Branche-Nyt

Julegavetrends 2025 hos PriceRunner

Mange danskere mangler stadig de sidste gaver, og PriceRunners data viser tydeligt, hvad der er på vej under juletræerne i år.

De mest populære produkter i december spænder fra klassiske AirPods og sneakers til en gedigen overraskelse midt i al juletravlheden: En GPS-baseret trafikalarm.

Gennemsnitsprisen for de 10 mest besøgte produkter ligger i år på 2.765 kroner, og der er 1.210 kroner højere end sidste år.

Årets julegave-hit: Trafikalarmen, som ingen så komme

Sidste år var højdespringerne en pakke hvide Nike-sokker og familiespillet Kluster. I år går overraskelsen i en helt anden retning. Saphe Drive Pro har sneget sig ind som det sjette mest populære produkt i december.

“Jeg må indrømme, at den havde jeg ikke set komme. Saphe Drive Pro ligger pludselig helt i top, og jeg får næsten lyst til at synge: Sikken voldsom trængsel og… trafikalarm. Alt tyder på, at den kommer til at ligge under mange juletræer i år, måske i håbet om at slippe lidt billigere fra køreturen i 2025,” siger Brian Kjer Sommer, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.

iPhone vender stærkt tilbage i julekapløbet

Apple fylder igen meget i december, men i år er det de nye iPhone 17-modeller, der stjæler billedet. Begge ligger i top 10. Det er et markant comeback efter sidste års svage interesse for iPhone 16.

“Apple ramte ikke helt plet i 2024, men danskerne har tydeligvis fået øjnene op for iPhone 17. Der er ingen tvivl om, at Apple har fået vendt skuden. Spørgsmålet er bare, hvor mange af de dyre telefoner der ender som julegaver. Det ved vi først den 24. december,” siger Brian Kjer Sommer.

En af få gengangere fra sidste år er adidas Handball Spezial, som fortsat hitter. Farven “Earth Strata/Off White/Gum” er årets favorit.

Og airfryeren? Den første dukker først op nede på en beskeden 25. plads.

Top 10 produkter:

  1. Apple AirPods Pro 3 In-Ear høretelefoner
  2. Apple iPad (2025) 128GB
  3. Apple AirPods 4 In-Ear høretelefoner
  4. Apple AirPods 4 støjreducerende In-Ear høretelefoner
  5. Sony PlayStation 5 Slim Digital – Fortnite Flowering Chaos
  6. Saphe Drive Pro Trafikalarm
  7. Apple iPhone 17 Pro, 256GB Deep Blue
  8. Sony PS5 DualSense Wireless Controller
  9. adidas Handball Spezial W sneaker
  10. Apple iPhone 17, 256GB Black

Top 10 brands

Blandt de mest populære brands i er top 4 helt uændret – i forhold til 2024. Men på trods af Apples dominans blandt top 10 produkter i år, så er deres forspring til Samsung svundet ind fra 65% i 2024 til 55% i 2025.

  1. Apple
  2. LEGO
  3. Samsung
  4. Philips
  5. Bosch
  6. Sony
  7. Makita
  8. adidas
  9. Nike
  10. Ninja

LEGO hitter igen i år, og det er især deres juletemaer samt de flotte blomster og planter, der appellerer til forbrugerne. Det japanske Bonsaitræ er mest populært, mens LEGO Super Mario Game Boy ligger lige efter.

Philips har enorm succes med deres trimmerserie “OneBlade”, som hurtigt er blevet de danske mænds foretrukne trimmer til skæg og kropsbehåring.

Ninja’s små ismaskiner var ekstremt populære i 2024. Det er de også i år, men de har også fået selskab af den nye espressomaskine, hvilket får Ninja op på en sammenlagt 10. plads i december.

5 gaver under 500 kr.

Når vi spejder efter gaver under 500 kroner dukker der 5 oplagte valg frem. Et godt eksempel på en gave med bred appel er bogen Afdelingen for magisk tænkning… Den har allerede fanget tusindvis af danskere, og den er en absolut bestseller.

Afdelingen for magisk tænkning… er sjov, skarp og meget aktuel. Den taler direkte ind i trangen til at skrue lidt ned for jagten på det perfekte. Jeg mangler selv kun et par sider, og hvis jeg skal pege på én gave til en person uden ønskeseddel, rammer bogen plet. siger Brian Kjer Sommer.

Kilde: Pricerunner

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard