Hvad vil YouSee med tv-streaming?
Streaming af tv over internettet er et af tv-industriens absolut varmeste emner for tiden. Hurtige stabile bredbåndsforbindelser gør det muligt at sende selv HD-kvalitet over nettet, og mange ser tv-streaming som fremtidens tv-teknologi.
Herhjemme er landets største kabel-tv-udbyder YouSee langt fremme med overvejelser om, hvordan streaming kan integreres med traditionelt kabel-tv. 40 live tv-kanaler er allerede tilgængeligt på web-tv, og snart vil man måske kunne vælge at streame tv og film direkte på tv-skærmen.
Vil du vide mere om, hvad der sker inden for emnet herhjemme, har du chancen, når YouSee inviterer til et gå-hjem-møde for de særligt interesserede mandag 29. november om tv-streaming. På mødet har du chancen for at møde og debattere med de eksperter hos YouSee, der arbejder med udvikling af nye tv-teknologier til det danske marked.
Det er første gang, YouSee byder på et kik ind i udviklingsafdelingen.
"Vi vil gerne i dialog med vores kunder om de produkter og teknologier, vi arbejder med. Det håber vi, at vi kan opnå ved at invitere til et uformelt møde, hvor vi gerne vil fortælle om de ting vi arbejder med, samtidig med at vi får en umiddelbar og direkte dialog med vores kunder," siger produktudviklingsdirektør Anders Blauenfeldt, YouSee.
Kom og giv dit syn på YouSee's på tv-streaming
Mandag 29.november kl. 18 til 20
Teglholmsgade 1, København
Begrænset antal pladser. Bindende tilmelding med email til [email protected]. Venligst oplys navn og kontaktdata på deltagere.
YouSee vil være vært ved en sandwich og øl/vand/kaffe
Kilde: YouSee
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link