Hver dansker brugte næsten fem døgn af året på at se sport i 2024
Hvordan ser vi sport i dag? Formår sporten stadig at samle danskerne, eller er vores medievaner ved at ændre sig markant? Disse spørgsmål undersøger DR Analyse i rapporten ’Medieudviklingen 2024’, som kaster lys over danskernes tidsforbrug på sportsindhold, forskelle mellem aldersgrupper og sportens evne til at skabe fællesskaber. Den fulde ’Medieudviklingen 2024’udkommer i sin helhed den 21. januar. Allerede nu har de dog løftet sløret for en del af statistikken.
Rekordhøjt Tidsforbrug på Sportsindhold
Ifølge rapporten har de danske tv-udbydere firedoblet antallet af sendetimer med sportsindhold fra 2012 til 2024. Og tidsforbruget på sportsindhold for befolkningen som helhed endte da også på et rekordhøjt niveau sidste år, hvor hver dansker brugte i gennemsnit 116 timer – eller næsten fem døgn af året hver – på at se sport.
Tal i rapporten viser, at tidsforbruget på sportsindhold blandt danskerne meget naturligt svinger i nogenlunde takt med, hvordan sportsudbuddet er år for år. Det gør sig også gældende for en bestemt målgruppe – unge i alderen 15-31 år, men til forskel fra befolkningen ses der, ifølge rapporten, en tendens til, at de unge bruger mindre tid end tidligere på at se sport.
– Forskellen mellem befolkningen som helhed og de unges tidsforbrug på sportsindhold er blevet betydeligt større, særligt de seneste år, noterer Medieanalytiker Benjamin Michael Molsing, der fortsætter:
– Forandringerne skal ses i lyset af et strukturelt skifte i mediemarkedet. Danskernes brug af traditionelt tv er faldet i takt med fravalget af tv-pakker derhjemme, og tilstrømningen af nye tv-kanaler og streamingtjenester gennem årene er med til at fragmentere mediebrugen, især blandt de unge. Og der er på den måde flere alternativer at vælge imellem, hvis ikke man er sportsinteresseret.
Tal fra Danmarks Statistik illustrerer meget godt, at mange danskere over 16 år har sagt farvel til deres tv-kanaler og tv-pakker over de seneste fem år. Hvor det dengang var 64 procent af befolkningen over 16 år, som havde adgang til tv-kanaler eller tv-pakker med blandt andet masser af sport, er det i dag 50 procent, mens andelen blandt de 25-34-årige er halveret fra 42 til 21 procent i samme periode.
Færre Følger de Store Sportsbegivenheder
På trods af at danskerne havde et rekordhøjt tidsforbrug på sportsindhold i 2024, er der samtidig en generel tendens til, at dækningen for de store sportsbegivenheder falder – både i befolkningen som helhed og blandt de unge. Ved ’dækning’ forstår man andelen af den danske befolkning, der har set noget af tv-transmissionen.
Tendensen gælder for eksempel de to store fodboldturneringer EM og VM i herrefodbold, som har oplevet dalende tilslutning de seneste fire slutrunder. Det samme er tilfældet for VM i kvindehåndbold og Tour de France samt OL.
Hvis man tager et konkret eksempel med herrernes EM-fodbold, var der til slutrunden i 2012 9 ud af 10 danskere, der fulgte med i turneringen, mens det i 2024 var faldet til 3 ud af 4 danskere. Samme fald har kunnet ses for VM, når man sammenligner turneringen i 2010 i Sydafrika med Qatar i 2022.
– Ved begge begivenheder var det blandt unge i alderen 15-31 år, at frafaldet af seere var størst. Tilbage i slutrunderne i starten af 2010’erne var det også 9 ud af 10 unge, der så med til VM og EM, mens det i 2022 og 2024 kun var halvdelen af de 15-31-årige, der har fulgt de to begivenheder på tv, konkluderer Benjamin Michael Molsing i ’Medieudviklingen 2024’.
Færre fravælger sport helt
Selv om dækningen ved nogle af de helt store transmissioner er faldende, er der samtidig omvendt færre, der helt fravælger sportsindhold i deres medieforbrug.
– Hvor det i 2016 var hver fjerde dansker, der aldrig fulgte med i sport i medierne, var det kun hver tiende i 2024. Andelen af dem, som angiver at følge med i sport, er som resultat steget. Det gælder både de sportsglade, som følger med i mange sportsgrene, og så i særlig grad dem, som kun følger med, når der er store slutrunder og sportsbegivenheder. Denne udvikling gælder også de 15-31-årige, endda i forstærket grad, fremgår det af ’Medieudviklingen 2024’.
En af forklaringerne er, at de unge i stadig højere grad får deres sportsfix på de sociale medier, mens tv-mediet taber terræn, men dog stadig er ’det førende medie’ at se sport på.
At de unge så direkte kan interagere med deres yndlingsspillere og -klubber, betyder, at de kan involvere sig mere i sporten, ligesom indholdet på sociale medier har en form, som er mere skræddersyet til unges mere flygtige medieforbrug, hvilket formentlig har stor betydning for tallene, lyder vurderingen fra DR Analyse.
– De kortere videoformater, som viser de vigtigste højdepunkter fra en kamp eller reaktioner fra en træner eller en yndlingsspiller, er, for især de mindre sportsinteresserede, måske nok i sig selv fremfor at skulle ’være tvangsindlagt’ til at se en hel fodboldkamp, der endda går i overtid og straffespark, noterer medieanalytiker Benjamin Michael Molsing i rapporten om danskernes mediebrug i 2024.
Han mener ikke nødvendigvis, der er grund til at være bekymret for sportens evne til at skabe fællesskaber fremover.
– At interessen og engagementet omkring sporten flytter til andre platforme, kan på den pessimistiske side siges at erstatte live-oplevelsen, som tv-stationer og streamingtjenester satser stort og dyrt på. Men måske det i virkeligheden, med ja-hatten på, er med til at supplere live meget fint og til at sikre, at de mindre sportsinteresserede fortsat følger med i sporten, og derved tager del i fællesskabet, selvom de ikke nødvendigvis ser den i klassisk forstand, siger Benjamin Michael Molsing.
Af rapporten fremgår det til slut, at flere sportsbegivenheder, heraf EM i herrefodbold- og håndbold og OL, topper listen over tv-begivenheder og -programmer, der samler flest foran skærmene. Sporten er altså fortsat noget af det indhold, der skaber de største fællesskaber blandt danskerne.
