatter. Har blandt andet medvirket i tv-serierne ‘Lærkevej’, ‘Borgen’ og ‘Ambassadøren’.
Model og DJ. Har desuden medvirket i flere tv-programmer.
Professionel bokser. Har medvirket i adskillige tv-programmer, herunder ‘Vild med dans’, hvor hun vandt 13. sæson.
Dansk influencer og TikTok’er. Har mere end én million følgere på TikTok.
Journalist og vært for TV 2 Echo.
Bobby Atiedu
Koreograf og professionel danser. Har blandt andet arbejdet på Det Kongelige Teater og medvirket i ungdomsfilmen ‘Bora Bora’ samt tv-programmet ‘Korpset’.
Influencer og youtuber. Står bag Youtube-kanalerne TrierGaming og Trierne sammen med sin tvillingebror, Mikkel Trier.
Influencer og youtuber. Står bag Youtube-kanalerne TrierGaming og Trierne sammen med sin tvillingebror, Emil Trier.
Ali Jassem
Tidligere verdensmester i gadefodbolddisciplinen Panna-fodbold. Har desuden medvirket i tv-serierne ‘En for holdet’ og ‘Klassen’.
Influencer, youtuber og selvstændig erhvervsdrivende. Har desuden medvirket i adskillige tv-programmer. Er kærester med Mark Abildhauge.
Fysioterapeut, Go’ Morgen Danmarks faste træningsekspert. Har desuden medvirket som ekspert i livsstilsprogrammet ‘Fem fede kokke’.
Mads Hansen
Kendt fra tv-programmet ‘Bachelorette’ fra 2024.
Komiker og instagrammer. Har lavet satire til DR med programmet ‘Wellington Speciel’ sammen med blandt andre Martin Johannes Larsen.
Tv-vært. Kendt fra blandt andet ‘Landmand søger kærlighed’, ‘Vi drukner i rod’, ‘Sommerdrømme’, ‘Beier bygger’ og ‘Hjem til gården’.
Gæstedommer
- Afsnit 1: Christopher
- Afsnit 5: Emil Obel
- Afsnit 6: Steen Langeberg
- Afsnit 11: Silas Holst
- Afsnit 19: Drew Sycamore
- Afsnit 22: Carolyne Rasmussen (Melvins mor)
- Afsnit 23: Peter Tanev
- Afsnit 24: Stig Rossen
Juleunderholdning på TV 2
- Stormester – julespecial
- Ja for Fanø! – julespecial
- Hvem byder bedst – julespecial
- Jo færre jo bedre – nytårsspecial
20:40
Læs omtale
‘Året der gak 2024’, der kan ses på TV 2 Play og TV 2 Charlie søndag 8. december, byder på underholdende indslag fra blandt andre Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Silas Holst, Huxi Bach, Natasha Brock og Andreas Bo.
Det er sjette gang, at ‘Året der gak’ afholdes, og underholdningsredaktør Mads Volck er stolt af at give en platform til dansk humor og satire:
– På TV 2 er vi vilde med underholdning, der har noget på hjerte, og med ‘Året der gak’ går vi hele vejen! Det er befriende, at man stadig kan tage bladet fra munden og give et satirisk perspektiv på alt det, der sker rundt omkring i samfundet lige fra tronskifte til dansk politik. Satire er en vigtig del af dansk humor, som vi ønsker at værne om, og jeg er glad for, at vi igen i år har en af vores mest anerkendte satiregrupper til at styre showet og præsentere de mange fantastiske indslag, siger Mads Volck.
Se med søndag 8. december på TV 2 Play og TV 2 Charlie.
06:01
Læs omtale
Kom i den ultimative julestemning, når tre af landets dygtigste værter står klar til julequiz. Christian Degn byder både på de bedste julesange og hyggelige spørgsmål. I første afsnit er det de tre skuespillere Jesper Ole Feit, Molly Egelind og Esben Dalgaard der åbner for de sjoveste julehistorier og bedste quizord.
06:01
Læs omtale
Køberne julehygger og spiser julekager – men så snart der kommer en særlig spaltekande på bordet, begynder budkrigen. Hvem byder mon bedst?
20:30
Læs omtale
Med sin historiske beslutning om at abdicere gjorde dronning Margrethe 2024 til et helt usædvanligt år i det danske kongehus. Genoplev de rørende øjeblikke fra tronskiftet og se, hvordan det første år som statsoverhoved er gået for kong Frederik 10. ‘De kongelige øjeblikke’ vises på TV 2 og TV 2 Play torsdag 19. december.
20:00
Læs omtale
Julen er her, og er dit julebarometer endnu ikke på 100 procent, får du nu chancen for at træde ind i et magisk univers med stjernedrys og musikalske gaver. Julehumørsprederne er Natasja Crone og Melvin Kakooza, og med sig har de blandt andre kunstnerne Mads Langer, Lis Sørensen, Ida Laurberg og Tim Christensen. Se ‘Alletiders juleshow’ fredag 20. december på TV 2 og TV 2 Play.
20:00
Læs omtale
Lasse Rimmer inviterer til julespas i sit ‘Stormester’-hus, når Stormester er tilbage med en julespecial i december på TV 2 og TV 2 Play.
De julestemte deltagere er deltagerne fra den seneste Stormester nemlig Tobias Dybvad, Natasha Brock, Carsten Eskelund, Mathias Helt og Puk Elgård.
Ved sin side har stormesteren som altid sin erfarne assistent, Mark Le Fêvre, som skal forsøge at holde styr på både deltagere, opgaver og point.
. Allerede 1. december kl. 16.10 på TV 2, kan du gense 2021 udgaven af Stormester Julespecial med Annika Aakjær, Anders Breinholt, Mahamad Habane, Neel Rønholt og Jakob Thrane på TV 2. 06-12-2024, kl. 22.20, TV 2 Echo kan du gense 2022 julespecialen med Julie Rudbæk, Sebastian Klein, Martin Johannes Larsen, Lasse Rimmer, Mark le Fêvre, Eva Jin og Simon Juls vikar, Simon Talbot.
20:00
Læs omtale
‘X Factor’ er tilbage på TV 2, og som noget nyt kan seerne allerede se sæsonpremieren i juledagene, når første audition-afsnit af det populære underholdningsprogram får premiere fredag 27. december på TV 2 Play og TV 2. Maria Fantino er vært, mens dommertrioen består af Nanna Øland Fabricius (Oh Land), Simon Kvamm og Thomas Blachman.
– I årevis har vores seere kunnet glæde sig til at tage hul på det nye år sammen med ‘X Factor’. Det kan de også i år, for vi sender fortsat et afsnit af ‘X Factor’ 1. januar, men som noget nyt starter vi allerede den nye sæson op i juledagene, hvor mange har tid og lyst til at sætte sig foran skærmen sammen. Her er det oplagt at sætte sig med programmer, man kan se og dele på tværs af generationer og aldersgrupper, hvilket vi ved, rigtig mange seere gør med ‘X Factor’, siger underholdningsredaktør på TV 2 Dorte Borregaard og fortsætter:
– Der er mange, der har det som en tradition at se ‘X Factor’ sammen. Hele 58 procent af seerne så sidste sæson af ‘X Factor’ sammen med andre. Så ‘X Factor’ formår altså at samle familierne hjemme i stuen foran skærmen, og vi er glade for, at programmet kan skabe det fællesskab i en tid, hvor mange sidder i hvert sit rum med hver sin skærm, siger Dorte Borregaard.
‘6 Chair Challenge’, ‘Bootcamp’ og liveshows
Traditionen med at se ‘X Factor’ 1. januar kan man stadig dyrke, for selvom TV 2 sender første audition-program 27. december, sendes andet program allerede onsdag 1. januar, mens tredje program – og sidste audition – bliver sendt fredag 10. januar.
Når de tre auditionprogrammer har været sendt, har dommerne også valgt, hvem der skal videre i konkurrencen – til tre ‘6 Chair Challenge’ og senere til to ‘Bootcamp’-programmer. I slutningen af ‘Bootcamp’-programmerne bliver det afsløret, hvem der er videre til liveshows.
Hvornår er X Factor 2025 live shows og finale?
‘X Factor’ går live fra fredag 21. februar klokken 20.00, og igen i år har alle danskere chancen for at sikre sig billetter til de seks liveshows, der afholdes i Priorparken i Brøndby, og til finalen, der i år bliver afholdt fredag 4. april 2025.
20:00
Læs omtale
I den nye serie ‘Vores jord – kurs mod nye eventyr’ rejser Mikkel og Marian jorden rundt i håbet om at vende hjem med billeder og historier, der minder os om at passe på vores fælles, fantastiske jord. Med på rejsen har de deres yngste søn, Alfred, og hans kæreste, Madeleine.
– Vi danskere udgør under én promille af verdens befolkning. Vores ringe størrelse har historisk set gjort det nødvendigt, at vi vender os ud mod verden for at finde vores plads og overlevelse som selvstændig nation. Siden vikingernes tid er vi rejst ud og vendt klogere hjem. Den tradition har vi taget meget bogstaveligt i vores familie – og tænkt os at forsætte, fortæller Mikkel og Marian om den nye programserie.
I første sæson, som får premiere på TV 2 Play og TV 2 søndag 29. december, tager de fire eventyrer til det sydamerikanske kontinent. Rejsen begynder i de nordlige Colombia, hvor der venter dem støvet ørkensand, mens de længere sydpå vandrer ind i Amazonas’ næsten uendelige regnskov.
Familien møder også de høje, sneklædte Andesbjerge, aktive vulkaner, gletsjere og vilde kontraster mellem gigantiske metropoler og den uberørte natur. Undervejs møder Mikkel, Marian, Alfred og Madeleine et overvældende dyreliv med alt fra kondorer, lyserøde floddelfiner, kongepingviner og kriblende, giftige overraskelser i regnskovens bund.
Alfred om rejsen til Sydamerika:
– Det er et helt vildt kontinent. Delt på grund af den utrolige og diverse natur, men også de fantastiske kulturer og de mennesker, der lever der. På trods af at jeg har rejst hele mit liv, har jeg aldrig oplevet et kontinent med så forskelligartet en natur. Alt fra regnskov til ørken og de smukkeste bjerge til storbyer med liv og sydamerikansk salsaenergi.
– Det var en særlig bevægende oplevelse at møde nogle af de mennesker, klimaforandringerne går allerhårdest ud over – dem som ikke længere kan leve af den jord, deres familier og forfædre har levet af i tusinder af år. Det var en kæmpe øjenåbner og en vigtig lærestreg for mig, at klimaforandringerne ikke er en ting, der findes ude i fremtiden, men noget der sker rundt om i verden lige nu.
Madeleine om rejsen i Sydamerika:
– En af de bedste oplevelser, jeg havde, var, da vi vandrede til Colombias forsvundne by ‘Ciudad Perdida’. Der fik jeg udlevet min indre Indiana Jones-drøm. Følelsen af at kæmpe sig igennem junglen i jagten på en hemmelig Inka-by, glemmer jeg aldrig.
– Det er på en måde ekstremernes kontinent – også når det kommer til fattigdom og klimaforandringer. Herhjemme kan det være nemt at glemme, hvilke konsekvenser de klimaforandringer, vi snakker så meget om, egentlig har. I Sydamerika kan du ikke undgå at lægge mærke til dem. Der var steder i Columbia, hvor det helt var stoppet med at regne, og da vi besøgte Machu Picchu i Peru, stoppede al togdrift, da der var sket et jordskred, fordi det havde regnet for meget. Vejret og klimaet er generelt bare blevet helt ekstremt.
‘Vores jord – kurs mod nye eventyr’ har premiere på TV 2 Play og TV 2 søndag 29. december og kan derefter ses hver mandag fra 6. januar 2025.
20:00
Læs omtale
Cecilie Beck og Abdel Aziz Mahmoud inviterer indenfor til en festlig aften i Operaen til et gensyn med året, der næsten er gået. De to værter vil sammen med kendte gæster se tilbage på et begivenhedsrigt nyhedsår præget af tronskifte i Danmark, amerikansk præsidentvalg og krig i Mellemøsten.
Genoplev alt det, der samlede os danskere i 2024, sammen med årets største musikalske stjerner, heriblandt Mumle, Malte Ebert, Guldimund, Kalaset.